Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Nedslag i Syddjurs Kommunale Tandpleje 

 
 
 
 
Tekst: Ea Nielsen. Baseret på samtale med overtandlæge Karen Thagaard.
 
 
 
 
 
 
FOREBYGGELSESSTRATEGI VERSION 3.
Syddjurs Kommune er en sammenlægning af fire kommuner, der hver havde kommunal tandpleje med ret forskellige organiseringer fra en central til en decentral struktur. Udgangspunkt var derfor syv behandlingsklinikker og to undersøgelsesklinikker, da Syddjurs Kommunale Tandpleje i forbindelse med strukturreformen i 2007 blev dannet ved en fusion.
 
Siden 2007 er strukturen blevet ændret to gange, så der i dag er tre ligeværdige behandlingsklinikker. Den fælleskommunale tandregulering FKO, som køres i samarbejde med Norddjurs kommune, er tilknyttet klinikken i Rønde.

”En fusion tager længere tid, end man tror, men vores fælles tilgang til forebyggelse har fra starten været rigtig god, dét der samlede os. Det gav os samtidig den fornødne tid til nærmere at undersøge, hvordan den fremtidige struktur skulle se ud,” fortæller Karen Thagaard.
 
 ”Vores forebyggelsesstrategi er det område, vi fra starten har arbejdet mest med som en helhed. Vi er nu i gang med version 3.0 af strategien. Da vi blev lagt sammen, havde hver klinik i tandplejen sine traditioner for forebyggelse, og derfor var noget af det første vi gjorde at formulere en fælles forebyggelsesstrategi. Det første fælles grundlag har været godt, og har været det, der har bundet os sammen. Det er en struktureret og vidensbaseret tilgang til forebyggelse, fordi vi ved, at det er det, der skal til for at rykke på tandsundheden."
 
Karen Thagaard fortæller, at Syddjurs ligger ret tæt på landsgennemsnittet i forhold til caries, så det handler stadig om at holde fokus.
 
"Der kommer flere gode resultater, når vi er konsekvente med de tiltag, vi har besluttet os for. Vi har dels sat sundhedsmål og beskrevet delpolitikker, men er også gået helt konkret til værks."
Helt konkret, fortæller overtandlægen, handler det blandt andet om plak-fjernelse, fluor, fissurforsegling, og undervisning.
 
”Vores forebyggelsesstrategi tager afsæt i en vision om sunde tænder hele livet. Derfor er vores mål også formuleret som andelen af sunde børn på vores udvalgte årgange fra tre til 18 år. Delpolitikkerne beskriver, dels hvad vi vil opnå, og dels de handlinger vi vurderer, der skal føre os i den rigtige retning. F.eks. at lære alle forældre at holde børnenes 6-årstænder rene ved at indfarve 6'ere i frembrud og instruere i grundigt renhold. Undervejs er der kommet flere aspekter med for eksempel omsorgssvigt og fokus på underretninger, og rygning. Og som noget nyt kommer version 3.0 til at indeholde en særlig beskrivelse af forebyggelse i omsorgstandplejen."
 
HVAD LYKKES VI MED?
Opdateringen af forebyggelsesstrategien går ud på, forklarer overtandlægen, at tandplejen gennemgår det, der allerede er aftalt og undersøger, om der er kommet ny viden på området. For eksempel nye fluoranbefalinger eller ændringer af indikationer til, hvornår det er indiceret at bruge fissurforsegling eller SEAL. Hvad for en type fluor skal der bruges, skal der være tørlagt, må man skylle munden? Hvordan doseres fluor? Hvor tit skal man lægge fluor på?
 
”Vi undersøger også, hvad vi lykkes med. For eksempel kører vi med indfarvning fra 3. til 6. klasse, når børnene kommer til undersøgelse. Til at starte med var det 3., 4. og 5. klasse, men vi har siden udvidet til 6. klasse, simpelthen fordi vores mål om, at alle børn i 5.klasse skulle være i stand til at børste tænderne rene, ikke holdt. Omvendt har vi opretholdt indfarvning af børnene i 3. klasse for også at demonstrere, at langt de fleste børn på denne alder fortsat har brug for voksenhjælp til tandbørstning. Indfarvning som pædagogisk virkemiddel er selvfølgelig inspireret af Nexø-modellen. Men ikke alle brugte indfarvning da vi fusionerede. Så indfarvning er et eksempel på et tiltag som var nyt for mange, men som jeg i dag tror de fleste har fået rigtig god erfaring med.”
 
Vi har opretholdt indfarvning af børnene i 3. klasse for også at demonstrere, at langt de fleste børn på denne alder fortsat har brug for voksenhjælp til tandbørstning.
Karen Thagaard.
 
 
 
 
 
 
 
Karen Thagaard forklarer, at man har to udgaver af forebyggelsesstrategien: En til internt brug, og en brugerorienteret til patienterne. Den sidste ligger fremme i venteværelserne og kan læses på hjemmesiden.
 
”Vi udvikler strategien på tværs i tandplejen. Gruppen har fordelt områder, de er ansvarlige for at undersøge og opdatere. Derefter har de samstemt, og på et fælles personalemøde præsenterer vi de nye tiltag og overvejelser, der ligger til baggrund for, at vi justerer og opdaterer forebyggelsesstrategien. Det betyder noget for organisationen, at vi går efter det mest gavnlige, og det, der skaber mest sundhed. Vores souschef har ledet processen og både tandlæger, tandplejere og klinikassistenter er involverede i udviklingen og opdateringen af strategien, og alle klinikker er repræsenteret. Det er vigtigt, at der er ejerskab blandt personalet, når man skal implementere nye tiltag.”
 
Overtandlægen fortæller, at processen med forebyggelsesstrategien optager mange.
"Vi kan tale om mål og strategi, siger hun, men det er nødvendigt at have medarbejdernes tilslutning, ellers er det tomme ord."
 
BEHOV FOR FAGLIGT SPILLERUM
Tandplejen bruger to procent Natriumfluorid i stedet for Duraphat.
”Det har vi gjort, fordi vi mener, det er en mere ren vare uden tilsætningsstoffer og uden lange restriktioner i forhold til, hvornår man må spise og drikke bagefter. Her har gruppen undersøgt, om der er forskel, altså er der mere effekt af den ene form eller den anden”.
Overfor dette synspunkt er der selvfølgelig også ønsker om ”kunstnerisk frihed”, fortæller overtandlægen og understreger, at medarbejderne jo skal have et fagligt spillerum, men at tandplejen ikke bare skal spille i alle mulige retninger, hvis der er evidens for en bestemt metode. Det er en lang proces, konstaterer hun.
 
”Der er snart gået 10 år siden fusionen, og vi gør stadig ting forskelligt. Det er ikke så nemt at ensrette, men i nogle sammenhænge kan vi nå vores sundhedsmål bedre ved at gøre det. I tandplejen er der ansat meget engagerede mennesker med en stærk faglighed, og så er standarder ikke altid mest velkomne.”
 
 
KVALITETSSIKRING MED DEN DANSKE KVALITETSMODEL
Syddjurs Kommunale Tandpleje er undervejs med en akkreditering i november. Her, fortæller Karen Thagaard, kommer den fælles faglighed virkelig på prøve.
 
”Afdelingen Sundhed og Omsorg, som tandplejen er en del af, besluttede for to år siden at gå ind i et kvalitetsprojekt med IKAS. IKAS står bag konceptet til Den Danske Kvalitets Model, der har lavet akkrediteringsstandarder vedrørende tandpleje, træning og sygepleje. Jeg har da været skeptisk og tænkt, at det kunne blive et stort papirmonster, og det har været en udfordring at få medarbejderne med. Dels på grund af den altid manglende udviklingstid, når der også er en drift der skal passes. Er det vejen til højere kvalitet? Men selvfølgelig også i forhold til den faglige frihed vi var inde på før.”
 
Karen Thagaard fortæller, at tandplejen har fået lavet en række beskrivelser, som er fælles for hele Sundhed og Omsorg. De handler f.eks. om emner som klagehåndtering, ansættelse og informeret samtykke. Men langt de fleste er specifikke for tandplejeområdet. Når først det hele forankres, så kan f.eks. den nye tandlæge slå op og se, hvordan en direkte overkapning skal laves. Eller den erfarne tandlæge, der har brug for at få overblik over behandlingsmulighederne på en tand med mineraliseringsforstyrrelse /MIH kan søge svar her.
 
Jeg har da været skeptisk og tænkt, at det kunne blive et stort papirmonster, og det har været en udfordring at få medarbejderne med.
Karen Thagaard. 
 
 
 
 
 
 
”Vi har spurgt Tandlægeskolen og hinanden og fundet frem til, hvordan vi vil gøre det. I første omgang har vi søgt at beskrive det, vi gør i forvejen, og så er det jo en fortsat kvalitetsproces. Fremadrettet håber jeg da, at vi stille og roligt løfter barren."
 
Alt i alt er der i Syddjurs Kommunale Tandpleje på nuværende tidspunkt lavet 46 tandplejespecifikke retningsgivende dokumenter, der bl.a. beskriver dokumentation for lægemiddelordination, patientidentifikation, hygiejnevejledning, SEAL, koronal vital amputation på mælketænder, lattergas og instruks i påsætning af brackets og meget andet.
Det er med andre ord tandplejen selv, der fastlægger den faglige standard med behørigt hensyn til lovgivning, vejledningen fra Sundhedsstyrelsen, nationale kliniske retningslinjer osv. Materialet er bygget op omkring en gennemgående skabelon.
 
 
 

Den eksterne akkreditering med folk fra IKAS, der skal vurdere, iagttage og tale med medarbejderne, skal foregå til november.
”Kvalitetsarbejdet sker i hele afdelingen Sundhed og Omsorg, og det betyder, at man bliver forpligtet i fællesskabet med de andre faggrupper, og det er med til at løfte os som organisation. Vi har blandt andet afholdt en intern survey, hvor vi på tværs af Sundhed og Omsorg har været rundt og talt med andre om, hvordan de arbejder med kvalitet og retningslinjer. F.eks. helt konkret set på og drøftet brandsikring, håndhygiejne og brug af arbejdsdragt, der var nogle af de udvalgte temaer. Vi opper os lige så meget når vi får besøg af kollegerne fra Sygeplejen, som jeg tror, vi vil gøre i et eksternt set up. Fremadrettet tror jeg også det vil fremme vores muligheder for at arbejde mere på tværs i løsningen af kerneopgaven, når vi kender hinanden bedre og dermed får øje for hinandens kompetencer.”
 
 
FLYGTNINGE
”Vi er begyndt at registrere flygtningebørnene, så vi kan følge deres udvikling i tandsundhed. Vi har modtaget 200.000 kr. til arbejdet med flygtningebørn i 2016, og der er budgetteret med tilsvarende beløb de næste to år. Og så begynder der at være mere politisk bevågenhed på området. Det betyder blandt andet, at vi må have en klar beskrivelse af udfordringerne hos børnene. For at kunne følge dem og se, hvordan vi lykkes, har vi lavet en SCOR-kode og en status i journalsystemet. I statistikfelterne er der fire blanke felter. Hos os er felt nr. 1 klinikkoden, felt nr. 4 bruger vi til registrering af erosioner, og det nye er, at felt nr. 2 er en markering af, at det er et flygtningebarn, det handler om. Simpelthen for at få overblik over sygdoms- og sundhedstilstanden og finde frem til, hvor hurtigt og hvordan en forebyggende indsats virker. ”

For at kunne følge dem og se, hvordan vi lykkes, har vi lavet en SCOR-kode og en status i journalsystemet. I statistikfelterne er der fire blanke felter. Hos os er felt nr. 1 klinikkoden, felt nr. 4 bruger vi til registrering af erosioner, og det nye er, at felt nr. 2 er en markering af, at det er et flygtningebarn, det handler om.
Karen Thagaard 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Overtandlægen beskriver, hvordan tandplejen har fået en mere koordineret indsats over for flygtningebørnene. Dels indeholder den nye forebyggelsesstrategi en beskrivelse af tandplejens tilgang med vægt på smertelindring, forebyggelse og nødvendig behandling, når der er faldet lidt mere ro over familiesituationen.
 
”I forbindelse med arbejdet med flygtninge, har vi også fået styrket samarbejdet med Familieafdelingen om en mere koordineret indsats. For eksempel får vi nu, med familiernes samtykke, informationer om familiens baggrund, søskende, sprog, tolk, kontaktpersoner i kommunen m.m. Det betyder også, at de ansatte i kommunen, der har tættere kontakt med familien, kan forberede familierne på, hvilke sundhedstilbud, der er i kommunen, så vi trækker i samme retning. I forhold til denne gruppe børn er det vigtigt at få opdyrket nye relationer. Vi oplever, at vi er nødt til at arbejde på tværs for at kunne lykkes med de udfordringer. Og vi oplever, at der er en vilje til at samarbejde på en god måde. ”

Se artiklen: Flygtninge i kommunal tandpleje, bragt i nyhedsbrevet 
 
 
CALLCENTER - I SYDDJURS KALDER DE DET FÆLLES TELEFON
”Vi har for nylig fået en fælles telefonløsning for hele tandplejen, og det frigør noget tid og giver lidt mere ro til andre administrative opgaver ude på klinikkerne. Vi har telefonen åben alle hverdage, men to eftermiddage er den lukket og i stedet oplyses et nød-nummer, som bliver respekteret af vores brugere. Det betyder faktisk, at vi får en bedre telefonservice, fordi vi ikke behøver bruge telefonsvarer i samme omfang som tidligere, f.eks. ved sygdom og klinikmøder."
 
Karen Thagaard fortæller, at det på sigt skal udvikle sig til borgerbooking, hvilket vil aflaste endnu mere. At man selv booker sin egen tid, er helt klart det mest optimale, mener hun.
 
 
 
 
 
 
 
Jette Chirholm styrer det fælles telefoncenter i Syddjurs Kommunale Tandpleje
 
”Vi oplever, at utrolig mange har brug for at ringe for at få deres tilsendte tider ændret. Vi har tidligere haft tre medarbejdere, der samtidig med andre opgaver har taget telefonen. Nu har vi ansat en klinikassistent, der rigtig gerne ville have denne opgave som sin hovedbeskæftigelse, og hun løser opgaven sammen med en skiftende bagvagt. Det betyder, at vi overordnet set, næsten har fået frigjort timer svarende til en hel medarbejder. Nogen synes det er mindre personligt, men selvom det er mere professionelt, kan betjeningen jo sagtens gøres lige så omsorgsfuld som tidligere.”

 
Nøgletal for Syddjurs Kommunale tandpleje
 
 
 
Organisation:
Tre klinikker og en fælleskommunal tandreguleringsklinik.
Antal ansatte i Tandplejen: 41 + 2 i midlertidige stillinger til flygtningeindsats
Ansatte i FKO, fælleskommunal tandregulering: 16 + 3 konsulenter midlertidigt
 
Normering:
1 overtandlæge
Tandplejen: 5,2 tandlæge * 3,0 tandplejer * 12,8 klinikassistent
FKO: 2,0 specialtandlæge * 2,4 tandplejer * 6,0 klinikassistent
 
Omsorgstandpleje:
Kommunens visitation visiterer.
 
Børnetal + antal brugere i de andre ordninger (marts 2016):

Børn/unge tandpleje 0-18 år: 8926
Omsorgstandpleje: 83
Specialtandpleje: 41 voksne i regionen 20 voksne i kommunen, 18 børn i anden kommune, primært Norddjurs, 6 børn i kommunen

Ortodonti:
Fælleskommunal tandregulerings ordning (FKO) i samarbejde med Norddjurs. Klinikken ligger i relation til den ene af vores kommunale klinikker.

 

 
27. oktober 2016
 

 Indhold