Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Leder 
 
 
 
 

Hvis de politiske beslutningstagere havde været forældre til et barn, havde vi foretaget en underretning

 
 
Tandplejeområdet har gennem en årrække politisk været et misrøgtet sundhedsområde på trods af, at tandplejeområdet er et af de få sundhedsområder, der lever op til sundhedslovens formålsparagraf:
 
Sundhedsvæsenet har til formål at fremme befolkningens sundhed samt at forebygge og behandle sygdom, lidelse og funktionsbegrænsning for den enkelte.
 
Regioner og kommuner er efter reglerne i sundhedsloven ansvarlige for, at sundhedsvæsenet tilbyder en befolkningsrettet indsats vedrørende forebyggelse og sundhedsfremme samt behandling af den enkelte patient. Sundhedsvæsenets opgaver udføres af regionernes sygehusvæsen, praktiserende sundhedspersoner, kommunerne og øvrige offentlige og private institutioner m.v. Den økonomiske ramme inden for hvilken regioner og kommuner skal organisere og løse opgaven, skabes af regering og folketing gennem finanslove og økonomiaftaler med regioner og kommuner.
 
 
Det er børne- og ungdomstandplejens primære opgave gennem den sundhedsfremmende og forebyggende indsats at lære børn og unge at mestre egen tandsundhed gennem opretholdelse af gode tandplejevaner gennem hele livet. Ved overgangen til voksentandplejen overtager privat tandlægepraksis denne opgave. Opgaven med at opretholde gode tandplejevaner lykkes bedst, når voksenpatienten fortsætter i et regelmæssigt tandplejetilbud, hvor sundhedsfremmende og forebyggende indsats, der startede i børne- og ungdomstandplejen, kan fortsætte.
Det er også børne- og ungdomstandplejens og voksentandplejens opgave at sikre behandling af den sygdom, som opstår i tænder, mund og kæbe.
 
Folketinget har i Sundhedsloven fastsat kravene til sundhedsvæsenet med henblik på at sikre respekt for det enkelte menneske, dets integritet og selvbestemmelse og at opfylde behovet for:

1) let og lige adgang til sundhedsvæsenet,
2) behandling af høj kvalitet,
3) sammenhæng mellem ydelserne,
4) valgfrihed,
5) let adgang til information,
6) et gennemsigtigt sundhedsvæsen og
7) kort ventetid på behandling.
 
 
Vi må konstatere, at de ansvarlige politikere ikke har skabt et tandplejesystem, der på hele tandplejeområdet sikrer borgerne let og lige adgang til sundhedsfremmende, forebyggende og behandlende tandpleje af høj kvalitet. 
 
 
Den kommunale børne- og ungdomstandpleje er i en række kommuner blevet beskåret på linje med kommunale serviceopgaver. Det betyder, at der i nogle kommuner opstår ventelister og i andre kommuner forlænges indkaldeintervaller m.v. ud over det, der anbefales i de nationale kliniske retningslinjer for indkaldeintervaller og som i sundhedslovgivningen beskrives som den standard, der skal følges. Hvis de politiske beslutningstagere havde været ”forældre” til et ”barn”, ville vi have foretaget en underretning, fordi beslutningstagerne forhindrer barnet i at modtage det foreskrevne sundhedstilbud, som borgerne i modsætning til de kommunale serviceydelser har et retskrav på.
 
 
I børne- og ungdomstandplejen er tilslutningen 100 %. Når de unge overføres fra børne- og ungdomstandplejen til voksentandplejen, sker der et betydeligt drop out. Tilslutningen til regelmæssig voksentandpleje er for de 18-29-årige omkring de 65 %. Med det store drop out kan det konstateres, at sundhedsvæsnets opbygning og tilbud på tandplejeområdet ikke er tilstrækkelige til at holde de unge i det udbudte regelmæssige tandplejetilbud. Havde de politiske beslutningstagere været ”forældre” til et ”barn”, der udeblev fra tandplejetilbuddet på trods af påmindelser om at møde op, ville vi have foretaget en underretning til de sociale myndigheder om disse udeblivelser og det omsorgssvigt fra ”forældrene”, der er årsagen til dette.
 
 
Det er almindelig anerkendt, at de 30 % af voksenbefolkningen, der ikke gør brug af det regelmæssige sundhedsfremmende, forebyggende og behandlende tandplejetilbud i privat tandlægepraksis, i overvejende grad tilhører de befolkningsgrupper, som har den korteste uddannelse og den laveste indkomst. Det er også disse grupper af medborgere, der har de største helbredsmæssige udfordringer. Det gælder også på tandplejeområdet. Beslutningstagerne har ikke som forudsat i sundhedsloven opbygget et system, der giver let og lige adgang til sundhedsvæsenet herunder en lige adgang til de behandlinger særligt af højteknologisk karakter, som tandplejen i dag leverer. Hvis beslutningstagerne havde været forældre til et barn, der på denne måde blev forhindret i at modtage den sundhedsydelse, som barnet har et retskrav på, så ville vi foretage en underretning af de sociale myndigheder om, at ”forældrene” forhindrede ”barnet” i at modtage den tilbudte sundhedsydelse og for det omsorgssvigt, der ligger heri.
 
 
Når borgeren ikke længere kan benytte sig af voksentandplejetilbuddet i privat tandlægepraksis, skal borgeren tilbydes kommunal omsorgstandpleje. Under halvdelen af de borgere, der har ret til omsorgstandpleje, bliver rent faktisk visiteret til det kommunale omsorgstandplejetilbud. Mange – særligt ældre borgere – har som en del af den personlige pleje behov for hjælp til tandbørstning for at opretholde en god mundhygiejne, men kun en meget begrænset del af borgerne får tilbudt denne hjælp som en del af den personlige pleje. Mange – særligt ældre – har behov for en større tandplejeindsats på grund af medicininduceret mundtørhed. Opretholdelse af god mundhygiejne har stor betydning for forebyggelsen og kontrollen af en række andre kroniske sygdomme, fx hjerte-kar sygdom og diabetes. Hvis de politiske beslutningstagere havde været forældre til et barn, ville vi have foretaget en underretning af de sociale myndigheder om, at ”forældrene” forhindrede ”barnet” i at modtage den sundhedsydelse, som ”barnet” har et retskrav på, og for det omsorgssvigt, der ligger heri.
 
 
Den aktuelle debat om tandplejeområdet er beklageligvis blevet en forskruet debat om konkurrencevilkår, ejerskab m.v., der bygger på en fejlagtig antagelse af, at levering af tandplejeydelser er et marked styret af almindelige markedskræfter på almindelige markedsvilkår.
 
 
Den aktuelle debat om tandplejeområdet burde handle om, hvordan vi som samfund indretter og udvikler et tandplejesystem, der bedst muligt opfylder sundhedslovens formål og skaber et sundhedsvæsen, der giver let og lige adgang til sundhedsvæsnet og sundhedsfremme, forebyggelse og behandlinger af høj kvalitet. Den aktuelle debat om tandplejeområdet burde handle om, hvordan vi som samfund i årene fremover reserverer den nødvendige økonomi, der skal bringe os fra det nuværende tandplejesystem, der formentlig er det delsystem i sundhedssystemet med den mest omfattende ulighed i sundhed, til et system med omfattende lighed i sundhed, som kan virkeliggøre sundhedslovens krav om fri og lige adgang til sundhedsydelser af høj kvalitet.
 
 
 
ATO’s Hovedbestyrelse
 
 
6. december 2018