Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Netværk – et omdrejningspunkt

 
”Et netværk er guld værd. Man bliver aldrig efterladt på herrens mark”.
Diana Joel, overtandlæge i Struer Kommunale Tandpleje.
 
ATO er en forening, der historisk set har benyttet
sig af netværkets mange muligheder og har vokset sig stærk på grund af det. At være aktiv skaber netværk, og derfor opfordrer vi alle vores medlemmer til - hvis der er tid, lyst og overskud - at oprette nye netværk eller gå ind i dem, der allerede er.
 
I de mange netværk finder du et supplement til den faglige sparring i dagligdagen. Du kan mødes med kolleger om ny viden, faglige udfordringer eller dilemmaer. Samtidig kan du selv være med til at udvikle kurser, efteruddannelse eller temadage, hvis du har ideerne og motivationen. Alle døre står åbne, hvis du selv tager initiativet.
 
Tre former for netværk
Foreningen tilbyder en lang række fysiske netværk, hvor medlemmernes mødes på Peter Bangs Vej hos ATO eller rundt omkring i landet i vores 10 lokalforeninger.
 
Samtidig har vi også digitale netværk, der giver de fysiske netværk et digitalt rum som supplement og alternativ. Vi har også rene digitale netværk, hvor medlemmerne udelukkende kommunikerer via nettet.
 
Flere af lokalforeningerne har organiseret ERFA-grupper, hvor du kan gå i dialog med andre tandlæger i den kommunale tandpleje. Der findes f.eks. specifikke ERFA-grupper inden for kirurgi, bidfunktion, protetik og behandlingsvanskelige børn. Spørg dig endelig for blandt kollegerne.