Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
 

Nedslag i Bornholms Kommunale Tandpleje

 
 
 
 
 
 
 
 
Tekst: Ea Nielsen. Interview med Jette Ludvig, overtandlæge på Bornholm.
 
 
Jette Ludvig er ikke i tvivl: ”Profylakse er det, der betyder noget, det er virkelig det, vi lægger vægt på. Alle børn der kommer til undersøgelse eller profylaksebesøg bliver farvet ind, og vi børster tænder med dem. Måske er den røde farve gammeldags, men vi mener, at den er et glimrende pædagogisk redskab."
 
Tandplejen kalder børnene ind første gang, allerede inden de får tænder, typisk når de er otte-ti måneder. Det har man valgt, fordi tandplejen rigtig gerne vil skabe de gode vaner fra starten.
 
"Det er ikke fordi, vi finder en hel masse caries her, heldigvis, men hvis vi kan få talt med forældrene om gode vaner lige fra starten, så er det godt givet ud. Det er typisk klinikassistenten, der har samtalerne med småbørnsforældrene. Vi mener, at det vigtigste er at lære børn og forældre selv at passe godt på deres tænder.”
 
”Vi har to klinikker på øen, så det er jo ikke anderledes end i resten af landet. Men det fylder mere, når man skal køre 30 km. efter noget her på Bornholm. Der er en ordning, så børnene kan blive fragtet med bus til tandplejen, men det betyder så, at de ikke har deres forældre med. Jeg vil helst have, at børnene har forældrene med indtil det tidspunkt, hvor det alligevel er børnene selv, der børster tænder. Størsteparten af forældrene kommer også med de små børn.”
 
Profylakse er det, der betyder noget, det er virkelig det, vi lægger vægt på. Det vigtigste er at lære børn og forældre selv at passe godt på deres tænder. Vores vigtigste opgave er ikke at behandle tænder, men at sørge for at de ikke skal behandles!
Jette Ludvig.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
FOREBYGGELSE I OMSORGSTANDPLEJEN
I omsorgstandplejen er der også fokus på forebyggelse. Siden ATO's kampagne Bedste skal ha' børstet tænder har tandplejen været ude og undervise plejepersonalet i, hvordan de børster tænder på beboerne.

I starten af projektet, fortæller Jette Ludvig, var det egentlig undervisning med billeder osv. Nu sker det efter behov, at en tandplejer eller klinikassistent kommer ud på afdelingen.
 
”Det sker tit på en morgenrunde, hvor vi er med på sidelinjen og kan hjælpe og vejlede personalet, hvis der er behov. Målet er at uddanne personalet til at blive gode til at børste tænderne på beboerne. Om borgeren er tilmeldt omsorgstandplejen betyder ikke noget”, fortæller overtandlægen.
 
”Vores fokus har været, at vi godt kan køre ud og pudse tænder af hver 14. dag, men det rykker mere, hvis vi kan få plejerne til at børste tænder hver dag.”
Det har ifølge overtandlægen betydet to ting:
  • Der er kommet en helt anden interesse for tandhygiejne på plejecentrene. Også fordi der mange steder har været fokus på,
    at tandsundhed betyder meget for den generelle sundhed.
    Der er kommet en stor interesse og opmærksomhed.
    Centrene vender jævnligt tilbage, at tandplejen gerne må komme igen. 
     
  • Det tandplejepersonale, der er kommet på plejecentrene, har lært plejepersonalet godt at kende. 
 
"Der er også sket en ændring i opfattelsen i retning af, at tandsundhed er vigtigt, og det er meget positivt. Tænder har tidligere været meget nedprioriteret, blandt andet fordi mange plejere synes, det er meget grænseoverskridende at børste tænder på folk. Vi er nået langt med det her. Det har flyttet noget. Jeg har to medarbejdere i tandplejen, der er tovholdere på projektet, og de er meget glade for det. De kommer tit hjem med positive historier. Efter at vi er blevet kendt på afdelingerne, er vi ofte blevet spurgt, om vi lige kan komme forbi".

Vores vigtigste opgave er ikke at behandle tænder, men at sørge for at de ikke skal behandles, understreger Jette Ludvig.
 
"Vi vil rigtig gerne forebygge hele vejen, og det gør vi ved at uddanne plejepersonalet til at gøre en daglig indsats, ikke ved passiv profylakse."
 
REKRUTTERINGSVANSKELIGHEDER LÆRER OVERTANDLÆGEN AT SPINDE 
Det er svært at rekruttere personale til tandplejen på Bornholm, så her er det ofte en klinikassistent, der er uddannet til at lave det, tandplejerne laver andre steder.
 
Det faktum, at vi ikke bare kan få det personale vi har brug for, har betydet, at vi har uddannet vores klinikassistenter til at varetage mange af de opgaver, som det ellers typisk er tandplejerne, der varetager.
 
Vi tænker: Hvordan kan vi alligevel løse opgaven, så vi ikke mister noget på tandsundhedskontoen? Hvis det fungerer godt, får vi mere ud af det. Vi ser faktisk mange af børnene ofte, men de kommer ikke ind til en behandler særlig ofte.
 
"Det gør også, at vi har udviklet tingene på en anden måde. Blandt andet bruger vi vores klinikassistenter meget aktivt, for eksempel er det ofte klinikassistenterne der ser børnene, både de helt små og de lidt større. De er gode til at vurdere, om der er brug for noget ekstra. Vi tilstræber, at der altid er en tandlæge i huset. På den måde er det nemt lige at få en tandlæge til at tjekke, hvis der er behov for det. 
 
Vi har en stab af klinikassistenter, der er skarpe til at spotte for eksempel caries, de er meget trænede, og de er dedikerede til arbejdet. Men jeg tror også, at de synes, at deres arbejdsopgaver er sjovere, fordi de får lov til mange ting.”

”Vores behandlere planlægger, hvad der skal ske med barnet, indtil de skal ses af en tandlæge eller tandplejer igen. For mange børn er der lang tid mellem undersøgelserne, men der kan være behov for, at de kommer til profylakse i den mellemliggende periode. På den måde bliver der planlagt efter den enkeltes behov.”
 
ASYLANSØGERE PÅ ØEN
I sommerhalvåret er øen fyldt op af turister, men fra slut september er øen tømt for besøgende. Det var anderledes sidste vinter, hvor Bornholm modtog en stor gruppe flygtninge. Her brugte man vandrerhjemmene til midlertidige pladser indtil 1. marts. Henover sommeren har øen haft en mindre mængde, og nogle af dem har fået opholdsstatus.
 
”Sidste år fik vi pludselig rigtig mange flygtninge, og det var en udfordring for os. Der er jo to grupper af flygtninge, dem der har fået opholdsstatus, som kommer ind i den almindelige turnus, og de asylansøgerne, der ikke har fået opholdsstatus. På gruppen af asylansøgere har vi lavet akutbehandlinger, men vi har valgt først at starte med profylaksen, når de kan lidt dansk."
 
Når det drejer sig om asylansøgere, har tandplejen lavet aftaler med Røde Kors om at komme ud på de steder, hvor asylansøgerne bor. Her har tandplejen lavet en grov visitering og har efterfølgende behandlet dem med synlig caries og smerter først:
 
"Vi har gradueret dem og taget de vigtigste først. Stille og roligt har vi arbejdet os gennem bunken, og vi er nået relativt godt igennem."
Denne gruppe patienter fylder meget, fordi de er behandlingskrævende, og der er sprogvanskeligheder. Opgaven fylder meget i ens bevidsthed, fortæller overtandlægen. Tandplejen undersøgte, hvor lang tid, de brugte på denne gruppe, og her viste det sig, at det ikke var helt så meget, som de havde en fornemmelse af.
 
"Det handler nok også om, at der er mange barrierer og udfordringer for at forstå de nye brugere. ”
Der er ingen tvivl om, forklarer Jette Ludvig, at det kræver noget ekstra af en personligt som behandler, både pga. de sproglige barrierer og fordi der hos mange af disse patienter er et rigtigt stort behandlingsbehov - også på de helt små børn.
 
"Det er jo ikke sådan det ser ud, når vi ser på de fleste af vores andre bornholmske børn." 
I forhold til det sproglige arrangerer tandplejen en telefontolkning, hvor det er muligt. Det kan nogle gange give nogle specielle situationer, fordi tolken ikke kan se, hvad der foregår på klinikken, men efter lidt øvelse fungerer det fint.
Fordelen er, fortæller Jette Ludvig, at det bliver muligt at få tolket flere sprog end ved en fysisk tolk, da der ikke er ret mange tolke på øen!
 
UDSATTE BØRN
Når det handler om udsatte børn og unge, er tandplejen almindeligt opmærksomme, fortæller overtandlægen. Tandplejen har systematisk sat i værk, at hvis børnene udebliver gentagne gange, så tages der kontakt til Børn og Familie, som undersøger årsagen. Det kan jo handle om en familie, der har ekstra behov for støtte.
 
EN AFDELING, TO KLINIKKER
Tandplejen på Bornholm er en afdeling med to klinikker, en i Nexø og en i Rønne, hvor der også er tandregulering. Overtandlægen forklarer, at alle  prøver at huske på, at man er en enhed, og at alle arbejder ud fra de samme principper.
 
Tidligere var der fire tandplejer på Bornholm, men efter kommunesammenlægningen blev tandplejerne til kun en tandpleje med fire klinikker. Fordi det dog var en udfordring med nyuddannede tandlæger, der ikke kunne sidde alene som tandlæge på klinikkerne samt et faldende børnetal på Bornholm, er klinikkerne i Klemensker og Aakirkeby siden blevet lukket.
 
"Det er stadig noget vi skal arbejde med bevidsthedsmæssigt, at vi er en tandpleje."
Ved en generel omstrukturering i kommunen er tandplejen havnet i Center for Sundhed sammen med fem-seks andre områder. Områderne er principielt meget forskellige, men det fælles omdrejningspunkt er sundhed og forebyggelse. Forventningen er, at der etableres samarbejde på tværs af områderne, og at afdelingerne i Sundhed skal se sig som en slags serviceafdelinger i forhold til forebyggelse og sundhed. Overtandlægen fortæller:
 
"Man skal vænne sig til tanken om dette samarbejde, men det giver bestemt mening at tænke, at man kan give viden og erfaring videre til andre brugere end kun børnene. På en måde er vi allerede i gang med denne øvelse med Bedste skal ha’ børstet tænder-projektet."
 
De næste områder, hvor man kunne udbrede noget lignende, kunne for eksempel være hjemmeplejen eller handicapområdet, siger Jette Ludvig.

"På den måde er vi udfordrede på at skulle lære at tænke som en del af en endnu større enhed. Det er spændende at se sig i et større perspektiv og prøve at tænke lidt anderledes. Det kan give bonus på en anden måde. Når man får øje på, at man kan bidrage med noget til et andet område, giver det god energi!"
 
  
29. september 2016 
 

 Indhold

 
 

 Kurser og arrangementer