Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Leder 
 
 
 

Viel Geschrei und wenig Wolle

-status på tandplejeområdet før folketingsvalget.
 
Tandplejeområdet har gennem de sidste mange år jævnligt været på den landspolitiske dagsorden, men der er ikke gennemført et eneste nytænkende tiltag på tandplejeområdet, måske bortset fra en rammebesparelse på 300 millioner kr. til finansiering af nye fængselspladser. 
 
Tandsundhedsmæssige forbedringer koster penge. Ingen af de politiske partier har været villige til at finde midler til tandplejeområdet, når de har siddet i regering. Statsministeren udskriver folketingsvalg meget snart, og valgkampen går herefter officielt i gang med vælgermøder med de lokale folketingskandidater. Hvis du skal til vælgermøder i dit lokalområde eller i øvrigt møder folketingskandidater, kunne du overveje at bringe de spørgsmål, du finder vigtige på tandplejeområdet, i spil.
 
Til inspiration er nogle af de områder, der efter Hovedbestyrelsens opfattelse er vigtige for borgernes tandsundhed og for ATO’s medlemmer, beskrevet.
 
 
Ny model i voksentandplejen skal medvirke til at bekæmpe ulighed i tandsundhed 
Tandplejeområdet er det sundhedsområde, hvor der er den største ulighed i sundhed. Det skyldes helt basalt, at der i modsætning til det øvrige sundhedsvæsen er en meget stor grad af egenbetaling (80 - 85 % i gennemsnit). Den store egenbetaling er imidlertid kun en del af forklaringen. Tandplejesystemet i Danmark er ikke organiseret på en måde, så det imødekommer alle borgeres behov.
Vi ved fra undersøgelser, at tilslutning til regelmæssig tandpleje defineret som et maksimalt interval mellem to kliniske undersøgelser på 24 måneder (trafiklysmodellen i De Nationale Kliniske Retningslinjer) varierer:
 
Tilslutningen er tæt på 100 % i børne- og ungdomstandplejen for de 0 - 18 årige. 
Tilslutningen er knap 60 % i gennemsnit i voksentandplejen. Det største drop out ses i aldersgruppen 18 – 29 årige,

ligesom der til omsorgstandplejen kun visiteres omkring 60 % af målgruppen
Vi ved ydermere fra undersøgelser, at de borgere, der ikke benytter sig af regelmæssig tandpleje, primært findes blandt de borgere, som har den korteste uddannelse og den ringeste indkomst. Der er således en klar social slagside uagtet, at en del af disse borgere vil kunne opnå yderligere tilskud til tandpleje efter den sociale lovgivning (§§ 82 og 82 a i lov om aktiv socialpolitik og § 14 i lov om social pension). Den sociale slagside forstærkes af, at det også er denne gruppe af borgere, der har den ringeste almene sundhed og den ringeste tandsundhed.
I Herlev Kommune har der gennem mere end 20 år kørt en forsøgsordning for de borgere, der kan få tilskud til tandpleje efter sociallovgivningen. Satspuljeprojekter i bl.a. Vordingborg og Svendborg har været målrettet de svageste af de socialt udsatte borgere. Fælles for disse tiltag er, at der gennem en kommunal opsøgende indsats med tilbud om en sundhedsfremmende, forebyggende og behandlende tandplejeindsats sikres tandpleje til en stor del af den målgruppe, der har den dårligste tandsundhed. Sundhedsministeriets beregninger fra 2012 viste, at det ville koste godt 300 millioner kr. at udrulle Herlev-modellen i hele landet og herigennem opnå en tilslutning på 75 % af målgruppen. Landsgennemsnittet for den gruppe ligger under 30 %.
Det er ATO’s opfattelse, at Sundhedsministeriets arbejde med en ny model for voksentandplejen bør modvirke drop out blandt de unge samt sikre et regelmæssigt sundhedsfremmende, forebyggende og behandlende tandplejetilbud til alle borgere i Danmark. Dette skal dels ske gennem en omlægning af tilskudssystemet, så det ikke ydes efter stykbetalingsprincippet, men efter borgernes økonomiske behov, dels ved at åbne sundhedsloven op for, at de kommunale tandplejer i et fritvalgssystem kan tilbyde de unge og de socialt udsatte borgere et tandplejetilbud, som de kan og vil benytte.  
 
Tandlægemangel kræver uddannelse af flere tandlæger
I 2001 blev den første officielle tandplejeprognose offentliggjort i Sundhedsstyrelsens regi. Rapporten var bestilt i 1998 af sundhedsminister Carsten Koch efter pres fra ATO og de øvrige tandlægefaglige organisationer. Den er efterfulgt af tandplejeprognoser i 2010, 2013 og 2019. I 2006 udarbejdede de tandlægefaglige organisationer en rapport i eget regi, da 2001 prognosen ikke var blevet fulgt op. De tandlægefaglige organisationer har siden 2001 påpeget, at der vil opstå tandlægemangel. Sundhedsstyrelsen har siden 2010 været enig i dette, og Sundhedsstyrelsen har siden 2010 anbefalet et øget optag på tandlægestudiet. Uddannelses- og forskningsministrene fastlægger antallet af studiepladser på tandlægestudiet. På trods af henvendelser til de skiftende ministre fra ATO og senest fra alle de tandlægefaglige organisationer – så er det ikke lykkedes at få et meroptag på tandlægestudiet. Nu har tandlægemanglen ramt hele landet – så det er tid til handling NU, hvis der skal rettes op i løbet af de kommende 20 år. Vi har bevæget os fra at være 96 tandlæger pr. 100.000 indbyggere i 2006 til ca. 74 i 2019. Dette vil falde yderligere til ca. 62 tandlæger pr. 100.000 indbyggere i 2030, hvis vi ikke foretager os noget.
Det er lykkedes at finde penge til at uddanne flere læger, flere sygeplejersker og flere SOSU’er, så mon ikke det også er muligt for uddannelses- og forskningsministeren at finde penge til at uddanne flere tandlæger, så de tandsundhedsmæssige konsekvenser af tandlægemanglen kan minimeres.
 
Tandlægeuddannelsen er underfinansieret – kandidatkvaliteten opleves dalende
Tandlægeuddannelsen er sammen med dyrlægeuddannelsen de eneste universitetsuddannelser, som forudsætter, at universiteterne driver egne klinikker til formidling af den praktiske kliniske undervisning, der er en forudsætning for den efterfølgende autorisation. Driften af klinikker til undervisning er meget omkostningstung. Det drejer sig dels om selve driften af klinikvirksomheden, dels af den praktisk kliniske undervisning, der forudsætter en langt højere lærerratio pr. student end ved teoretisk undervisning. 
Dekanerne ved de sundhedsvidenskabelige fakulteter har gentagne gange påpeget den konstaterede underfinansiering, men det har ikke ført til omlægninger af bevillingssystemet til de to danske universitetsuddannelser, der er afhængig af egen klinikdrift. Dekanerne har måttet finde penge på andre uddannelsesområder inden for fakultetets område, men har også over flere omgange måttet pålægge de odontologiske institutter store besparelser. Institutbestyrerne på de odontologiske institutter har derfor gennemført besparelser, der især har ramt den praktiske kliniske uddannelsesvirksomhed ligesom basisbevillinger, der skulle anvendes til forskning, har måttet anvendes til at opfylde undervisningspligten.
Aftagerne i såvel privat som offentlig tandlægevirksomhed oplever efter eget udsagn en dalende kvalitet i kandidaternes praktiske kliniske kompetencer ligesom kandidaterne i stigende grad giver udtryk for, at der er en række praktiske kliniske opgaver, de aldrig har udført eller kun har udført i meget begrænset omfang.
ATO har derfor i samarbejde med de øvrige tandlægefaglige organisationer beskrevet de praktiske kliniske færdigheder, som kandidaterne bør være i besiddelse af, når de dimitterer. De tandlægefaglige organisationer har som aftagere af kandidaterne forelagt disse beskrivelser for de odontologiske institutter ved en møderække.
De økonomiske realiteter på de odontologiske institutter gør, at kvaliteten på det praktiske kliniske område ikke kan opjusteres uden yderligere ressourcer. Der har ikke hos skiftende uddannelses- og forskningsministre været vilje til at ændre på bevillingssystemet. Ministrene har afvist problemstillingen som værende et internt prioriteringsspørgsmål for universiteterne. Underfinansieringen betyder, at der på de sundhedsvidenskabelige fakulteter er en uvilje mod at øge studenteroptaget, da det vil forudsætte yderligere interne ressourceoverførsler til de odontologiske institutter. 
 
Turnusuddannelse påkrævet
Diskussionerne om en formaliseret turnusordning som grundlag for først jus og nu ret til selvstændigt virke har pågået siden 1980’erne. I perioden 2007 - 2010 blev et forslag fra ATO, TF og de to tandlægeskoler realitetsbehandlet i en arbejdsgruppe i Sundhedsstyrelsen. Det endte med en indstilling fra Sundhedsstyrelsen til Sundhedsministeriet om etablering af en formaliseret turnusordning, men Sundhedsministeriet afviste at ville finansiere en sådan ordning – og siden har rapport og indstilling været mørkelagt. Turnusuddannelsen har med de løbende nedgraderinger af den praktisk kliniske træning af de studerende på grunduddannelsen aldrig været mere påkrævet end nu. En formaliseret turnusuddannelse kunne tillige være et brugbart værktøj ved evalueringsansættelser af udenlandsk uddannede tandlæger.
 
Nye specialer på det tandlægefaglige område er ønskelige
Sundhedsstyrelsen udarbejdede i 2012 en rapport, der gennemgik 10 odontologiske områder med henblik på at vurdere, om der var behov for en egentlig specialtandlægeuddannelse. Rapporten anbefalede etablering af seks nye specialer for at sikre områdernes fortsatte udvikling og patienterne den mest optimale behandling. Der blev foretaget en prioritering blandt specialerne så en gradvis iværksættelse kunne igangsættes. Sundhedsstyrelsens anbefalinger til Sundhedsministeriet blev ikke ført ud i livet i det Sundhedsministeriet ikke ønskede af finde den nødvendige økonomi til at udvikle det odontologiske område med et tidssvarende antal specialer. 
 
Med ønsket om et valg, der fører til mere lighed i tandsundhed og flere varme tandlægehænder til at løfte opgaven.
 
ATO’s Hovedbestyrelse
 
*Overskriften Viel Geschrei und wenig Wolle, (tysk: meget skrigeri og (kun) lidt uld; evt. med tilføjelsen 'sagde bonden, han klippede sin so'; er et tysk ordsprog, der blandt andet er brugt i Ludvig Holbergs komedie Den stundesløse (ca. 1723), hvor hovedpersonen lider af indbildt travlhed, stor ståhej for ingenting.
 
2. maj 2019