Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Fra medlem til medlem

 
”Jeg kunne jo godt regne ud, at det var et stort apparat, jeg skulle stifte bekendtskab med som ny, men det er blevet gjort personligt lige fra starten.
 
Ikke bare kolleger og tillidsrepræsentanter fra andre kommuner har taget godt imod, men også andre medlemmer har uopfordret henvendt sig og præsenteret sig og givet mig mailadresser, så jeg bare kunne kontakte dem, hvis jeg havde nogle spørgsmål.”
Heidi Roed Breuning, tandlæge, Vejle.
 

 
”For mig personligt betyder mit medlemskab af ATO en tryghed i form af et stærkt sekretariat, der kan hjælpe i såvel store som små sager.
 
Samtidig er det opløftende at være i et fællesskab, hvor alle brænder for det samme og ønsker at videreudvikle dét at være offentlig tandlæge med alt, hvad dertil hører af spændende opgaver, glade børn og mulighed for fortsat personlig og faglig udvikling.”
Valdemar Hein, tandlæge, Fredensborg.
 

 
 
”Når du kommer som ny, bliver du lukket ind i fællesskabet og står ikke særlig længe udenfor og banker på.”
Diana Joel, overtandlæge, Holstebro.
 

 
”Jeg fik tilbudt jobbet som overtandlæge og skulle derfor have forhandlet ny løn. En lang og sej forhandlingsperiode gik i gang, men til sidst fik jeg, hvad jeg ønskede og kunne få lønforskellen udbetalt med tilbagevirkende kraft.
 
ATO levede bestemt op til min tillid og forhandlede udelukkende på det mandat, vi havde aftalt.”
Karin Nysted Jensen, overtandlæge, Jammerbugt.
 

 


 
 ”Det fælles fodslag har stærke kræfter. At der er sørget for landsdækkende fora, hvor vi kan erfaringsudveksle og sætte temaer på dagsordenen til gavn for alle. Allerede i dag findes jo flere gode tiltag, efterårskurset for eksempel, hvor man får talt med kolleger fra andre dele ende af landet. Vi skal bruge hinanden til at sætte offentlig tandpleje stærkt på landkortet.”
Mette Strunge, tandlæge, Mariager Fjord.
 

 
”Jeg er medlem af ATO, fordi jeg gerne vil være i forening med kolleger, der har de samme udfordringer i hverdagen som mig. Og som prioriterer vores børn og unge på højde med resultatet af vores behandlinger og andre tiltag.
 
Derfor er det også rart både lokalt og ud over landet at få kontakter gennem foreningen - og, sagt med et smil, møde andre mandlige tandlæger i kommunal tandpleje. Os er der pt. ikke så mange af, men det skal nok komme.”
Morten Jakobsen, Varde.
 

 
"For 10-15 år siden var der en udbredt holdning, om at det var tandlægens ansvar at behandle alle børn, uanset hvor vanskeligt det kunne være. På det tidspunkt tog foreningen initiativ til at oprette ERFA-grupper rundt om i landet, og jeg og andre kolleger dannede en gruppe omkring temaet: ”Det behandlingsvanskelige barn”. Her oplevede vi, at det var ok at tale om, at det i høj grad også er forældrenes ansvar, at deres barn er trygt og parat til at lade tandlægen se på tænderne.
 
Vi oplevede en stor lettelse over at kunne erkende over for os selv og hinanden, at vi som tandlæger ikke kunne forventes altid at kunne klare alle børn. At vi også gerne måtte stille nogle krav til forældrene. Det betyder utrolig meget, at man har en forening, der tilbyder netværk og rum til refleksion og faglig sparring. Det er ret unikt ved ATO."
Anne Birkebæk, tandlæge, Frederiksberg.