Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Fra 93 procent caries til nul huller - historien om den offentlige tandpleje

Den danske tandsundhed, som i dag heldigvis er til at prale af, har haft ringe kår, set med historiske briller. Helt op til starten af 1900-tallet var det smeden, barberen og i bedste fald lægen, der tog hånd om tænderne, mens tandhygiejne nærmest var en by i Rusland.

”Den brovte og svedige Per Smed har netop nappet hestens klove med den vind og skæve knivtang, hvorefter han smækker Ole fra Kæret op på knæet og snupper kindtanden med selv samme tang - den kindtand, der har forvoldt den lille Ole så svære kvaler. Smeden hiver og slider, for den er genstridig den satan, og tandlæger er der ingen af i miles omkreds - og både læge og barber koster skillinger. Men ud ryger den, til sidst gør den, og smeden tager sig ikke dyrt betalt!
 

Vi skal ikke ret meget længere end 90-100 år tilbage, før smeden udrettede mirakler med sin tang, og hvor dét at få ryddet munden for tænder og at få et nyt gebis, blev betragtet som en ypperlig konfirmationsgave. I hvert fald skulle sagen gerne bringes ud af verden, før man blev gift og kunne belaste den nystiftede familie med dyre tandlægeregninger.

Vi lader billedet stå lidt…

Tandplejens historie i glimt:

 

 

  • Arkæologiske og skriftlige vidnesbyrd kan i dag datere tandplejens historie 3000 år tilbage. Faget sorterede dengang under lægerne, mens de praktiske færdigheder udøvedes af andre professioner.

  • I Rom, under udgravninger, opdager man et lokale, der omkring år 130 har fungeret som tandlægeklinik. Arkæologer finder 86 ekstraherede tænder, hvor nogle uden tvivl er behandlet kirurgisk. To af tænderne er børnetænder og dermed historiens tidligste eksempel på børnetandpleje!

  • Herhjemme findes artikler tilbage fra 1668 og 1684, der dikterer barbererne, der udover hår også ordner tænder, at kunne vise eksamener i anatomi og kirurgisk patologi. Men der stilles ingen krav om en praktisk prøve.

  • I løbet af 1700-tallet etablerer kirurgerne sig som et selvstændigt fag og får barberernes kompetence reduceret, så de fremover kun må årelade, trække tænder ud og sætte klyster.

  • Først omkring år 1800 indføres en egentlig fagspecifik eksamen med henblik på at udvikle en stand af forsvarligt uddannede tandlæger - den såkaldte Tensamen. Danmarks første kandidat, en franskmand, Charles Sapy, bliver eksamineret den 20. februar 1798 i ”tændernes teori og praksis”. Et lig med et passende tandsæt bliver bragt ind, så han kan demonstrere tandudtrækning. Det hele varer en time.

  • Der er dog stadig lang vej igen, og situationen er kaotisk. Få tandlæger uddannes, lægerne ønsker ikke at afgive terræn, og barbererne opererede fortsat. Op igennem århundreder tegnes linjerne skarpere, Dansk Tandlæge Forening stiftes i 1873, og i 1881 rives tæppet for alvor væk under barbererne. Den tekniske udvikling inden for faget stiller nye krav til uddannelse og viden. Boremaskinen opfindes, og antiseptikken vinder indpas.

 

Historiens første undersøgelse af københavnske børns tænder sker i 1894. 10.000 børn er med, og det viser sig at 93 procent plages af caries.

 

  • Marinus Kiær, tandlæge i Svendborg, sætter også undersøgelser i gang blandt 1111 fynske børn, og tallet her viser 83 procent caries. Kiær finder tallene så alarmerende, at han for egen regning og risiko opretter Danmarks første skoletandklinik på Borgerskolen i Svendborg. Kommunen stiller en tandlægestol og de nødvendige medikamenter til rådighed.

  • Sideløbende med, at tandlægerne slår på tromme for oprettelsen af flere kommunale skoletandklinikker, fortsætter de med at lægge data på bordet. På den lille ø Samsø har for eksempel kun 5 procent af øens 729 børn sunde tænder. Private initiativer som Kiærs pilotprojekt dukker op overalt i landet. Alligevel forslår de private initiativer kun lidt. Landets første blivende skoletandklinik åbnes på Frederiksberg. Her tilbydes gratis eftersyn og behandling det første skoleår og herefter betales en krone om året. Børnene bliver samtidig introduceret til brugen af tandbørster og opfordres til at købe en for 25 øre. Kun få køber en!

  • Skoletandplejen i kommunalt regi vinder langsomt frem. Esbjerg og Frederiksberg opretter klinikker i 1909 og 1910. Svendborg i 1912. Ålborg i 1913, Århus i 1915, Silkeborg og Kalundborg i 1917. På landsplan er der i 1917 etableret 12 skoletandklinikker. København halter gevaldigt efter. Først i 1923 oprettes hovedstadens første skoletandplejeklinik.

  • Antallet og kvaliteten af autoriserede tandlæger vokser kun langsomt. Mellem år 1900 og 1917 øges tallet med mindre end ti om året fra ca. 300 til ca. 450. 

 

I en alarmerende henvendelse til Justitsministeriet i 1918 konkluderer blandt andet Dansk Forening for Børnetandpleje, Lægeforeningen og Tandlægeforeningen, at tandsundheden nu er så ringe, at den er belastende for folkesundheden. Man anmoder Statsmagten om at finde en udvej både til at fremme skoletandplejen, som er en større opgave end de private initiativer magter, og til at skabe muligheder for den store del af den voksne befolkning, der ikke har penge til tandbehandlinger.

 

  • Riget fattes penge, men folkesundheden står ikke øverst på dagsordenen.

    Alligevel nedsætter politikerne en såkaldt ”Carieskommision” i 1918, der blandt andet anbefaler kommunerne at yde gratis skoletandpleje mod at staten betaler halvdelen af udgifterne.

  • Forståelsen for faget vokser, og omkring 1920 sættes de fleste uautoriserede tandlæger fra bestillingen. Uddannelsen styrkes, og antallet af tandlæger stiger mærkbart. I 1927 er der 866 autoriserede danske tandlæger.

  • Det er fortsat op til de enkelte kommuner, hvor mange penge de vil bruge på tandpleje. I almindelighed er det alt for lidt eller ingenting. Det lykkes at etablere overenskomster med sygekasserne i 1920´erne med mulighed for gratis tandudtrækning. Men folk må selv betale for tandbevarende behandlinger. I 1922 er der sluttet kontrakter med sygekasser, der repræsenterer 165.000 medlemmer.

  • I provinsen findes i 1927 stadig kun 30 klinikker. Først i 1933 opnår man hjemmel for statslig refusion af halvdelen af udgifterne i forbindelse med skoletandplejeordninger, men stadig i 1936 har kun 25 procent af købstadskommunerne og 41 ud af 1300 landkommuner indført skoletandpleje. I løbet af 1920´erne og 30´erne går det dog fremad med tandsundheden. Ingen tvivl om, at udbredelsen af skoletandplejeordninger har meget at sige. Skoletandlægerne gør et stort og vigtigt arbejde med at få både børn og forældre til at forstå, hvor vigtigt det er at passe på tænderne.

 

Under anden verdenskrig (1940 – 1945) forbedres tandsundheden markant. Det skyldes først og fremmest sukkerrationeringen, der medfører et mindre forbrug af sukker med mindre caries i tænderne til følge. Det er især et plus for de mindre børn, der stadig ikke har adgang til skoletandplejen. I 1942 har 129 af landets dengang 1400 kommuner oprettet skoletandklinikker.

 

  • Nogle kommuner, blandt andet København, begynder forsøgsvis at inddrage også førskolebørnene i de kommunale tandplejeordninger.

  • Den positive udvikling i tandsundheden kan dog ikke fastholdes efter 2. verdenskrig. Da rationeringen falder væk, forværres tandsundheden igen. Det står klart, at en fornyet forebyggende indsats er nødvendig.

  • Tandlægeskolen i Århus oprettes i 1957.

    Tandsundheden forværres igen, ikke mindst på grund af manglen på skoletandlæger og konflikter omkring løn- og ansættelsesforhold. I slutningen af 1960´erne lykkes det at skaffe en positiv lønudvikling for skoletandlægerne, der nu blev tjenestemænd. Flere tandlæger bliver skoletandlæger og fluorskylningsprogrammer ser dagens lys.

  • Indenrigsministeriet nedsætter i 1959 en børnetandplejekommission, hvor også Dansk Tandlægeforening sidder med omkring bordet. Opgaven går på at udarbejde et forslag til organisering af Børnetandplejen. Men Dansk Tandlægeforening og Sygekasserne overhaler indenom og bliver i 1965 enige om en tandplejeordning med gratis eftersyn til alle over 16 år, født efter 1945.

  • 1. august 1972 står et enstemmigt folketing bag en lov, der kaldes verdens bedste lov om børnetandpleje. Loven pålægger kommunerne at oprette en årgangsvis udbygget gratis skoletandpleje for alle børn i den skolepligtige alder. Alle skolebørn skal omfattes i 1980, hedder det i loven. Fra 1981 får man dog også lov at inddrage førskolebørn.

  • Børnetandplejeloven får tandsundheden til at stige dramatisk. ”Nulhuller-generationen” vokser og skoletandplejen ridder på en sand begejstringsbølge. Både en politisk medvind, baseret på øget fokus på forebyggende sundhedsarbejde, men også de gode resultater frembringer i 70´erne en generation af tandlæger, der ser sig selv som dynamiske sundhedspædagoger. En stor selvfølelse vokser frem.

  • Børnetandlægerne oplever en stigende utilfredshed med deres manglende indflydelse i Dansk Tandlægeforening. Også synet på sundhedspolitikken er forskellig. Børnetandlægerne tror på forebyggelse frem for behandling og mener at så stor en del af tandplejen som mulig skal være et offentligt anliggende. De privatpraktiserende tandlæger mener, at al tandplejen bør overlades til privat initiativ og en fri konkurrence.

  • Kommunernes Landsforening forslår en ændring i stillingsbetegnelsen fra børnetandlæge til kommunalt ansat tandlæge, så de kommunalt ansatte tandlæger også kan arbejde med unge og svage ældre i omsorgstandplejen. Forslaget afvises af Dansk Tandlægeforening, og børnetandlægerne begynder en for en at melde sig ud af Dansk Tandlægeforening. I januar 1985 har 115 af foreningens 1300 medlemmer meldt sig ud.

  • Det ender med en sprængning, da Dansk Tandlægeforenings repræsentantskab stemmer imod de kommunalt ansattes overenskomstresultat, der netop indeholder muligheden for at varetage omsorgstandplejeopgaven. Tandlægernes Nye Landsforening bliver etableret.

  • Tandplejeruddannelsen forlænges og tandplejerne autoriseres i 1996

  • Tandplejelovens dispensationsmuligheder udnyttes ved etablering af forsøgsordninger med ældretandpleje i Ballerup og Herlev kommuner. Forsøgsordningerne er fortsat i kraft idag.

  • Teamtandplejen udvikler sig og danner i 2004 grundlag for Sundhedsstyrelsens anbefalinger til organisering og bemanding af den offentlige tandpleje.

  • Med teamtandplejen opstår behovet for etablering af større klinikker. Strukturudviklingen med centralisering af klinikdriften fremmes yderligere af besparelsesmulighederne i en tid med en kommunal økonomi under voldsomt pres.

  • Kommunalreformen i 2007 betød sammenlægninger af en lang række kommunale tandplejer. Det betød også, at kommunerne overtog ansvaret for den generelle og individuelle borgerettede forebyggelse overfor såvel voksne som børn og unge. Mange tandplejer skifter i denne forbindelse forvaltning fra børn- og unge området til social- og sundhedsområdet.

  • Nye strukturer skaber nye styringsbehov. På sundhedsområdet lægges der op til et kvalitets- og akkrediteringssystem fælles for det kommunale og regionale sundhedsvæsen styret af IKAS.

  • Tandplejeprognosen 2007 – 2025 viser at nettoafgangen af tandlæger over en 10 års periode bliver på 1000. Der kan imødeses tandlægemangel.

  • Med Barnets Reform sættes ekstra fokus på tidlig opsporing af udsatte børn og unge og den skærpede underretningspligt. Den kommunale tandplejes unikke muligheder for at afsløre mistrivsel og overgreb bliver til dels overset af ministerier og styrelser, men anerkendes af alle eksperter, der arbejder med mistrivsel og overgreb.

 

Ovenstående er uddrag og bearbejdet tekst fra jubilæumsskriftet: 1917-1992 – Tandlægernes Nye Landsforening suppleret med ajourførende tekst for perioden efter 1992.
Bliv medlem!10 gode grund til at blive medlem