Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Til ATO’s medlemmer
 
KONFLIKTINFORMATION NR. 1
Forhandlingssituationen
Det lykkedes ikke de offentlige arbejdsgivere – stat, kommuner og regioner – og fagforeningerne med offentligt ansatte medlemmer at afslutte overenskomstforhandlingerne selv.
Afstanden mellem parterne på særligt tre områder var for stor:
·         Lønrammen indenfor hvilken overenskomsterne skulle fornyes
·         Lærernes arbejdstid, som i 2013 blev fastlagt ved lov, skulle igen være en del af lærernes overenskomst
·         Den betalte spisepause skulle indskrives i overenskomsten.
Forhandlingerne er nu overladt til forligsinstitutionen, hvor forhandlingerne videreføres under ledelse af forligsmand Mette Christensen. Forhandlinger i forligsinstitutionen er i henhold til forligsmandsloven tavshedsbelagt, så der kan ikke orienteres fra disse.
Der er flere udfaldsmuligheder af forhandlinger i forligsinstitutionen:
·         Hvis forligsmanden ikke kan bringe parterne tættere sammen kan forligsmanden opgive forhandlingerne og konflikten iværksættes.
·         Hvis forligsmanden kan bringe parterne tættere til hinanden vil forligsmanden kunne fremsætte et mæglingsforslag som parterne forpligtes til at tage stilling til
·         Forligsmanden kan undervejs udskyde konflikters iværksættelse med 2 gange 14 dage.
Hvis en af parterne forkaster et mæglingsforslag iværksættes varslede konflikter umiddelbart herefter eller på varslingstidspunktet, hvis dette måtte ligge senere.
Regeringen kan vælge at standse konflikter ved at gennemføre ”overenskomster” ved lov:
·         Det kan ske ved, at de eksisterende overenskomster forlænges
·         Det kan ske ved, at en mæglingsskitse eller et forkastet mæglingsforslag ophøjes til lov
·         Det kan ske ved, at folketinget vedtager en lov med et indhold som folketingsflertallet kan blive enige om
Hvor vi ender kan man kun gætte på, men det er fagforeningernes generelle vurdering, at vi for første gang i ATO’s mere end 30-årige historie nærmer os en situation, hvor overenskomstfornyelsen kan ende i en egentlig konflikt, hvor de lovlige kollektive kampskridt tages i anvendelse.
Begreber
Indledningsvis en definition på de kollektive kampskridt som fagforeningerne og arbejdsgiverne kan betjene sig af:
”Kollektive kampskridt
De kollektive kampskridt, som parterne kan iværksætte for at gennemtvinge deres krav, er strejke, lockout, blokade og boykot.
 
Ved strejke forstås en kollektiv arbejdsstandsning, som iværksættes af en arbejdstagerorganisation.
 
Lockout er arbejdsgiverens aktionsmiddel, som indebærer, at ansatte organiseret i den pågældende organisation udelukkes fra arbejdet.
 
Blokade* er en kollektiv aktion, hvor de ansatte nægter at overtage eller påbegynde et tilbudt arbejde. Blokade forekommer også, hvor en organisation forbyder sine medlemmer at tage ansættelse i en konfliktramt institution.
 
Boykot forekommer, hvor en arbejdsgiverorganisation eller flere arbejdsgivere i fællesskab træffer beslutning om at udelukke en eller flere personer fra ansættelse.
 
Ved sympatikonflikt forstås arbejdsstandsninger til støtte for den primære konflikt (hovedkonflikten). Sympatikonflikter har alene det formål at fremme de interesser, som parterne i hovedkonflikten kæmper for.
 
Konsekvensen af en overenskomstmæssig strejke og lockout er, at de arbejdsforhold, der er omfattet heraf, ophører.”
Ovenstående er et citat fra Statens Personaleadministrative Vejledning.
I forbindelse med begrebet blokade stilles ofte spørgsmål om Fysisk blokade*, hvor adgang til og fra en virksomhed hindres. Fysisk blokade er ikke et lovligt kampskridt, og sådanne fysiske blokader vil normalt blive opløst ved politiets indgriben. Det er imidlertid lovligt at tage opstilling foran sin arbejdsplads, foran rådhuset eller andet og gøre opmærksom på, at der er en arbejdskamp i gang. En sådan forsamling vil kunne kræve, at den er anmeldt som en demonstration.
 
Hvem kan strejke og hvem kan lock-outes – og hvem kan ikke.
De forhandlingsberettigede og dermed overenskomstbærende fagforeninger kan udtage alle sin overenskomstansatte medlemmer til strejke. Arbejdsgiveren kan på samme måde lock-oute den samme gruppe af medarbejdere.
Tjenestemandsansatte tandlæger og andre tjenestemandsansatte i den kommunale tandpleje kan ikke udtages til strejke og kan ikke lock-outes.
Fagforeningerne har i hovedaftalens §6 stk. 4 aftalt med de kommunale arbejdsgivere, at chefer med en grundlønsindplacering på skalatrin 50 og derover ikke kan udtages til strejke og ej heller lock-outes. Det betyder, at overtandlæger og klinikchefer ikke kan udtages til strejke. Andre tandlæger med ledelsesfunktioner i den kommunale tandpleje kan udtages til strejke og kan lock-outes.
 
Hvordan får jeg besked om jeg er omfattet af strejke eller lock–out
De medlemmer, der er udmeldt til strejke har fået direkte besked fra ATO. De medlemmer, der bliver lock-outet har på samme måde fået direkte besked fra ATO.
Tandplejepersonale i nedenstående kommuner er omfattet af fagforeningernes strejkevarsler for deres medlemmer:
Oversigt over kommunale tandplejer, hvor tandplejepersonale er varslet i strejke pr. 4. april 2018 såfremt forligsmanden ikke udsætter konflikterne:
Kommune
Tandlæger*
Tandplejere
Klinikassistenter
Brønderslev
 
 
x
Esbjerg
x
 
X
Favrskov
 
 
x
Frederikssund
 
 
x
Halsnæs
 
 
x
Helsingør
 
 
x
Herlev
x
 
 
Herning
 
 
x
Holbæk
x
 
 
Høje-Taastrup
x
 
x
København
 
x
 
Lolland
 
 
x
Slagelse
 
 
x
Svendborg
 
 
x
Thisted
x
 
x
Vejle
 
 
x
Aabenraa
x
 
 
*Eksklusive overtandlæger og tjenestemandsansatte tandlæger
 
Oversigt over kommuner, hvor tandplejepersonale er lock-outet pr. 10. april 2018
Kommune
Tandlæger*
Tandplejere
Klinikassistenter
Alle kommuner
x
x
x
*Eksklusive overtandlæger/klinikchefer og tjenestemandsansatte tandlæger
Vi orienterer naturligvis på samme måde, hvis strejken eller lock-outen udvides på et senere tidspunkt, hvilket er en mulighed. Sådanne udvidelser vil træde i kraft senere, idet der er en gensidig varsling på fire uger.
 
Hvad må man, og hvad må man ikke, når der er varslet konflikt samt under konflikten
Fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer er enige om, at hensigten med strejke og lock-out er at standse alle de arbejdsfunktioner, som de strejkende eller lock-outede medarbejdere udfører. Der er endvidere enighed om, at medarbejdere, der i kraft af deres stilling, ansættelsesform eller andet ikke omfattes af strejken eller lock–outen, ikke må udføre konfliktramt arbejde.
Der er også enighed mellem parterne om, at livsvigtige funktioner kan undtages ved etablering af aftalte nødberedskaber. På det kommunale indgås aftaler om nødberedskaber mellem AC og KL. Arbejdsgiver kan således ikke ensidigt etablere nødberedskab med medarbejdere, der er undtaget konflikt.
Det antages, at den kommunale tandplejes opgaver ikke har en sådan karakter, at der på dette område vil blive indgået aftaler om nødberedskab.
 
Varslingsperioden
 
Varslingsperioden er perioden fra konflikten varsles, til den starter
I varslingsperioden skal arbejdet tilrettelægges normalt. Der må således ikke omlægges opgaver eller pålægges over- og merarbejde, der ikke er sædvanligt for virksomheden. De pågældende medarbejdere må heller ikke omskoles eller lignende for at afbøde en kommende konflikts virkninger.
Cheferne kan med fordel i varslingsperioden tilrettelægge informationsmateriale til brugerne om konsekvenserne af konflikten til hjemmeside, telefonsvarer m.v.
 
Overtandlæger og tandlæger, der møder på arbejde under en konflikt
Der er ingen forskel på om en konflikt er varslet som en strejke eller en lock-out.
Som udgangspunkt må chefer og medarbejdere, der som følge af deres ansættelsesform eller andet møder på arbejde, løse de opgaver, de sædvanligvis løser indenfor deres sædvanlige arbejdstid og ikke andet. De fremmødte chefer og medarbejdere må ikke udføre konfliktramt arbejde.
Dette kan betyde, at hvis løsningen af en opgave forhindres ved, at hjælpepersonale eller andet personale, som er nødvendige for opgavens forsvarlige løsning, er konfliktramt, vil denne opgave ikke kunne udføres. En tandlæge eller en tandplejer vil således ikke kunne træde ind og erstatte en konfliktramt klinikassistent i dennes funktioner. Reception, telefonomstilling, sterilisation, røntgenkontrol m.v., kan ikke udføres ved omlægning af opgaverne til medarbejdere, der ikke normalt løser disse funktioner. For tandlæger uden ret til selvstændigt virke vil tandlægeforbeholdte opgaver kun kunne gennemføres, hvis den superviserende tandlæge er til stede, idet de centrale sundhedsmyndigheder har udtalt, at den superviserende tandlæge med ret til selvstændigt virke skal være knyttet til behandlingsstedet på en sådan måde, at vedkommende har den nødvendige indflydelse på behandlingen. Det er derfor en forudsætning, at den superviserende tandlæge har sin faste gang på behandlingsstedet, både for at kunne observere, hvordan oplæringen i det hele taget forløber og for at kunne følge op på fejl og uforudsete hændelser samt træffe fornødne foranstaltninger for at sikre sig herimod. Styrelsen har ikke en konkret grænse for, hvor meget den superviserende tandlæge skal være tilstede, men er af den opfattelse, at der kræves tilstedeværelse i størstedelen af tandlægen uden tilladelse til selvstændigt virkes arbejdsuge. Tilsvarende vil kunne være gældende for delegerede opgaver, hvor den delegerende sundhedsperson ikke er til stede til at foretage den nødvendige opfølgning.
Er du under konflikten i tvivl om du kan påtage dig en opgave, som du mener er konfliktramt, er du velkommen til at ringe til ATO og få råd og vejledning. I den forbindelse er det vigtigt at notere sig, at det er AC og KL der afgør, om der skal etableres nødberedskab og vilkårene herfor.
Overtandlægerne er i deres chefrolle arbejdsgiverens repræsentant, og skal som udgangspunkt følge den vejledning som kommunen giver. KL har udfærdiget en konfliktvejledning. Her anføres bl.a.:
Ikke-konfliktramte medarbejdere kan som udgangspunkt ikke pålægges at udføre konfliktramt arbejde, idet de har krav på at blive holdt neutrale under konflikten. Uenigheder om, hvorvidt de pågældende udfører konfliktramt arbejde, afgøres konkret af arbejdsgiveren efter rådgivning fra KL.”
 
”Kommunerne har beføjelse til at pålægge tjenestemænd at udføre arbejdsfunktioner inden for tjenestemændenes ansættelsesområde. KL skal henstille, at kommunerne ikke pålægger tjenestemænd inden for tilsvarende stillingskategorier at udføre arbejde, der ellers skulle have været udført af de overenskomstansatte, der er omfattet af konflikten”
 
”lederne skal respektere formålet med de lovligt iværksatte konflikter, og lederne skal derfor ikke ukritisk overtage arbejde, der er konfliktramt. Der kan opstå tvivlstilfælde, som må afgøres konkret af arbejdsgiveren efter rådgivning fra KL.”
 
Overtandlægernes opgave er efter ATO’s opfattelse ikke at søge at afbøde en konflikts konsekvenser for brugerne, men at informere borgerne om, at de kan søge hjælp i privat tandlægepraksis, i den regionale tandpinevagt m.v., hvis der opstår behov for akut tandlægehjælp.
Overtandlægerne kan naturligvis søge råd og vejledning, hvis de mener de presses til at tilrettelægge arbejde eller selv arbejde i modstrid med de gældende spilleregler under en konflikt.
Tandlæger der strejker eller er lock-outet
Tandlæger, der strejker eller er lock-outet må ikke møde på arbejde så længe konflikten løber. De skal møde på arbejde når konflikten ophører.
Tandlæger som strejker eller er blevet lock-outet får ikke løn. ATO’s medlemmer får under konflikten kompensation for den manglende lønudbetaling. Der udarbejdes en særlig KONFLIKTINFORMATION om dette emne umiddelbart efter den ekstraordinære generalforsamling den 17. marts 2018.
 
Spørgsmål fra medlemmerne
Mange medlemmer ringer og mailer med spørgsmål. Vi vil samle besvarelser på de rejste spørgsmål i kommende KONFLIKTINFORMATIONER. Du kan finde svar på mange spørgsmål i AC-konfliktvejledningen på ATO’s hjemmeside: https://ato.dk/Loenogansaettelse/OK2018/Sider/Konfliktvejledning_for_akademikere.aspx
Hvis I oplever, at I har svært ved at forstå, det der står i vejledningen, er I velkomne til at kontakte ATO eller jeres TR.
 
ATO 13. marts 2018