Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold


Nedslag
i Herning Kommunale Tandpleje

 
 

Nedslaget denne gang indeholder:
Interview med overtandlæge Shahram Khorami, tandlægerne Anna Margrethe og Susanne Sort og programleder fra Herning modellen Stinne Højer Mathiasen.

Faktaboks for Herningmodellen og tandplejens nøgletal findes nederst i artiklen.


 

 

 

 

 

 

 

Herning Tandpleje havde den 19. og 20. september inviteret medarbejderne på internat med overskriften ”Sundhedsplan 2017-2022”. Hvert femte år tager alle i tandplejen af sted, og ligesom i 2012 foregik dagene på Sinatur Skarrildhus – et kursuscenter ca. 20 km syd for Herning. ATO var inviteret med om tirsdagen, hvor tandplejen blev introduceret til en ny arbejdsmetode i kommunen, ”Herningmodellen”, der handler om tidlig og tværfaglig indsats overfor sårbare familier.

 

Af Lene Outzen Foghsgaard. Foto: Herning Kommunale Tandpleje og ATO.

 
Alle 65 har fundet vej til kælderen. 63 kvinder og kun to mænd - den ene, overtandlæge Shahram Khorami, har placeret sin måtte helt bagerst. Det bliver der kommenteret på fra flere sider, for lederen går vel i front! Shahram mener dog ikke, at det er noget særlig kønt syn at se ham dyrke yoga.
 
Vi har løstsiddende tøj på, ligesom der stod i programmet og mange har medbragt tæppe eller måtte. Morgenhåret stritter. De fleste er lige stået ud af sengen, undtagen den mindre gruppe af entusiastiske løbere, der har været tidligt oppe for at nå en tur i skoven.

Annemette Linneberg, læreren, er høj og ualmindelig smidig. Hun introducerer os til de fem tibetanere og opfordrer os til at indføre øvelserne som et dagligt ritual derhjemme. Alle kan være med, lover hun, og starter med at demonstrere en moderat version til alle øvelserne. Den lettere variant er dog ikke mere moderat, end at den kan mærkes steder på kroppen, man ikke anede fandtes!
 
Vi bliver bragt helskindet igennem. Mere ømme og udstrakte end i starten af timen, men på den gode måde. De fem tibetanerne har givet ro og god energi. Nogle af os er gået sukkerkolde og skynder os op for at spise stor morgenmad fra buffeten med alt fra øllebrød til blødkogte æg.
 
SUNDHEDSPLAN OG HERNINGMODEL
Medarbejderne i Herning Kommunale Tandpleje har været i gang siden i går.
Hver femte år tager tandplejen på internat i to dage for sammen at tænke visioner og udarbejde en ny femårig sundhedsplan. Sundhedsplanen var på programmet mandag, og rundt i lokalet hænger håndskrevne plancher med overskrifter som "Hvad vil vi gerne være kendt for?”. "Hvad kendetegner det gode møde?". "Hvad gør vi ikke i dag, som vi bør begynde at gøre fremadrettet". 
 
I dag tirsdag, hvor ATO er med i salen, gælder det introduktionen til Herningmodellen, en model der er inspireret af en svensk model og bygger på resultater fra undersøgelser foretaget af KORA og KREVI. I Herning startede det tiltaget som et treårigt pilotprojekt i januar 2013. 
 
Gode resultater fra Sverige og pilotprojektet fik den midtjyske kommune til i 2015 at beslutte at gå all in, og siden 1. januar 2016 er modellen ved at blive fuldt ud implementeret som det nye værktøj i kampen mod ulighed på socialområdet - baseret på forebyggelse, tidlig indsats og et tværfagligt samarbejde. Børn og Unge området i kommunen har gennemgået en markant omorganisering, så de forskellige faggrupper - psykologer, socialrådgivere og sundhedsplejersker nu arbejder sammen i fire områdeteams - nord, syd, øst og vest.
 
Kommunens involverede i Herningmodellen er mødt talstærkt op her på anden dagen. To sundhedsplejersker, en psykolog, en sagsbehandler, en juridisk medarbejder og Stinne Højer Mathiasen som projektleder og tovholder. Hele formiddagen vil de fortælle og svare på spørgsmål fra salen. Men før de inviterede gæster går på, skal der synges morgensang.
 
”Svantes lykkelige dag” ligger fordelt på bordene og bæres helt op under loftet, da den afsynges.
 
Kl. 9.30 tager Stinne Højer Mathiasen ordet på vegne af Herningmodel-teamet, og resten af formiddagen gælder det introduktionen til kommunes nye satsning.
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Vi må tænke alternativt, hvis vi vil uligheden til livs

 
Interview med Shahram Khorami, overtandlæge
 
 
 
Hvad tænker du som leder af tandplejen om Herningmodellen?
”Herningmodellen handler om, hvordan vi i Herning Kommune hjælper alle, også sårbare børn, så de bliver i stand til at mestre deres liv og får så normalt et hverdagsliv som muligt, og metoden er, at alle faggrupper skal fokusere på tidlig indgriben og en tværfaglig koordineret indsats. Børn og unge skal blive i hjemmet eller i børnenes nærmiljø. Målet er at tvangsfjerne færre, men det kræver, at vi som fagprofessionelle kan sætte ind med rette hjælp og ressourcer på rette tid og sted.”
 
Overtandlægen fortæller, at det jo netop er kommunal tandplejes styrke at sætte tidligt ind. At tandplejen har arbejdet forebyggende i masser af år. Der er skabt gode resultater i tandplejen ved at arbejde opsøgende. Også i Herning. Men nøden er ikke knækket. Gruppen af sårbare familier og dermed børn og unge er der stadig. Herning Kommune tror på, at den nye model kan gøre en forskel, men hvad tror overtandlægen - hånden på hjertet?
 
"Ingen har hidtil løst udfordringen med ulighed i sundhed. Vi har forsøgt og forsøgt i forhold til de børn og unge med meget ringe tandsundhed. Her tænker jeg, at det i hvert fald ikke nytter at gøre mere af det samme. Vi må tænke alternativt, hvis vi vil uligheden til livs. Hvis vi skal lykkes med at nå de sårbare familier, må vi gøre det ved en fælles koordineret indsats. Jeg tror på, at Herningmodellen giver os den mulighed.”
 
Tværfagligt samarbejde er jo noget alle kommuner taler om. Hvad er anderledes i Herning?
”Socialrådgivere, sundhedsplejersker og PPR er organiseret i tværfaglige distriktsteams, der skal sikre et tæt samarbejde. Her drøfter man fælles sager og laver faglig sparring. Hvert team er knyttet til en eller flere skoler og dagtilbud, og de nye samarbejdsformer gør, at de oftere kan rykke ud for at sparre med lærere og pædagoger om de børn, der kan være en bekymring for.”
 
Overtandlægen forklarer uddybende, at det tætte samarbejde sikrer forskellige og skærpede blikke på barnets situation og gør det muligt at iværksætte en tidlig forebyggelse og indsats. Der er særlig fokus på at udvikle og udnytte de ressourcer, der er i familien og netværket omkring barnet, og der holdes bl.a. inddragende netværksmøder, hvor alle, der spiller en rolle i barnets liv, kan deltage - også tandlægen. Her kan deltagerne hver især få opgaver, som kan være med til at stabilisere og normalisere situationen for barnet eller den unge.
 
 
”Vi har alle samme mindset og er sporet ind på det samme - nemlig forebyggelse og tidlig indsats. Faggrupperne har et reelt arbejdsfællesskab. Men når man styrker tværfagligheden i Herningmodellen, kræver det, at vi hver især er stærke i vores monofaglighed”.
 
”Ingen har hidtil løst udfordringen med ulighed i sundhed... vi må tænke alternativt, hvis vi vil uligheden til livs. Hvis vi skal lykkes med at nå de sårbare familier, må vi gøre det ved en fælles koordineret indsats.”
Shahram Khorami. 
 
 
 
 
 
 
 
 
Vil du uddybe kravet til den stærke monofaglighed?
”Det er nødvendigt, at man inden for sit eget felt er stærk i sin faglighed og bidrager fra sit eget område. Tværfaglighed handler ikke om at kunne sætte sig ind i de andres faglighed, men om at fokusere på sin egen og bidrage med den. I tandplejen er vi dygtige og velkvalificerede, når det handler om tandsundhed. Vi er anerkendende i vores tilgang til patienterne, men vi er jo ikke psykologer eller socialrådgivere. Vi skal ikke løse et socialt problem, men give udtryk for vores bekymringer om trivsel ud fra en forståelse af, at manglende trivsel spiller en rolle i forhold til tandplejen og den tandsundhed, der er på spil.”
 
 
I Herning har I haft held med at reducere antallet af risikobørn med 50 procent i løbet af sidste fem år ved forebyggende indsatser, kan du sige mere om det?
”Vi kan se at hovedparten af børn- og unge gruppen 0-18 år i dag har en fortsat stigende tandsundhed, og den kommunale børn- og ungdomstandpleje har vist sig at være en effektiv model til at opnå de gode sundhedsresultater. Men man kan konstatere, at på trods af succesen er tandplejen udfordret i forhold til den gruppe af børn og unge, der ikke med nuværende sundhedsfremmende metoder lærer at tage vare på egen mundhygiejne og tandsundhed. Der ses desværre stadigvæk en tydelig polarisering i børne- og ungdomsgruppen”.

Shahram Khorami fortæller, at de såkaldte risikobørn i Herning kategoriseres som antallet af risikopatienter i alderen 10 til 17 år med en DMFS>8, hvad enten det drejer sig om sårbare børn med lav egenomsorg og fysiske, psykiske eller socialøkonomiske problemer eller om børn og unge med særlige odontologiske behov.
 
”Gruppen af risikobørn (10-17 år) er reduceret betydeligt siden 2011. Fra 317 børn i 2011 til 179 børn i 2015. Her synes jeg, at vi i tandplejen har gjort en kæmpe forskel.”
 
På spørgsmålet om, hvad der ligger af indsats bag reduktionen af risikobørn, giver overtandlægen et kort overblik over tandplejens sundhedsplan. Sundhedsplanen er opbygget efter målgrupper inddelt i alderstrin (0-3 årige, 4-6 årige 7-14 årige osv.) For hver målgruppe er der beskrevet delmål som tandsundhedsmål, mål for viden, holdning og færdigheder, og for hver målgruppe er ydelsen delt i basisydelser og behovsydelser. Basisydelserne tilbydes alle tandplejens brugere og skal give forbedret tandsundhed til hele målgruppen. Behovsydelsen tilbydes til grupper/individer med større risiko for udvikling af tandsygdomme. En forudsætning for at give en forebyggende indsats er, at vi opdager disse børn ved tidlig diagnostik, risikovurdering og får lavet et forebyggende behandlingstilbud.
 
”Gruppen af risikobørn (10-17 år) er reduceret betydeligt siden 2011. Fra 317 børn i 2011 til 179 børn i 2015. Her synes jeg, at vi i tandplejen har gjort en kæmpe forskel.”
Shahram Khorami.
 
 
 
 
 
 
 
"Vi har fokus på vores risikovurdering og den individuelle forebyggelsesplan, så alle med risiko for caries bliver sat til forebyggende ydelser. Gennem behovstandpleje tilbyder vi ekstra profylaksetilbud, - opfølgning - kontakt til forældrene/nøglepersoner og mulighed for at styrke det tværfaglige samarbejde."
 
For nylig havde Børn og Unge området, som Tandplejen organisatorisk hører under, besøg af professor Bo Vinnerljung fra Stockholms Universitet, som har forsket i "Børn og unge i udsatte positioner – Vigtigheden af læring og sundhed. Professoren kaldte den kommunale tandplejen for ”børnenes ven” på grund af den ihærdige og opsøgende indsats. ”Når børnetandplejen har set caries, så har den set caries, og så skal det behandles, så hægter tandplejen sig fast”, var hans oplevelse.
 

Bo Vinnerljung holdt under sit besøg i Herning et fælles oplæg for en lang række faggrupper og ledere fra skoler, daginstitutioner, dagpleje, socialrådgivere, psykologer, sundhedsplejersker, PPR-pædagoger, tale-høre pædagoger, ergoterapeuter mm. Kort sagt faggrupper der alle - i mere eller mindre udstrækning - møder børn og unge i udsatte positioner eller i risiko for at komme det. Her nævnte han flere gange tandplejen som en vigtig medaktør. Når man spørger overtandlægen, hvordan tandplejen vil udfylde sin rolle i Herningmodellen, fortæller han, at tandplejen har været heldig, fordi de nu er synlige og bliver nævnt i sammenhænge med andre. Hvis man derimod skal råbe op fra bunden, som Shahram meget illustrativt siger det, så er det op ad bakke.
 
Professoren fortalte også i sit oplæg, hvor afgørende en betydning årene i skolen har for gruppen af sårbare børn. Al forskning viser at en god skolegang er den stærkeste faktor for udsatte børns langsigtede udvikling og dermed muligheden for at bryde en eventuel social arv. Den viden gjorde stort indtryk på overtandlægen, især med tanke på at eventuelle nederlag i skolen bliver lagt oveni alle de andre risikofaktorer.
 
Herning Kommunale Tandpleje sender år for år flere underretninger af sted, hvad er årsagen og hvilke bekymringer handler det om?
”Vi har i tandplejen ikke være direkte involveret i sager om f.eks. vold eller incest. Vores bekymringer, der er omsat til underretninger, har primært handlet om, at barnet gentagne gange ikke møder til tandlæge, selvom de har huller i tænderne og tandpine. Vi kan ikke gøre arbejdet alene, men har behov for, at andre fagpersoner tager over i nogle tilfælde. På nuværende tidspunkt i 2016 har vi sendt 21 underretninger af sted til Herning Kommune. I 2012 sendte vi fem underretninger, vi har en større opmærksomhed på sårbare børn i dag”.
 
Udover en øget fokus på området har tandplejen også beskrevet området i den femårige Sundhedsplan med en kvalitetsstandard for underretninger: Hvornår og hvordan underretter man? Her står bl.a.: Er der anledning til bekymring og underretning, beskriv helt objektivt. Beskriv, hvad der bekymrer dig? Noter. Er der akut fare for barnet? Hvor længe har du været bekymret? Er forældre involverede, har de givet samtykke eller er de blevet informeret om, at der laves underretning? Beskriv, hvad der er gjort for at udbedre forholdet – og resultatet heraf.
 
Hvad er dit håb til det tværfaglige samarbejde fremover?
”For første gang i min tid som tandlæge har jeg set, at samarbejdet er blevet meget mere lokalt. Socialrådgivere, sundhedsplejersker og PPR er organiseret i tværfaglige distriktsteams, der skal sikre et tæt samarbejde. De nye samarbejdsformer gør, at de oftere rykker ud for at sparre med lærere og pædagoger og os fra tandplejen om de børn, der kan være bekymring for, og for første gang oplever jeg, at nøglepersoner i andre faggrupper nævner tandplejens rolle. De spørger, hvordan kan vi involvere jer? Må vi indkalde jer til møde? Vi er blevet mere synlige og respekterede, vi bliver nu også set på som nøglepersoner. Jeg er derfor mere positiv her end overfor andre tværfaglige projekter."
                                                     
 
Sanne Kold, psykolog, i Herningmodel-teamet - her i dialog
med personalet fra Herning Tandpleje.
 
 
Hvordan vil det konkret påvirke hverdagen i tandplejen?
”Som offentlig ansat har tandplejens personale en skærpet underretningspligt, dvs. at man er særlig forpligtet til at underrette om en bekymring for et barn. Det betyder, at personalet i tandplejen har pligt til at reagere alene på baggrund af forhold, der giver formodning om, at et barn eller ung har behov for særlig støtte. Som fagprofessionelle skal tandplejepersonalet holde øje med børnene, lytte til hvad de fortæller og handle i forhold til børns signaler på mistrivsel eller i forhold til børn, der beretter om overgreb og svigt. Tandplejen er jo bare en del af det tværfaglige samarbejde. Hvis Herningmodellen lykkes, vil de sårbare familier trives bedre, og det vil kunne ses på tænderne.”
 
Får I nu mere travlt?
”Nej, sådan vil det ikke være. Vi er en del af Herning-modellen, som kan bruges efter behov, ligesom vi kan bruge de andre faggrupper efter behov. Tandplejen i Herning møder alle børn og unge fra omkring otte måneders alderen og indtil de unge bliver 18 år. Som fagprofessionelle skal personalet løbende holde øje med børnene, lytte til hvad de fortæller og handle i forhold til børns signaler om mistrivsel.”
 
Hvordan vil du motivere medarbejderne?
”På internatet havde vi en dag kun med fokus på Herning-modellen. Modellen bliver skrevet ind i vores sundhedsplan 2017-2022, og vi vil løbende drøfte og følge op på vores distriktsmøder i løbet af 2017, også med henblik på helt praktisk at få sat på plads, hvem der er vores kontaktpersoner. Samtidig vil vi også gerne mødes med de konkrete kontaktpersoner. Det skal være med til at skabe tryghed om, hvordan vi arbejder vi med det. Tandplejens personale er meget omsorgsfulde og kender de fleste familier i forvejen".
 
Implementeringsfasen er jo stadig i gang, hvor lang tid vil den vare?
”Det er svært at sige. Generelt er det tit sådan, at idefaserne er gode, pilotprojektet er rigtig godt, men når så tingene endeligt skal implementeres, bliver det sværere. Implementeringen må ikke underprioriteres. En klassisk fejl i mange organisatoriske forandringsprocesser er, at i mange organisationer forventes det implicit, at medarbejderne, når de får forklaret baggrunden og målet for forandringen, straks indarbejder de ændringer i deres arbejdsområde og- opgaver. Men sådan fungerer det ikke i praksis. En faktor, som man typisk overser, er, at medarbejderne måske skal ændre rutiner, tilegne sig nye kompetencer og færdigheder samt lægge det, som der har været med at gøre dem trygge, bag sig. Det er en forandringsproces, der tager tid og som skal følges tæt og italesættes. Hvor langt er vi nu?
 
Hvor står I lige nu, hvad er næste step i Herningmodellen?
”Vi er ved at udarbejde vores nye femårige sundhedsplan, hvor Herningmodellen vil blive indskrevet. Næste step er så, at vi selv byder ind.  At vi er aktive med at bidrage med den viden, vi har, og også aktivt søger de andres viden. Når vi får henvendelser, skal vi med på banen.” 
 

 


 

Det er meningsfuldt, at vi oplever,
at vi hænger sammen på tværs af faggrupper

 
Interview med Anna Margrethe Birk, tandlæge. Leder af Distrikt Syd og Voksentandplejen i Herning Kommunale Tandpleje. Ansat fem år i Herning på Kibæk-klinikken. Tidligere ansat i privat praksis, og nogle få år i Ikast-Brande Kommune. 
 
 
 
 
 

 
 

Hvornår blev du første gang introduceret til Herningmodellen?
”På lederplan har vi i Tandplejen været involveret i processen helt fra starten med at udvikle Herningmodellen. Bl.a. har der været afholdt trio-møder, hvor tre faglige ledere var koblet sammen tværfagligt i CBF – Center for Børn og Forebyggelse. På vores trio-møder oplevede jeg, at det blev tydeligt for de andre ledere, hvad tandplejen kan byde ind med. Samtidig har jeg qua mit arbejde på Kibæk-klinikken været inddraget, fordi Sdr. Felding og Skarrild skoleområde, som hører under Kibæk-klinikken, var et af de tre områder, der blev udvalgt til at køre pilotprojektet. 
Kan du uddybe den aha-oplevelse du oplevede hos de andre ledere?
”Det er jo unikt, at vi i Tandplejen ser og kommer tæt på alle børn og unge fra de er otte måneder gamle, og til de som attenårige skal over i voksentandplejen. Tandplejens personale har gode forudsætninger for at bidrage til den tidlige opsporing i form af observationer af intra- og ekstraorale tilstande, samt barnets trivsel og opførsel. Det havde mine lederkollegaer fra andre faggrupper i CBF ikke haft øje for. Jeg har det indtryk, at tidligere faldt det ikke de ansatte på Rådhuset naturligt at tænke os ind, men der er kommet en anden forståelse.”

Har I hos jer oplevet et tættere tværfagligt samarbejde?
”Vi har altid haft god kontakt til de sundhedsplejersker, der er i området, og også haft en tradition for at mødes en gang om året. Efter tiden med pilotprojektet har vi haft en særlig berøring til den sundhedsplejerske og socialrådgiver, der var tilknyttet projektet i Sdr. Felding og Skarrild. I situationer, hvor vi på klinikken har været bekymret for et barn, har det været let at kontakte dem og få en snak om vores bekymring uden at skulle nævne navnet på barnet. Samarbejdet med sundhedsplejersken har også været omkring børn med rigtig meget caries, hvor vi sammen har forsøgt at udrede, hvad årsagen til problemerne var. I tilfælde, hvor vi i tandplejen har oplevet, at vi ikke har kunnet komme videre, har samarbejdet været en god løsning”. 
 
Hvad tænker du umiddelbart om den nye model? 
”Som fagpersoner bliver vi mere helhedstænkende. Det at være børnetandlæge handler også om, at vi bliver mere skærpede i vores bevidsthed om at holde øje med børnenes trivsel og at handle på vores bekymring. Kerneopgaven, den forebyggende og tidlige indsats, falder godt i tråd med vores måde at arbejde på i tandplejen. Det faktum, at der altid er en servicetelefon, der er åben, hvor vi kan ringe ind og tale anonymt med en socialrådgiver, er en ny mulighed. Du behøver ikke at gå at have ondt i maven. Har du en bekymring, du ikke ved, om der skal reageres på, kan du få den nødvendige sparring via servicetelefonen. Jeg selv har ringet flere gange.”

Hvad gør I hos jer, hvis I har en bekymring omkring et barn?
”Vi skærper opmærksomheden og taler sammen om barnet i personalerummet. Vi lægger måske et ekstra kontrolmøde ind for at holde øje, og er der forældre, der ikke kommer til undersøgelserne med deres børn, reagerer vi hurtigere end før.” 
 

Har det ændret noget for dig personligt at få fagpersoner tættere på, som du kan sparre med?
”Ja, i forhold til at sende underretninger holdt jeg mig tidligere mere tilbage på grund af en berøringsangst for forældrenes reaktion. Den berøringsangst er der ikke længere. Jeg havde for nylig en episode med en far, der blev virkelig vred - ikke kun på mig, men på hele personalet. Det var ikke rart. Her tog jeg kontakt til sundhedsplejersken for at få hendes råd til, hvad jeg kunne gøre. Hvordan fik vi håndteret, at han var så vred? Vi er jo forpligtet til at samarbejde, også efter en underretning.
 
Sundhedsplejersken kom i en frokostpause og gav sparring og gode råd til hele personalet på klinikken. Hun fortalte os, at vrede er en helt naturlig reaktion. Hun fortalte os, at vrede er en helt naturlig reaktion. Hendes erfaringer er gode at have i baghånden. Sagen landede, og der faldt ro på faren. Han var i et andet humør, næste gang han kom, der havde i mellemtiden været en socialrådgiver på banen, der havde talt med ham.” 
 
Hvordan tænker du, at det kommer til at gøre en forskel i tandplejen hos jer?
”Det er meningsfuldt, at vi oplever, at vi hænger sammen på tværs af faggrupper i Herning kommune. På den måde bliver vi bedre til at se det hele barn. Det er jo ikke noget, man kan implementere i løbet af et halvt til et helt år. Jeg tænker, at det kan tage flere år, og der er jo også lagt op til, at modellen kan udvikle sig hen ad vejen. Det skal der være plads til. Jeg glæder mig til at hilse på de socialrådgivere, der hører til Distrikt Syd, og også de andre fagfolk, der er i teamet. Vi mangler at få sat ansigter på hinanden. Det er ikke kun på lederplan, at vi skal kende hinanden. Alle i tandplejen skal vide, hvem de kan kontakte i deres distrikt. Fagfolk der er tæt på børnene i nærområdet og hvor vi kan hente hjælp og sparring.” 
 
"I forhold til at sende underretninger holdt jeg mig tidligere mere tilbage på grund af en berøringsangst for forældrenes reaktion. Den berøringsangst er der ikke længere." Anna Margrethe Birk.
 
 
 
 
 
 
 
 
Tror du på, at kommunen lykkes med det nye tiltag?
”Det både tror, og det håber jeg. Vi ved fra Tandplejen, hvor vigtigt det er med den tidlige og forebyggende indsats. Der er stor forskel på, om man tidligt reagerer på en bekymring, eller man venter til det er blevet for svært at hjælpe familien. 
 
 
 
 

Det er ikke farligt at underrette. Ikke hvis man holdt fast i grundtanken:
Det er for at hjælpe!

 
Interview med Susanne Larsen, tandlæge. Ansat i 20 år i Herning Kommunale Tandpleje. Arbejder på Herningsholm Skolen i Midtbyen.
 
 
 
 
 
 
Hvad tænker du umiddelbart om modellen og om tankerne bag?
”Det giver god mening at gribe tidligt ind. Det kan give gode resultater på den lange bane og oveni købet gøre det billigere. Kommunen forsøger at undgå anbringelser uden for hjemmet gennem den tidlige indsats. Jeg synes, at tirsdagen på internatet, hvor vi blev præsenteret for modellen, gjorde os mere trygge ved det nye tiltag og også klar på vores rolle. I forhold til tandplejens rolle, oplever jeg, at vi har to indgangsvinkler. Vi har nogle patienter, som vi har svært ved at få fat i. De møder ikke op, selvom vi måske indkalder tre og fire gange. Her kan vi blive bekymrede for, hvad der foregår i hjemmet. Den anden vinkel handler om, hvis vi på klinikken fornemmer en mistrivsel eller måske ser direkte tegn på vold eller lignende.”

Er I blevet mere opmærksomme på at reagere på jeres bekymringer?
”Jeg tror, det er lidt forskelligt, hvor hurtige vi har været til at reagere i forhold til udeblivelser. Det kan være svært, for man tænker, at grunden kan være, at familien er inden i en stresset periode, det kan være skilsmisse eller andet. Måske det bare er en overgang? Vi tænker jo, at forældre altid vil deres børn det bedste. Men noget er ændret! Det opleves som om, at det med Herning-modellen er blevet nemmere at gå til, når vi laver en underretning. Før følte vi, at vi stemplede forældrene som dårlige forældre, men nu ser vi mere på det som en hjælp. Vi vil ikke stemple dem, vi vil bare være sikre på, at de får hjælp, hvis de har behov for det.”
 
Hvordan har du selv haft det med underretninger?
”For et halvt år, ni måneder siden, havde jeg sværere ved at omsætte min bekymring til en underretning, men nu kan jeg mere se både meningen og fornuften. Forbeholdet mod at lave en underretning handlede også om, at jeg ikke vidste, hvordan forældrene ville reagere. Ville de blive sure eller aggressive, hvordan hang det sammen? Men det viser sig jo, at i langt de fleste tilfælde, er det gået godt. Det er ikke farligt at underrette. Ikke hvis man holdt fast i grundtanken: Det er for at hjælpe! Vi havde for nylig en forældre, der var meget fortørnet over, at vi havde lavet en underretning. Hun var skarp i replikken, skuffet og højlydt overrasket. Moren ville klage højere oppe i systemet, men det var også ok, for vi havde gjort, hvad vi skulle. Vi havde løst opgaven omkring barnet."

Er der nogle faggrupper, du kunne savne en tættere kontakt til?
”Jeg kunne ønske mig, at vi havde en lettere adgang til lærerne. De sidder i en anden sektor, i CBL, Center for Børn og Læring. Jeg oplever et behov for indimellem at kontakte en lærer. Ifølge lovgivningen må vi tale en gang med en anden fagperson uden forældrenes samtykke, men man kunne ønske sig, at det var muligt med en tættere kontakt. Skolen ser barnet dagligt, de ved ting, vi ikke ved.”

 

"Vores rolle er at få advarselslamperne til at blinke lidt. Min fornemmelse er også, at når vi sender bekymringer af sted, så reageres der hurtigt. Inden for samme uge eller 14 dage".
Susanne Larsen.

 


 
 
 
 
 
Hvad forventer du af det tværfaglige samarbejde?
”Jeg kunne godt finde på at bruge andre fagpersoner og anonymt ringe med en tvivl. Internatet gav det skub. For mig betyder det rigtig meget at få sat ansigter på de personer, vi sender underretninger til. Jeg kunne også godt ønske mig et endnu tættere samarbejde med sundhedsplejerskerne. Vi har haft besøg af den sundhedsplejerske, der dækker vores klinikker, men har ikke efterfølgende gjort brug af muligheden for at vende en sag med hende. Det skal vi i gang med, tænker jeg. De sårbare børn udgør heldigvis kun en brøkdel af vores mange patienter. De skal jo kun fylde det, de skal, når det er relevant.”

Hvordan ser du tandplejens rolle lige nu?
”I live-interviewet på internatet brugte sundhedsplejersken Pernille et billede af, at faggrupperne sad på hver deres ø og skulle ro for at komme over til hinanden. En lidt besværlig relation. Jeg føler nok stadigvæk, at vi som tandpleje sidder i en redningsbåd ved siden af det store skib. Vi er nødt til selv at gøre noget. Vi skal ikke afvente, at vi blive hevet op, men må selv sørge for at komme om bord.”
 
Tror du på, at det kan lykkes at nå udsatte familier ved hjælp af Herningmodellen?
”Det tror jeg helt sikkert. Vores opgave er at få advarselslamperne til at blinke lidt. Min fornemmelse er også, at når vi sender bekymringer af sted, så reageres der hurtigt. Inden for samme uge eller 14 dage, og vi får en bekræftelse fra kommunen. Næste step er, at vi skal blive ved med at være skarpe på opgaven - tidlig indgriben og indsats.”
 

 

Jeg ser Tandplejen som en meget central aktør

 
 
Interview med Stinne Højer Mathiasen, Programleder, Herningmodellen.
 
 
 
 
Hvordan kan det det være at kommunen er overbevist om at Herningmodellen, der blev udviklet og afprøvet som pilotprojekt, skal implementeres i stor skala? Hvad bygger det på?
”Med den samlede viden vi står på i dag, og de erfaringer og resultater vi har gjort os indtil nu, giver det god mening at implementere modellen i resten af kommunen - og videreudvikle den herfra. Vi kan se, at det giver pote både menneskeligt og økonomisk at arbejde mere tværfagligt og med større fokus på tidlig opsporing og indsats, forebyggelse og bedre kvalitet i vores anbringelser. Forskning og viden på området for udsatte børn og unge har hele tiden været og er fortsat en central inspirationskilde for os, herunder bl.a. KORAs analyser af svensk praksis (2010, 2011 & 2012). Inspirationsstudiet af Borås kommune anno 2011 var f.eks. en central kilde til erkendelsen af, at et fælles mindset på tværs af faggrupper og antallet af børn og unge per socialrådgiver er af afgørende betydning, hvis man ønsker at forny sin praksis i forhold til forebyggelse og anbringelser. Dertil kommer de erfaringsopsamlinger og analyser, der i pilotperioden 2013-2015 er foretaget af Herningmodellen. De peger også i retning af at vi er på vej i den rigtige retning.”

Fortæl lidt mere om Borås-studiet og hvordan det inspirerede jer?
”Da vi zoomede ind på Borås og på, hvad de gjorde anderdeles, så vi bl.a., at man ved at sikre et mindre antal børn/unge per socialrådgiver fik skabt en væsentlig forudsætning for at arbejde anderledes tæt på børnene og deres familier. Socialrådgiverne opnåede dermed mulighed for at følge hyppigere op på de indsatser de satte i værk. Det inspirerede os, men vi videreudviklede, så det passede til vores kontekst."
 
Kan du sige lidt om den videreudvikling?
”I Herningmodellen skal den frigjorte tid hos socialrådgiverne også bruges til et styrket tværfagligt samarbejde mellem dem og de mange samarbejdspartnere, der er omkring børnene og de unge. Dette for at kunne gribe ind tidligere og iværksætte den rette indsats på det rette tidspunkt.”
 
Betyder det at I har ansat flere socialrådgivere i Herning?
”Ja, vi har investeret i flere socialrådgivere. En halvering af antal børn og unge per socialrådgiver til ca. 20-25 børn/unge (i gennemsnit) var det, vi havde gode erfaringer med i pilotprojektet. Vi ved fra pilotperioden, at det er en forudsætning med langt færre børn, hvis man vil nå i mål med de menneskelige og økonomiske målsætninger i modellen. Dermed ikke sagt at færre antal børn og unge per rådgiver gør det alene. Langt fra! Sagstallet er interessant, fordi det frigør rådgiverne til at agere på en ny måde – bl.a. i forhold til at arbejde tættere sammen med tandplejen, skoler, dagtilbud, psykologer, sundsplejersker osv.”
 
"Jeg ser Tandplejen som en meget central aktør. De er super vigtige i arbejdet med tidlig opsporing og indsats".
Stinne Højer Mathiasen.
 
 
 
 
 
 
 
Du taler om gevinster både økonomiske og menneskeligt, kan du uddybe?
”I pilotprojektet erfarede vi, at den nye måde at arbejde på er givet godt ud både menneskeligt og økonomisk (i kroner og ører over tid). F.eks. gør det en stor menneskelig forskel for et udsat barn i en udsat familie, at hjælpen kommer så tidligt som muligt, og at barnet/den unge støttes i at få et liv så tæt på et almindeligt hverdagsliv som muligt. Altså at barnet og familien får den rette indsats på det rette tidspunkt. Økonomisk giver det også mening at give den rette indsats på det rette tidspunkt, da det forebygger dyrere indsatser på længere sigt.”

Stiller I særlige krav til plejeforældre. Der har været mange historier i medierne om plejeforældre, der var uegnet til opgaven?
”Alle plejefamilier er godkendt som generelt egnede af Socialtilsynet. I Herning kommune har vi stor opmærksomhed på at matche barn og plejefamilie samt klæde plejefamilierne på til opgaven. Vi har forskellige typer af plejeforældre, fordi vi har med forskellige børn og unge at gøre. Kommunen sender i nogle tilfælde en specialiseret pædagog med ud for at understøtte og forstærke plejefamilien. Derudover er det er et område, vi har stort fokus på og fortsat arbejder på at forstærke og udvikle. Der skal de rette kompetencer til for at kunne løfte opgaven.”

I Herningmodellen er der forskellige partnerskaber indover f.eks. med Socialstyrelsen, kan du sige lidt om det?
”Pilotprojektet har været 100 % selvfinansieret, men Socialstyrelsen har indledt et samarbejde med Herning Kommune og to andre kommuner, der arbejder i samme retning, for at følge os nøje – og lade den viden og de erfaringer vi gør os inspirere andre kommuner. Dette arbejde foregår under Socialstyrelsens program ”Mod en tidligere og mere forebyggende indsats” og falder godt i tråd med Herningmodellen. Samarbejdet indebærer også at Socialstyrelsen har givet økonomisk støtte til at udrulle modellen i stor skala og til at videreudvikle den”.

Hvordan ser du Tandplejens rolle?
”Jeg ser Tandplejen som en meget central aktør. De er super vigtige i arbejdet med tidlig opsporing og indsats. På linje med sundhedsplejersker, pædagoger og lærere ser Tandplejen alle kommunes børn og unge, herunder også dem, der er i en udsat position eller i risiko for at komme det. De er derfor også et vigtigt bindeled til socialrådgiverne, der skal trækkes med ind når et barn/unge er i en udsat position eller i risiko for at komme det.”
 
”Tandplejen er derfor også en af de faggrupper, der kan og skal handle på observationerne i tide, så problemerne kan blive forsøgt løst så tidlig som muligt. Dertil kommer også at vi ved, at den somatiske sundhed spiller en stor rolle – ikke mindst for udsatte grupper. Hvis et barn har et dårligt syn, skal det have briller, hvis et barn har en dårlig tandsundhed, så skal det hjælpes til en bedre sundhed. Den fysiske sundhed skaber forudsætning for også at skabe trivsel på en lang række andre punkter.”
 
 
”Det næste skridt er at få skabt ligeså gode resultater, som vi gjorde i pilotprojektet. Samtidig skal modellen også videreudvikles. Vi tænker jo slet ikke, at vi er færdige med Herningmodellen.” 
Stinne Højer Mathiasen.

 
 
 
 
 
 
 
Hvad sker der nu i Herningmodellen?
”Det næste skridt er at få skabt ligeså gode resultater, som vi gjorde i pilotprojektet. Samtidig skal modellen også videreudvikles. Vi tænker jo slet ikke, at vi er færdige med Herningmodellen, vi skal være skarpe på det, vi erfarer undervejs og hele tiden læne os op af den nye viden, der kommer, internt i kommunen og fra forskningen. Vi skal have det tværfaglige arbejde til at køre godt i alle områder. Et af de næste indsatsområder er også et øget samarbejde med kommunens UU-vejledere, der arbejder med børn og unge på folkeskoleniveau. Det handler nu om at få dem integreret i det tværfaglige samarbejde, så vi sammen kan blive bedre til at få børn i udsatte positioner til at komme godt igennem skolen og få uddannelse og senere job. Vi kører pt. et pilotprojekt i område Vest med UU-vejledere koblet på. Samtidig sætter vi også spot på børn og unge med funktionsnedsættelser og forsøger at udvikle en mere forebyggende indsats her.”

Hvad er målet inden for en tiårig tidsramme?
”Jeg håber, at vi om ti år er blevet rigtig gode til at tage problemerne i opløbet. Vi kommer nok aldrig helt væk fra anbringelser, men vi vil gerne lykkes med at forebygge behovet for anbringelser og derudover anbringe med høj kvalitet når det er nødvendigt at anbringe. Alt sammen med det formål at bidrage til at børn og unge i udsatte positioner får et børne- og voksenliv så tæt på et almindeligt hverdagsliv som muligt. Det vil også sige at de som voksne bliver forældre, får job og bliver en del af fællesskabet.”
 
 
 

 
 
 
 Nøgletal for Herning Kommunale Tandpleje:

 

Organisation: Antal klinikker og størrelse på klinikker.
 
Børn og unge: Decentral struktur med ni tandklinikker på/ved ni folkeskoler. Adgang til frem "tandbørsterum" på andre skoler rundt i kommunen.
  • Der er tilknyttet 3.279 børn og unge til den største klinik. 1.274 børn og unge til den mindste.
  • I gennemsnit 1.700 børn og unge på hver af de resterende syv klinikker.
 
Tandregulering:
  • En central tandreguleringsklinik.
  • Voksentandplejen/omsorgs- og specialtandplejen: "Klinikrum" på otte plejecentre, udover at der er etableret behandlingsklinik til omsorgs- og specialtandpleje patienter på en af børnetandklinikkerne.
 
Antal fuldtidsansatte i tandplejen:
  • 55 fuldtidsansatte og 68 hoveder.
 
Teamsammensætning:
  • 1,0 tandlæge, 0,7 tandplejer, 2,7 klinikassistenter til gennemsnitlig 2300 børn og unge.
 
Ledelsesstruktur:
  • Overtandlæge, tre distriktstandlæger og leder af OR-afdeling danner sammen Lederforum. Her diskuteres, planlægges og udføres tandplejens overordnede ledelsesopgaver.
 
Omsorgstandplejen. Hvem står for visitationen?
  • Visitationsenheden/Sundhed og Ældre i Herning Kommune.
 

Ortodonti: Hvordan er det organiseret?

  • En central OR-afdeling for hele Herning Kommune.
  • Visitationerne foretages decentral af børnetandlægerne og specialtandlægerne.
 
Tværfagligt samarbejde?
  • Herningmodellen, der er fuldt ud baseret på tværfaglighed.
 
Børneantal + antal brugere i andre ordninger:
  • I alt 19.600 0-18årige: 17.095 patienter hos kommunale klinikker + 2505 patienter hos privat praksis i den vestlige verden del af Herning Kommune, som er udliciteret/fastpris aftale.
 
Andre tandplejeordninger: F.eks. tandpleje for misbrugere og andre udsatte grupper?
  • Herning Kommunale Tandpleje stiller kliniklokaler til rådighed til Frivillige projektet: "Tandhjælp til udsatte grupper." Flere af de kommunale ansatte tandlæger, tandplejer og klinikassistenter er engageret som frivillige i tandplejeordningen for de udsatte sammen med privatpraktiserende tandlæger og klinikassistenter.
 
Rådighedsbeløb pr. barn ekskl. ejendomsudgifter.
  • Gennemsnitsprisen var på 1.659 pr. barn i 2015 inkl. ejendomsudgifter mm.
 
 
 
 

Faktaboks: Herningmodellen.

  • Herningmodellen er målrettet familier, børn og unge, der er i en udsat position eller er i risiko for at komme det.
  • Det handler primært om tidlig opsporing og indsats, mere forebyggelse og bedre kvalitet i anbringelser.
  • Målet er blandt andet at styrke mestring, livsduelighed og inklusion i fællesskabet: Sundhed, skolegang, uddannelse og beskæftigelse.
  • Mindske behov for anbringelser og sikre bedre kvalitet i anbringelserne. 
  • Alle faggrupper har et fælles mindset, hvor nøgleordene bl.a. er: Fokus på tidlig opsporing og indsats. Mest mulig ansvar til familien. Løsninger udviklet i tæt samarbejde med familie og netværket. Tættere kontakt og opfølgning på iværksatte initiativer.
  • Inspirationen kommer fra forskning og viden på området, herunder KORAs analyser af inspirationspotentialet i svensk praksis.
  • Herningmodellen har kørt som pilotprojekt i tre repræsentative distrikter i Herning Kommune fra 2013 og frem til januar 2016.
  • Pr. 1. januar 2016 implementeres Herningmodellen i hele kommunen.
  • Kommunen har gennemgået en omstrukturering fra en traditionelt funktionsopdelt organisation til nu at fungere som en opgaveorienteret organisation, hvor socialrådgivere, psykologer og sundhedsplejersker m.fl. arbejder sammen i områdeteams - tilknyttet fire områder: Nord, Syd, Øst og Vest.
  • Målet er, at tandplejen skal knyttes tæt til de fire tværfaglige områdeteams.
  • Med Herningmodellen er der blevet ansat flere socialrådgivere for at nedbringe antallet af børn/unge per rådgiver. Dette er sket for at give den enkelte socialrådgiver mulighed for at arbejde på den nye måde.
  • Det tværfaglige perspektiv er et centralt og grundlæggende element i modellen. Udover den eksisterende forskning på området er arbejdet med børn og unge i Herning Kommune baseret på eksterne og interne evalueringer, innovation og investering.
  • Herning kommune er partnerskabskommune med Socialstyrelsen under initiativet ”Mod en tidligere og mere forebyggende indsats.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
17. november 2016 
 

 Indhold