Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
 
  
Leder
 
 
 

Kære sundhedsminister. Hvorfor sender du love og bekendtgørelser i høring, når du ikke vil høre?

 
Lederen i dette nyhedsbrev er en lille smule anderledes i form end vores sædvanlige ledere. Lederen har form af et åbent brev til Sundhedsminister Ellen Trane Nørby, hvor ATO’s formand Birgitte Sindrup udtrykker Hovedbestyrelsens undren over, at ministeren og ministerens embedsmænd ikke lytter til de erfaringer og den viden, der er opsamlet i bl.a. den kommunale tandpleje med administrationen af de love og bekendtgørelser ministeriet udsender.
 
Kære Sundhedsminister Ellen Trane Nørby
 
Sundhedsministeriet og sundhedsministeriets styrelser sender flittigt udkast til love, lovændringer, bekendtgørelser og ændringer til bekendtgørelser samt vejledninger og ændringer til disse til høring i organisationerne på sundhedsområdet og andre interessenter.
 
I ATO gør vi os umage med at besvare disse henvendelser og bruger en del tid og ressourcer på opgaven. Vi gør det af flere grunde:
  • Vi forsøger naturligvis at få indflydelse på de rammevilkår, der skal gælde for at udøve vores erhverv
  • Vi gør opmærksom på fejl og mangler samt uhensigtsmæssigheder ved de påtænkte reguleringer, der vil vanskeliggøre administrationen eller åbner mulighed for fortolkning fortolkninger
  • Vi gør opmærksom på manglende sammenhæng mellem foreslåede reguleringer og de mål, der ønskes opnået
     
Vi må stille os selv det spørgsmål, om ministeren og ministeriet reelt set er interesseret i vore input?
Vi må også stille os det spørgsmål, om ministeren eller ministeriets embedsmænd på ministerens vegne læser og sætter sig ind i baggrunden for de indvendinger eller ændringsforslag, som vi fremkommer med, og om vores bemærkninger overhovedet indgår i ministeriets overvejelser?
 
Lad os give et par eksempler:
 
I april 2017 udsendes høring over udkast til bekendtgørelse om samtykke til behandling af børn og unge ved den kommunale tandpleje og sundhedsplejerske .
 
Vi har i høringssvaret nogle ønsker til, at helt almindelige forbyggende ydelser som f.eks. fissurforsegling tages med i det, der kan gives forløbssamtykke til. Herudover gør vi opmærksom på, at der i bekendtgørelsens § 4 stk. 3 er opstillet en forudsætning om forhåndsinformation af forældre, når der uden samtykke kaldes børn i klassen. Denne forudsætning er forhindrende for at kalde børn i klassen, og det var ikke en forudsætning i ministeriets godkendelse af frikommuneforsøget for tandplejen, men alene for sundhedsplejerske. Vi udbad os derfor en drøftelse inden bekendtgørelsen blev udstedt.
Ministeriet udstedte bekendtgørelsen uden en forudgående drøftelse og uden at rette den påviste fejl. Adskillige henvendelser til ministeriet har ikke rettet op på dette. Det primære formål med bekendtgørelsen, for så vidt angår den kommunale tandpleje, om at kunne effektivisere udnyttelsen af tandplejens ressourcer i tilfælde af udeblivelser ved at kalde børn i klassen, kan således ikke gennemføres i overensstemmelse med frikommuneforsøget.
 
I november 2017 sendes udkast til bekendtgørelse om tandpleje i høring. Bekendtgørelsesudkastet har til hensigt at genindføre en række fritvalgsbestemmelser. 
 
Vi har i høringssvaret påpeget en række uhensigtsmæssigheder i formuleringerne om tandplejens organisation. Vi har også påpeget en række uhensigtsmæssigheder ved formuleringerne af de behandlinger som skal godkendes af kommunen inden de kan igangsættes i privat tandlægepraksis. Vi har stillet konkrete forslag til mere præcise og ensartede formuleringer af bestemmelserne for at undgå fortolkningstvister mellem den kommunale tandpleje og privat tandlægepraksis. Det sker på baggrund af de erfaringer som kommunal tandpleje har med at administrere fritvalgsordningerne sidst de var gældende. Ministeriet har undladt at gennemføre entydige og forståelige tekster og efterladt såvel den kommunale tandpleje som privat tandlægepraksis med de samme problemstillinger som tidligere.
 
Det er helt forståeligt, at ministeren gennemfører politisk motiverede ændringer – f.eks. genindførelse af frit valg – og gør det på trods af, at det koster skatteyderne penge. Det er jo ministerens og regeringens privilegium, når der kan samles 90 mandater eller mere i Folketinget. For os er det imidlertid uforståeligt, at sundhedsministeren og embedsværket ikke vil lytte til de erfaringer, som videreformidles fra repræsentanter for den personkreds, der administrerer reglerne i det daglige. Erfaringer, der ikke ændrer ved den politiske beslutning om f.eks. at etablere frit valg, men alene sikrer mod fortolkningstvister m.v., når ensartede bestemmelser formuleres forskelligt og upræcist i en og samme bekendtgørelse. Det er også uforståeligt at ministeren og ministeriets embedsmænd ikke imødekommer ønsker om, at fejl i bekendtgørelsesudkast bliver rettet – og ikke kan finde tid til at afholde møde, hvor fejl kunne være forebygget eller en politisk motiveret beslutning forklaret.
 
Med disse få, men aktuelle eksempler, så ville det være rart at vide, om ministeren og ministerens embedsmænd gennemfører høringer, fordi de skal ifølge den demokratiske tradition, eller om ministeren og ministerens embedsmænd gennemfører høringer fordi man gerne vil blive klogere på virkningerne af de regler, der ønskes gennemført.
 
Med venlig hilsen
 
Birgitte Sindrup
 
Formand for Ansatte Tandlægers Organisation
 
8. februar 2018