Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
KONFLIKTINFORMATION NR. 5
 
 
DU KAN TAGE LÅN, MEN DU SKAL IKKE
 
Vi har fået spørgsmålet fra flere, om man skal tage konfliktlån. Svaret er NEJ, det behøver du ikke.
 
Vi har nu endeligt fået afklaret med AC, hvordan udligningsordningen mellem AC organisationerne kommer til at virke. De baserer sig på de kontingentnedsættelser, der gives – uanset om det er til tilbagebetaling af konfliktlån eller kompensation til de medlemmer, der ikke tager konfliktlån, men selv finansierer den manglende lønindtægt under en eventuel konflikt.
 
 
Hvis du ikke ønsker at tage konfliktlån, vil du få en kontingentnedsættelse af samme størrelse, som hvis du havde taget et konfliktlån.
 
 
Hvis du ikke ønsker konfliktlån, skal du gøre følgende:
1. Du skal indsende kopi af din lønseddel, så vi kan beregne, hvilket konfliktlån du ville kunne få. På baggrund af denne beregning kan vi fastsætte den kontingentnedsættelse, du efterfølgende skal have, så du økonomisk bliver behandlet på samme måde, som de kolleger, der optager konfliktlån.
 
Kopier lønseddel eller lønsedler, gør cpr-nummer ulæseligt og send med brev til:
ATO, Peter Bangs Vej 30 4., 2000 Frederiksberg
eller scan den og vedhæft den en almindelig mail til info@ato.dk med ordet Konfliktlån i emnefeltet.
 
 
2. Du skal indsende den underskrevne tro og love erklæring nr. 2 – den vedhæftede med brev til :
ATO, Peter Bangs Vej 30 4., 2000 Frederiksberg
eller scan den udfyldte og underskrevne erklæring og vedhæft den en almindelig mail til info@ato.dk med ordet Konfliktlån i emnefeltet.
 
 
3. Hvis du allerede har indsendt materiale om, at du ønsker konfliktlån, men alligevel ikke ønsker dette, kan du nøjes med at indsende tro og love erklæring nr. 2 (den vedhæftede) til erstatning af den tidligere tro og love erklæring. Skriv venligst i følgemailen, at du alligevel ikke ønsker konfliktlån.
 
 
HAR DU IKKE INDSENDT MATERIALE ENDNU UANSET OM DU ØNSKER KONFLIKTLÅN ELLER EJ - SÅ GØR DET SNAREST OG SENEST 10. APRIL 2018.
 
HVIS DU ØNSKER KONFLIKTLÅN SKAL DU FØLGE PROCEDUREN SOM BESKREVET I KONFLIKTINFORMATION NR. 3 UDSENDT MED MAIL DEN 22. MARTS  OG UDFYLDE DE DOKUMENTER DER VAR VEDHÆFTET KONFLIKTINFORMATION NR 3
 
5. april 2018