Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Tandlægen kan opspore de udsatte børn og unge

I juni 2013 lancerede Børnerådet i samarbejde med Batavia Media filmprojektet "Rettidig omsorg"  - i alt 16 film, der sætter fokus på opsporingen af udsatte børn og unge. De 16 film er lavet i et tæt samarbejde mellem Børnerådet, DOFT- de kommunale tandlæger, pædagoger, sundhedsplejerske og lærere. Den kommunale tandpleje er afsender på tre af filmene.
 
 
 
 
 
 
 ”Det her materiale er jo ikke lavet før, og vi tror på, at det har et langt liv. Der er behov for vores film, for de rører hele vejen rundt og ikke mindst på tværs af faggrupperne.”
Søren Gade Hansen, Børnerådet. 
DOFT i medierne med vores film, mandag den 10. juni 2013:
 
 
 

 

De16 film har fokus på opsporing af udsatte børn og unge og det vigtige tværfaglige samarbejde mellem pædagoger, lærere, sundhedsplejersker og det kommunale tandplejeteam. .
Anne Kaae-Nielsen, overtandlæge i Herlev, har siddet med i projektets styringsgruppe og i DOFT's arbejdsgruppe. Hun siger: ”Filmene tager udgangspunkt i en række fælles udfordringer, og de sætter fokus på de udfordringer, vi som fagprofessionelle møder.”
 
 
 
Af Lene Outzen Foghsgaard
 
Ida Nøhr Larsen, tandlæge i Ishøj Kommunale Tandpleje, toner frem på skærmen i den første tandplejefilm. Hun taler om tandlægens underretningspligt og om at se det hele barn eller den unge, man i tandplejen kommer så fysisk tæt på. Katja Thor, overtandlæge i Nordfyns Kommune, beskriver begrebet dental neglect, og hvilke store sociale og fysisk betingede konsekvenser, det kan have, når forældre bevidst undlader at gå til tandlæge, når barnets tænder kræver behandling. I den sidste tandplejefilm forklarer retsodontolog og specialtandlæge, Dorthe Arenholt Bindslev, hvordan omkring til 70 % af alle skader i forbindelse med overgreb, kan ses i hovedhalsområdet. Specialtandlægen giver i filmen et indblik i tandplejens helt unikke muligheder for at opdage tegn på overgreb.  
 
FILM 1: 
Ida Nøhr Larsen. Tandlæge i Ishøj. Med i filmen om ”Underretningspligt.”
 
”Som fagperson har man en skærpet pligt til ikke at stikke hovedet i busken. Det er børnene, der er taberne, når de voksne er berøringsangste.”
Ida Nøhr Larsen.
”I tandplejen har vi mulighed for at spotte børnene i nogle situationer, hvor vi kan være fortrolige med dem og komme så tæt på en intimzone, som munden jo er. Det er her nødvendigt, at man kender til normale og unormale reaktioner hos barnet og har skærpet opmærksomhed på det.”
 
 
Ida Nøhr Larsen, tandlæge i Ishøj, forklarer, at det hele tiden er vigtigt at vide, hvad man skal holde øje med og så reagere på dét, der falder udenfor normen. Det klassiske eksempel på en unormal reaktion kan være, når barnet ikke vil åbne munden eller ikke har lyst til, at tandlægen kigger ind. Nogle børn kan tales til rette, mens andre bliver paniske og hysteriske. Det er jo ikke alle, understreger Ida Nøhr Larsen, der har været udsat for overgreb, bare fordi de reagerer voldsomt, men det skal få nogen alarmklokker til at ringe. Hun forklarer, at det især er den skærpede opmærksomhed på det unormale, som tandplejefilmen gerne vil formidle fokus på.

”Man skærper sin opmærksomhed ved at få uddannelse inden for området. Det er jo ikke fordi, jeg ikke har set tegn på overgreb tidligere, men jeg har måske ikke førhen reageret på det. Jeg kan huske, at jeg for år tilbage talte med en forvaltningschef om en familie, jeg ville lave underretning på. Hun frarådede det imidlertid for at bevare det gode forhold til forældrene, som hun sagde. Gad vide om børnene syntes det samme!”

DOFT afholdt en temadag i 2011 om udsatte børn i samarbejde med Børnerådet. Ida Nøhr Larsen nævner dagen og fortæller, at for hende rykkede den noget.
”Vi skal jo ikke særlig mange år tilbage, før snakken om udsatte børn nærmest var lidt tys-tys. Nu er det heldigvis meget mere i orden at tale om, og på den måde bliver filmene også en slags uddannelse.”
 
Tværfagligt fokus
Ida Nøhr Larsen vil gerne opfordre til, at tandplejen ser og forholder sig til hele serien af film, fordi, som hun forklarer det, at alle voksne professionelle omkring børnene skal samarbejde om at spotte mistrivsel. 
”I de fire faggrupper oplever vi børnene i forskellige situationer og kan derfor lære af hinanden”. Ida Nøhr forklarer, hvordan man i Ishøj i dag taler meget mere på tværs end tidligere, og hun anslår, at stort set alle underretninger fra tandplejen det seneste år er kommet i stand på baggrund af den tværfaglige snak.
”Når jeg kommer over på lærerværelset eller taler med sundhedsplejersken, så er der i dag en større åbenhed. Lærerne fortæller måske, at de har underrettet et barn flere gange, men når så også tandplejen sender en underretning af sted, bliver vi måske tungen på vægtskålen. Vi har barnet så relativt kort tid i stolen hos os, men vi kan få vished for vores mistanke ved at vende den med andre.”
Der er ingen tvivl om, understreger Ida Nøhr Larsen, at den nye reviderede lov i Barnets Reform, der giver mulighed for at vende en bekymring med andre faggrupper, har betydet rigtig meget.
 
”Underretning er en faglig pligt. At tænke på det som en pligt kan måske gøre det nemmere for en selv at overskride sine grænser for, hvad man egentlig har lyst til." Ida Nøhr Larsen.
 
En faglig pligt     
”Som fagperson har man en skærpet pligt til ikke at stikke hovedet i busken. Det er børnene, der er taberne, når de voksne er berøringsangste.”
Tandlægen forklarer, at det slet ikke giver mening at prøve at beskytte forældrene, når mistanken om omsorgssvigt er til stede.
”Underretning er en faglig pligt. At tænke på det som en pligt kan måske gøre det nemmere for en selv at overskride sine grænser for, hvad man egentlig har lyst til. Det er bestemt ikke sjovt at skrive en underretning, det er virkelig noget, man tænker meget over, før man går i gang og også mens man skriver den. Man gør børnene en tjeneste ved at underrette, ikke altid familien, men det er børnenes tarv, der altid kommer i første række.”
 
 

 
FILM 2:
Katja Thor, overtandlæge i Nordfyns Kommune. Medvirkende i tandplejefilmen om ”Dental Neglect”.
”Et hul i en tand er jo ikke bare et hul. Der er et menneske og en historie bag det hul. Vi må finde ud af, om der er noget afvigende, der gør, at vi skal hjælpe det barn og den familie på den lange bane.”
Katja Thor.
 
Tandplejens film er vigtige, forklarer overtandlæge fra Nordfyn, Katja Thor, fordi de er opstået i et tværfagligt rum og derfor kan give ikke kun tandplejen, men også beslægtede faggrupper, en langt større forståelse for hinandens kompetencer. En forståelse, der kan trækkes ind som værdifuld viden, når det handler om hurtigere og bedre at hjælpe udsatte børn og unge.
”På Nordfyn har vi talt om, at vi vil samles i faggrupperne og holde en tværfaglig temadag, hvor vi sammen ser alle film igennem og får en dialog om dem. En anden måde kunne være at vi i tandplejen besøger de forskellige faggrupper og viser vores film frem. Jeg tænker under alle omstændigheder, at vi skal formidle viden i vores nærmiljø, for det er her, vi skal samarbejde omkring vores børn og unge. ”

Katja Thor fortæller, hvordan det i den grad har glædet hende at deltage i projektet, fordi hun i alle de år, hun har arbejdet med udsatte børn og unge, har oplevet, at der har manglet overordnet viden på tværs af faggrupper.
”Forhåbentlig får vi med filmene gjort en forskel for de børn og familier, der har brug for hjælp. Vi bliver mere oplyste om hinandens formåen på et felt, hvor jeg selv har savnet basale guidelines. Hvad skal vi se efter? Hvem kan hjælpe os med at se? I små samfund, som jeg f.eks. kommer fra, kan omsorgssvigt være et meget følsomt emne. Man mødes jo ikke kun hos tandlægen, men også til sportsstævner og i Brugsen. Dét, at der er kommet så meget fokus i medierne, og flere står sammen om at yde en indsats, ikke kun inden for tandplejen, gør at vi tør tage ansvaret på os og udvikle nogle fælles redskaber, så vi kan forholde os professionelt til de udsatte børn.
”Det er vigtigt, at vi ser barnet som en hel person. Det er især helhedsbegrebet, jeg er meget optaget af. Selvom vi kun udgør en mindre brøkdel af barnet liv, kan vi i tandplejen med vores viden på området samle signaler op, som andre faggrupper ikke har mulighed for at være opmærksomme på. ”
Katja Thor.
 
Dental Neglect på film
At emnet er valgt som udgangspunkt i en af de tre tandplejefilm, handler om, forklarer Katja Thor, at det ligger meget lige for. Dental Neglect handler målrettet om børnenes tænder og tandsundhed, men samtidig handler det om generel omsorgssvigt af barnet - på højde med, om barnet får mad, tøj på kroppen, møder i skole osv. Hvis barnet har smerter i munden, men ikke kommer til tandlægen, fordi forældre eller barnets værge bevidst undlader at reagere på problemerne i mundhulen, så slører det sanserne. Dental Neglect kan have store både fysiske og psykosociale konsekvenser for barnet, forklarer Katja Thor.
”Dental Neglect er meget fagspecifikt for tandplejens personale. Vi er jo skolet og opdraget til at kigge ind i munden, og er der noget, vi helt sikkert kan få øje på, så er det tegn i munden på omsorgssvigt.”
 
"Filmene giver os mulighed for at opnå en større forståelse i vores beslægtede faggrupper".
Katja Thor.
Alle tandlæger er ifølge loven forpligtet til at underrette om tegn på omsorgssvigt, understreger Katja Thor. Tandlægen skal reagere, når barnet ikke har det godt og har en lovhjemmel i ryggen til at gøre det. Hun forklarer, hvad mange forældre faktisk ikke ved, at hvor det er i orden at takke nej til børnelægen eller sundhedsplejersker, så er tandplejens tilbud obligatorisk. Hvis tilbuddet fravælges, skal tandplejen reagere og tage det som en indikator for, at der kan være en ubalance i barnets liv. Overtandlægen fra Nordfyn understreger, at dét, at tandpleje er lovpligtigt blandt børn og unge, bekræfter tandplejens unikke rolle overfor andre faggrupper.
”Jeg har flere gange siddet med en skoleleder og diskuteret vigtigheden af tandplejen. At vi ikke blot er et irriterende element i undervisningen, når børnene f.eks. skal til en undersøgelse i tandplejen, men at vi har en betydning i flere henseender – udover tandsundheden. Filmene giver os mulighed for at opnå en større forståelse i vores beslægtede faggrupper.”
 
 
 

 
FILM 3:
Dorthe Arenholt Bindslev, specialtandlæge og lektor. Medvirkende i tandplejefilmen om ”fysiske tegn på overgreb.”
 
”Tidligere har tandplejen været meget lidt synlig i denne sammenhæng. Det var almindeligt at møde en holdning, der gik på, hvad tandplejen mon havde at bidrage med. Svaret på det spørgsmål bliver med al tydelighed givet her.”
Dorthe Arenholt Bindslev.
Specialtandlæge og lektor Dorthe Arenholt Bindslev, der i sit arbejde har særligt fokus på gruppen af sårbare og overgrebsramte børn, ikke mindst i kraft af sin funktion som også retsodontolog, fremhæver især filmholdets evne til at skabe en atmosfære af omsorgsfuldhed. I stedet for at være blevet en række ekspertprægede og måske sterile film, oplever hun, at de alle har fået en fin grad af intimitet, samtidig med at sproget er lettilgængeligt.

”De 16 kortfilm kan ses og bruges i klinik- og undervisningsarbejdet - ikke mindst som grobund for opmærksomheds- og fremtidige holdningsdannelser. Afsættet er konstruktivt, og personligt har jeg fået et langt bedre indblik i andre relevante faggruppers problemstillinger.” Specialtandlægen oplever, at selvom hun har beskæftiget sig med feltet i mange år, og også har haft megen kontakt til beslægtede faggrupper, har filmprojektet givet hende nogle ekstra dimensioner, og det gælder både for tandplejens og de øvrige faggruppers film.
 
Tegn på overgreb
Undersøgelser viser, at omkring 70 % af de børn, der har været udsat for fysisk vold har læsioner i en eller anden form i hoved-hals området, og det område har tandlægen et unikt overblik over, når barnet eller den unge sidder i stolen i et skarpt lys. At den tredje tandlægefilm har fysiske tegn på overgreb som emne er derfor meget oplagt, forklarer Dorthe Arenholt Bindslev.
”Der er behov for mere viden på området. I tandplejen har vi en særlig mulighed for at opdage de eventuelle tegn på vold, der måtte være. Klassiske tegn, der bør vække undring, er læsioner, der optræder i den såkaldte sikre trekant, hvor vi ved, at det er meget vanskelig at slå sig, når man f.eks. falder. Læsioner i den sikre trekant skal få tandlægen til at stoppe op, af omsorg for barnet, undre sig og spørge yderligere ind. Det kan sagtens være, at barnets forklaring giver mening, men gør den ikke det, bør opmærksomheden skærpes.
Langt tydeligere tegn på fysisk vold kan være i form af fingermærker, som et hårdt slag vil give. Dem kan tandlægen umiddelbart se med det blotte øje, men ofte vil der være tale om mere uspecifikke tegn som blå mærker eller hudafskrabninger.
 
”De 16 film kan ses og bruges i klinik- og formidlingsarbejdet - ikke mindst som grobund for fremtidige holdninger. Afsættet er konstruktivt, og personligt har jeg fået et langt bedre indblik i andre relevante faggruppers problemstillinger.”
Dorthe Arenholt Bindslev.
Specialtandlægen og retsodontologen forklarer, at mærker som ikke har en naturlig karakter, f.eks. brændemærker eller mærker efter et slag, altid bør bemærkes over for barnet.
”Hvis tandlægen observerer noget unormalt, så vil det være naturligt at spørge barnet, hvordan den læsion er kommet. Måske man får en plausibel forklaring, men hvis ikke kan tandlægen spørge yderligere ind. Fremadrettet bør der i barnets tilfælde være en skærpet opmærksomhed med henblik på at gribe ind, hvis der atter er forhold som giver anledning til undren. ”Er der tale om læsioner, hvor man slet ikke er i tvivl om årsagen, skal man naturligvis reagere med det samme og om nødvendigt foretage en underretning", forklarer specialtandlægen.
 
Vigtigt skridt på vejen
Lærerne på skolen, pædagogerne i børnehaven, sundhedsplejersken på besøg i hjemmet og tandlægen på klinikken, alle vil få en større indsigt i, mener Dorthe Arenholt Bindslev, hvordan man i de forskellige faggrupper tackler en række fælles problemstillinger.
”Bare det at vi nu på en lettilgængelig måde får viden om, hvordan andre håndterer tingene og har gjort sig af erfaring, er konstruktivt og lærerigt. Her er ikke tale om tung faglig formidling, men indlevet viden, der er til at kapere for alle faggrupper.”
Projektet er vigtigt, understreger Dorthe Arenholt Bindslev og et vigtigt initiativ at deltage i, fordi det formidler essensen af et svært budskab på en så vedkommende måde.
”Først i de seneste år er man ude omkring blevet opmærksom på tandplejens rolle – at vi har noget at bidrage med, når vi taler sårbare og overgrebsramte børn. Siden jeg deltog i kongressen om omsorgssvigtede børn og unge i Oslo i 2009, hvor der for alvor kom fokus på området herhjemme, har området ligget mit hjerte nært. Mit udgangspunkt er, hvordan mine kolleger og jeg hele tiden bliver bedre til at spotte de børn, der har behov for støtte, og her kan filmene hjælpe på vej.”
 

 
Forhistorien bag filmprojektet:
 
”To begivenheder i 2009 fik for alvor DOFT til at sætte fokus på omsorgssvigtede børn. En kongres i Oslo, der havde fokus på tandlægens rolle i forhold til udsatte børn, og efterårskurset i Middelfart i 2009, hvor Richard Welboury, en af de førende eksperter på området, var inviteret til at tale for os. Jeg husker, at vi sad i et alt for lille lokale og var så opslugte, at man ville have hørt den berømte knappenål falde til jorden. Siden har vi samarbejdet med Børnerådet om blandt andet at ændre Barnets Reform, så vi nu, på lige fod med beslægtede faggrupper, kan gå i tværfaglig dialog om en eventuel mistanke uden at behøve forældrenes samtykke. Men den største sejr af dem alle er, at der kommer flere og flere underretninger fra den kommunale tandpleje.”
Anne Kaae-Nielsen.
Batavia Media henvendte sig til Børnerådet med en ide om at skabe et filmprojekt med fokus på rettidig omsorg i forhold til opsporing af udsatte børn. Børnerådet sagde ja, og arbejdede godt et år på at få finansieringen på plads.
Da det var lykkedes, nedsatte de en projektstyregruppe bestående af repræsentanter for de fire faggrupper: Pædagoger, lærere, sundhedsplejersker og tandplejen. Fra tandplejen var Anne Kaae-Nielsen inviteret med.

”Vi mødtes i gruppen nogle gange for sammen at finde frem til de fælles udfordringer og dilemmaer, vi oplevede, vi hver især havde på området, men også for at finde frem til, hvilken type filmmateriale, vi gerne ville ende ud med. Vi var meget enige om, at det skulle være et refleksionsmateriale til inspiration på tværs af faggrupperne.”
 
Tal på mistrivsel
Børnerådet står bag undersøgelser, der viser, at hvert 20. barn angiver at være fysisk mishandlet af deres forældre. Op mod hvert tolvte barn angiver, at det ikke trives.
Anne Kaae-Nielsen forklarer, at de fire grupper i afklaringsfasen også var omkring, hvorvidt de faglige titler på de medvirkende skulle fremgå af filmene. De var i tvivl, fordi filmene jo handlede om det fælles udgangspunkt - den svære samtale og det personlige møde med udfordringerne.  ”I dialogen for og imod titler fandt vi frem til, at der trods en stor fællesmængde også var en række fagspecifikke forhold, som vi hver især gerne ville have belyst og have synliggjort for de andre faggrupper. Det gjorde, at vi til sidst besluttede at holde fast i vores titler.”
Anne Kaae-Nielsen fortæller, at medlemmerne af styregruppen var helt enige om, at de ikke ønskede en række case-baserede film. Det var i stedet væsentligt, at filmene præsenterede den personlige erfaring og refleksion.
”For mig er det vigtigt at understrege, at alle film er lige vigtige. Selvfølgelig skal vi i tandplejen først og fremmest se og forholde os til vores egne tre film, men vi bør også finde tid til at se resten af serien. Måske ikke på én gang, men så i bidder og gerne én gang om året. Jeg tænker, at filmmaterialet er ligesom et førstehjælpskursus. Det skal løbende ses og genopfriskes, så vi hele tiden er helt skarpe på hvilke muligheder vi har.”
 
Når Anne Kaae-Nielsen taler så varmt for, at alle film er lige væsentlige for tandplejen, handler det om at få øje på de særlige kompetencer, som andre faggrupper er stærke på. Kender man dem, bliver det nemmere at bruge hinanden på tværs, når mistanken om omsorgssvigt opstår. 
 
 
 ”De 16 film synliggør vores forskellige kompetencer og dermed også muligheden for at kunne lægge det samlede puslespil om barnet. Jeg ser det tværfaglige arbejde som en af grundpillerne i opsporingen af udsatte børn. Nogen af os kan se ét, andre kan se noget andre, og det er summen af det, vi sammen ser, der kan hjælpe med at opspore og i sidste ende formidle den hjælp, barnet eller den unge har behov for.”

DOFT trækker i arbejdstøjet 
At den kommunale tandpleje endte med at få tildelt tre emner og derved tre film, mener Anne Kaae-Nielsen, hænger sammen med det grundige forarbejde, der var gjort. Efter arbejdsmødet fik filmselskabet en omfattende skriftlig tilbagemelding - ikke kun med forslag til indhold af film, men også med konkrete navne på dygtige kolleger, der ville stille op.
”De tilbagemeldinger, vi siden har fået fra blandt andet filmselskabet, har kun været positive. Tandplejefilmene opleves som relevante - også for andre faggrupper, fordi de så tydeligt fortæller, hvilke kompetencer, vi som faggruppe ligger inde med, og derfor også, hvordan vi kan samarbejdes med.” 

Tandlæger med i Barnets Reform
Paragraf 49A i Barnets Reform, der betyder, at en række udvalgte fagpersoner omkring barnet, kan tale sammen om barnet uden forældrenes medvirken, omfatter nu også de kommunale tandlæger. Det skete med en revision af loven i 2012, en revision som DOFT var meget involveret i. De kommunale tandlæger er nu tænkt ind i det tværfaglige dialogsamarbejde på lige fod med læger, pædagoger, sundhedsplejersker og lærere.
Forhistorien om udsatte børn og unge
Vi skal tilbage til 2009, hvor der i Oslo blev afholdt en omfattende Nordisk Kongres om tandplejens rolle ved omsorgssvigt og overgreb på børn. Alle de nordiske børneorganisationer og børneråd var samlet, og udover organisationer og råd deltog repræsentanter fra forskellige kommunale tandplejere i Danmark og fra de nordiske tandplejeforeninger.
Resultatet blev en stærk og fælles erklæring om, hvor vigtig tandplejen er i forhold til at opspore vold og dårlig trivsel blandt børn og unge. I en pressemeddelelse, udsendt umiddelbart efter kongressen, opfordrede det norske Børneombuddet både myndigheder og politikere i de nordiske lande til at se og også anerkende tandplejens vigtige rolle.  Anne Kaae-Nielsen fortæller, at den udsendte pressemeddelelse var så stærk, at hun faktisk valgte at bruge den som leder i 2009.
 
 
 
 
Temadage sammen med Børnerådet
Året efter Oslo-konferencen arrangerede DOFT sammen med Børnerådet en temadag for tandplejen og relevante interessenter med emnet ”Udsatte børn og tandplejens rolle”. Temadagen understregede det større fokus, som foreningen havde valgt at lægge på området. Året efter, foråret 2011, blev det til en temadag om ”Det svære teenageliv”, der også var tilrettelagt i tæt dialog med Børnerådet.
 
”Jeg tænker, at filmmaterialet er ligesom et førstehjælpskursus. Det skal løbende ses, genopfriskes og reflekteres, så vi hele tiden er helt skarpe på hvilke muligheder vi har.” Anne Kaae-Nielsen.
Filmene og fremtiden
Tandplejens film pin-pointer ikke det meget tekniske, f.eks. hvordan man skriver en underretning. I stedet har det været styrende for os at sætte fokus på det personlige møde med udfordringerne. Det synes vi er lykkedes. Der er ingen tvivl om, hvad filmene handler om – de er meget spot on og får lov til at tage den tid, de tager. Det virker stærkt, at det er kolleger, der står frem med deres personlige erfaringer. Filmene sender et klart signal om, at vi alle har et ansvar, når mistanken om omsorgssvigt melder sig, og at vi må tage ansvaret på os.”
 
 
 
2. oktober 2013
 
 
 

 Indhold