Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Leder 
 
 
 

Sundhedsreformen skaber ikke mere sundhed og sikrer ikke mere lighed i sundhed


Regeringens sundhedsreform er beskrevet i regeringens publikation – Patienten først – nærhed, sammenhæng, kvalitet og patientrettigheder. En publikation på 140 sider.
 
En sundhedsreform burde efter vor bedste overbevisning handle om sundhed, der er defineret af WHO på følgende måde:
”Sundhed er en tilstand af fuldstændig fysisk, mental og social velbefindende og ikke blot fravær af sygdom eller svækkelse".
 
Af de 140 sider handler samlet set under en sides tekst om sundhed. De resterende mere end 139 sider handler om somatisk og psykisk sygdom og organiseringen af behandlingen heraf. Vi siger ikke, at dette ikke også er vigtigt, men det handler ikke om sundhed, så Sundhedsreform er nærmest en falsk varebetegnelse.
 
I et af de få tekstafsnit, der rent faktisk handler om sundhed, findes sundhedsreformens vigtigste sætninger:
”Mere forebyggelse og rehabilitering i det nære sundhedsvæsen:
Mere og bedre borgerrettet og patientrettet forebyggelse og rehabilitering i det nære sundhedsvæsen skal hindre, at sygdom opstår og/eller udvikler sig.” 
 
Beklageligvis indeholder sundhedsreformen ikke et eneste forslag til, hvordan vi får mere og bedre borgerrettet forebyggelse, så vi kan forhindre at sygdom opstår. Sundhedsreformen indeholder derfor heller ingen finansiering af sådanne tiltag.
 
Det er stærkt bekymrende, at regeringen blot konstaterer, at antallet af borgere, der bliver syge og dermed patienter i sygehusvæsnet, vokser og vokser. Det samme gør presset på sygehusvæsnet og den samlede andel af samfundsøkonomien, der skal anvendes på sygdomsbehandling.
 
Vi er allerede nået det punkt, hvor medicinrådet prioriterer, hvilke patienter, der skal have adgang til den nyeste og mest effektive medicin, og hvilke der ikke skal. Dette er kun første skridt. Næste skridt bliver at diskutere, hvilke patienter, der skal behandles, og hvilke, der ikke skal.
 
Alt imens disse diskussioner foregår, så er en diskussion af, hvilke værktøjer og strategier samfundet skal tage i anvendelse for at sikre at sygdomme ikke opstår, nærmest fraværende.
 
På tandplejeområdet er vi gennem de seneste 50-60 år gået fra, at de unge billedligt talt fik gebis i konfirmationsgave, til at borgerne nu i alt overvejende grad bevarer deres egne tænder livet igennem. Dette sundhedsresultat skyldes en systematisk sundhedsfremmende indsats leveret i det danske tandplejesystem i almindelighed og det kommunale børne- og ungdomstandplejetilbud i særdeleshed.
 
Var det ikke en overvejelse værd, om den populationstilgang til tandsundhed som særligt børne- og ungdomstandplejen har demonstreret kunne anvendes på andre områder med udbredt risiko for udvikling af livstilssygdomme som KOL, diabetes, hjerte-karsygdomme m.v.?
 
Vi ønsker en sundhedsreform, der giver visionerne og beskriver mål og midler til at gøre borgerne i Danmark sundere, så færrest muligt får behov for at blive patienter i sygehusvæsnet. Vi ønsker en sundhedsreform, der omsætter hele sundhedslovens formålsparagraf* i handling. Kun ved at nedbringe antallet af borgere, der bliver ramt af behandlingskrævende somatisk eller psykisk sygdom, kan vi også på lang sigt tilbyde den bedste behandling til de borgere, der bliver ramt af sygdom. At nedbringe antallet af sygdomsramte borgere kræver en systematisk, koordineret, tværfaglig indsats. Det er på tide, at vi som samfund investerer i sundhedsfremme og forebyggelse, så udgifterne til sygdomsbehandling ikke eksploderer.  
 
Hovedbestyrelsen i ATO
 

* Sundhedsvæsenet har til formål at fremme befolkningens sundhed samt at forebygge og behandle sygdom, lidelse og funktionsbegrænsning for den enkelte.
 
21. marts 2019