Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

 

Nedslag i
Struer Kommunale Tandpleje

 
 
 
 
 

I efteråret 2015 blev tandplejen en del af "Center for sundhed og omsorg". Det har sat tandplejen stærkere på landkortet i andre faggruppers bevidsthed. Overtandlægen holder nu oplæg flere gange om året for nye medarbejdere, tilknyttet centret, plejehjemmene efterspørger tandfaglig viden og for nylig henvendte en nyansat diætist sig for få gode råd i forhold til ældre og kost. Samtidig er tandplejen synlig på skolerne! Hvor mange kommuner har droppet tandbørstning på skolerne, prioriteres indsatsen højt i Stuer. Vi skal også omkring et velfungerende orto-samarbejde mellem fire nabokommuner.

 
Af Lene Outzen Foghsgaard, baseret på interview med Diana Joel, overtandlæge og Gitte Nielsen, klinikassistent.
 
 
"For halvandet år siden blev organiseringen i Struer Kommune ændret, så tandplejen nu er en del af Center for Sundhed og Omsorg. Der er i alt ni centre i kommunen med en centerchef i hvert, og Center for Sundhed og Omsorg er det største af dem. Udover tandplejen er blandt andet plejeboliger, hjemmeplejen, kostområdet, sundhedscentret og akutafsnittet tilknyttet."

Diana Joel forklarer, at lederne fra de forskellige institutioner mødes en gang om måneden for at blive klogere på hinanden og på de politiske dagsordener, der binder dem sammen. I stedet for hver især at trække det tunge læs, forsøger de at trække sammen, som overtandlægen udtrykker det. Og det ser ud til at virke! Etableringen af centeret er stadig relativt nyt, men allerede nu oplever tandplejen, at den har fået mere gennemslagskraft. De andre funktionsledere omkring bordet lytter til tandplejens budskaber og visioner. Institutionerne er gode til at samarbejde.

”Efteråret 2015 begyndte vi med regelmæssige månedsmøder. Kommunen har en række overordnede fokusområder blandt andet rehabilitering. Frem for at servicere borgerne skal borgerne hjælpes til selv at kunne mestre. De ældre på plejecentrene skal selv gå på toilettet, de skal selv tage støttestrømper på osv. Det er jo lige tandplejens tankegang. Vi laver ikke passiv profylakse, men har den tilgang, at vi lærer vores borgere selv at tage vare på egen tandsundhed.”
 
UDEN MAD OG DRIKKE
Overtandlægen taler om et fremtidigt og tværfagligt samarbejde om forebyggelsespakken Mad og Måltider på initiativ fra Sundhedsstyrelsen. Her har tandplejen været skrevet ind i samarbejdet lige fra starten, fordi sund mad og måltider spiller en central rolle i forhold til tandsundheden. Arbejdsgruppen skal komme med forslag til, hvordan sund kost i fx kommunens kantiner, daginstitutioner, skoler og tilbud til borgere burde se ud. Der skal køre et intensivt forløb i 2017 for at få kosten opkvalificeret og for at få de nye tanker og beslutninger bragt ud til resten af kommunen.
 
”Min rolle som repræsentant for tandplejen er selvfølgelig at byde ind med de tiltag, der er væsentlige for os i forhold til børn, unge og ældres tandsundhed. Jeg vil blandt andet arbejde målrettet for at minimere alt, der hedder sukkerholdige drikke. Jeg vil argumentere for, at der bør være friskvands-automater til rådighed på alle skoler og i kantiner og hjælpe med at sætte fokus på frugtordninger på skolerne som alternativ til de usunde mellemmåltider. Der kan søges EU-tilskud, hvis man som skole etablerer frugt- og grønt-ordninger, der er nærmest ingen undskyldning for, at skolerne ikke har det.”

Overtandlægen var til et opstartsmøde lige efter nytår, og ugen efter talte hun med sit personale om opgaven og fik deres input, som hun kan tage med til næste møde. Medarbejderne er selvfølgelig med, siger hun.
Hele tiden at opdatere medarbejderne er vigtigt for Diana Joel, fordi personalet i tandplejen ikke ses på dagligt. Flere arbejder nogle af ugens dage i filialen i Thyholm, andre er måske ude på skolerne og undervise og give tandbørsteinstruktioner eller ude på plejecentrene for at oplære personalet. Overtandlægen fortæller, at hun hver fredag opsummerer ugen i en nyhedsmail, der går ud til alle. Har der været et møde, ridser hun beslutningerne op. Er der nyt fra centerlederen, bringes det, eller måske hun sender et link til en video om arbejdsglæde. Tandplejen holder herudover et mindre personalemøde hver 14. dag.
 

Centralklinikken, gennemrenoveret i 2009.
 
Overtandlægen siger, at det engagement, hun og kollegerne i tandplejen lægger for dagen, lønner sig, for der bliver lyttet! Tandplejen har nu fået en stemme på området mad og drikke, når det handler om børn, unge, hvilket er et centralt omdrejningspunkt for tandsundheden, men også på ældreområdet, hvor der er grund til at skabe bevågenhed - ikke mindst på grund af de mange småtspisende ældre.

”De småtspisende ældre får spist og drukket for lidt, og de spiser ikke det rigtige. Her handler det for os om at være med til at finde nærende og sunde alternativer til de betandede ældre, så det ikke kun hedder Ribena-saft og fyldte chokolader."
 
TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE OG OMSORGSTANDPLEJE
”Jeg ser sundhed som en overordnet hat. Der sker ingen sundhed for den enkelte, hvis vi ikke som fagprofessionelle på området arbejder sammen. Lige meget hvor dygtig mit personale er til at levere tandsundhed og guide i sunde tænder, så oplever den enkelte borger ikke sundhed, hvis ikke der arbejdes på tværs.”

Overtandlægen uddyber, at et af de andre områder, hvor det tværfaglige samarbejde især har bevist sit værd, er i forhold til omsorgstandplejen. Tandplejens personale er med mange steder hos de ældre. Personalet er ude at undervise på alle plejecentre i kommunen, og plejecentrene siger nu også selv til, når de ønsker besøg. Alle nyansatte i Center for Sundhed og Omsorg, omkring tyve personer, sendes fire gange om året på et introkursus, hvor tandplejen har været med siden starten, repræsenteret af Diana Joel. Hun har holdt oplæg i en time om tandpleje til ældre, og hvorfor det er så vigtigt. Efter sidste kursus var der et plejecenter, der ringede og spurgte, om hun ville komme og holde det oplæg, en nyansat havde hørt på introdagen.
 
Også før jul fik tandplejen en henvendelse fra en tværfaglig samarbejdspartner. Det var en nyansat diætist, som Diana Joel holdt møde med. Diætisten skulle tage sig af ældreområdet og ville gerne høre om tandplejens tanker om kost og tænder. Henvendelsen kom, fordi hendes chef anbefalede hende at indhente viden fra andre relevante faggrupper, og her blev tandplejen betragtet som oplagt at spørge til råds. Der er også kommet et tættere samarbejde med sundhedsplejerskerne og integrationsafdelingen, begge beliggende i andre centre.
 
”Jeg ser sundhed er en overordnet hat. Der sker ingen sundhed for den enkelte, hvis vi ikke som fagprofessionelle på området arbejder sammen”
Diana Joel.
 

 
 
 
 
”Jeg har været af sted to gange på intro-kurset, og nu må vi se, hvor langt vi kan bære den. Når der kommer elever i Struer Kommune, f.eks. social- og sundhedshjælpere- og assistenter, er vi også med. Fordi vi er en del af centret, er man blevet opmærksom på, hvad vi kan. Det er bonussen ved at blive tømret tættere sammen. Tidligere hang tandplejen lidt ved siden af.”
 
Diana Joel fortæller, at tandplejen var med i den landsdækkende Bedste skal have børstet tænder-kampagne efterår/vinter 2012/2013. Her blev alt personale på alle plejecentre undervist, og på et af de store plejehjem blev de fleste borgere vurderet både først og sidst i kampagnen.
 
"​I det forløb fik vi et indgående kendskab til de ældres tandsundhed på det ene plejecenter, samtidig med at vi fik sat fokus på plejehjemsborgeres tandsundhed generelt i hele kommunen. Det har hjulpet os siden."
 
Alle plejecentre har i dag et stående tilbud om undervisning, og tandplejen har teams af tandlæge/tandplejer og klinikassistent, der skiftes til, en gang om ugen, at besøge de plejecentre, hvor tilmeldte borgere har behov, eller hvor der er blevet ringet med akut behov. Omsorgstandplejen har også i perioder fået tildelt et team af to klinikassistenter, der tager sig af profylakseopgaver på plejecentrene.
 
De tilmeldte borgere, der har mange egne tænder og et stort behandlingsbehov hjælpes ind på centralklinikken, hvor en af klinikkerne er indrettet som omsorgsklinik med bl.a. lift i loftet. Det gør meget for både det tandfaglige niveau, men også for arbejdsmiljøet for den enkelte behandler, forklarer Diana Joel.


I skrivende stund har tandplejen fået et mindre beløb fra satspuljen på sundheds- og ældreområdet. Beløbet gives over fire år og skal bruges på forbedret tandsundhed for de svageste ældre.

FOREBYGGELSE PÅ SKOLERNE HAR HØJ PRIORITET
Der skulle findes besparelser i tandplejen 1. januar 2017 - blandt andet pga. et faldende børnetal. Alle medarbejdere var inviteret til at komme med ideer, og det var ikke nok at spare på vatruller, som Diana Joel forklarer det. Man måtte se på personaletimer! Ud af de forslag, der kom frem, blev nogle valgt ud til MED-udvalget, der fik til opgave at arbejde videre med dem.
 
”Flere faktorer spillede ind, da vi til sidst besluttede os for at nedlægge den ene af vores to filialer Langhøj klinikken, der hidtil har været åbent halvanden dag om ugen. Dels havde der længe været problemer med det fysiske arbejdsmiljø i form af kulde og træk, og samtidig kunne der spares tid fx ved telefonerne. Hvis ikke filialen lukkede, måtte det forebyggende arbejde på skolerne skæres væk eller reduceres, der var ikke råd til begge dele, men heldigvis var alle enige. Arbejdet på skolerne havde høj prioritet.”
 
Tandplejen i Struer har valgt at ansætte flere klinikassistenter, og KA'erne har mange selvstændige arbejdsopgaver - også ud af huset. En af opgaverne er forebyggelsen på skolerne. Fem klinikassistenter deler arbejdet på de otte skoler. Gitte Nielsen, der startede som elev i tandplejen tilbage i 1986, er den ene af dem. Hun børster tænder med elever fra fire fjerdeklasser på to skoler.
 
”Jeg går altid i gang lige efter sommerferien og starter med at komme ud en halv time i klasserne og introducere forløbet. Jeg har power-points med og gennemgår, hvad der skal ske til børsteundervisningen, og hvorfor forløbet er vigtigt. Jeg viser billeder af børn, der indfarves og viser, hvor på tænderne, bakterierne sætter sig, og hvorfor de gør det. Vi taler også lidt om syre. Børnene ved jo godt, at det er de søde sager, der giver huller, men de forundres over, hvor meget sukker der reelt er i de ting, de spiser.”

 

De fem klinikassistenter griber børsteforløbet lidt forskelligt an. Nogle børster en gang om måneden i ti måneder, hvor Gitte Nielsen har valgt at børste hver 14. dag i fem måneder. Det handler om, fortæller hun, at børnene ikke skal glemme, hvad de har lært, fra gang til gang. Det er også et spørgsmål om, hvordan lærerne på de pågældende skoler helst vil have det. Lærere med kun få timer i klassen vil ikke så gerne forstyrres af børstningen, og derfor er det som regel i kontaktlærerens timer, at det sker - de timer er der nemlig flest af. Tandplejen får skemaet tilsendt og kommer med et forslag til dato og klokkeslæt.
 
”Børnene ved jo godt, at det er de søde sager, der giver huller, men de forundres over, hvor meget sukker der reelt er i de ting, de spiser.” Gitte Nielsen. 
 
 
 
 
 
 
Skolen har stillet et børsterum til rådighed med spejl, håndvask og et ordentligt lys, og alle elever får i starten foræret deres egen tandbørste med navn. Tandbørsterne bliver opbevaret i et rum på skolen.
 
”Rent praktisk foregår det sådan, at jeg kommer ind i starten af timen og henter de første elever ud. Læreren har på forhånd opdelt dem i mindre grupper. De første fem børstegange begynder jeg med at indfarve med en vatpind, sammen ser jeg og børnene på resultatet og taler om det. Så børster eleverne selv tænder, mens jeg instruerer. De næste fem gange gør vi det modsat - begynder med børstningen og slutter med indfarvningen. Det tager ca. 10 minutter pr. gruppe.”

Fjerdeklasser børster på Langhøjskolen.

Klinikassistenten vurderer, at det cirka er halvdelen i klassen, der børster tænderne grundigt, når forløbet begynder. I nogle klasser er det færre, i andre klasser flere. Det kommer meget an på, hvor ressourcestærke forældrene er. Men selvom mange børster godt i forvejen, er det indsatsen værd, vurderer Gitte Nielsen, for fx er tolvårstanden på vej hos de fleste, og den skal der passes ekstra godt på. Det taler hun også med eleverne om.
”Lærerne er positive overfor forløbet. De ser tandpleje som noget, der skal læres, ligesom alt muligt andet. Når jeg første gang kommer og introducerer børsteperioden, deltager lærerne i dialogen og bakker gerne op om vores anbefaling af, at man fx ikke har saftevand med i madpakken. ”
 
 

”Lærerne er positive overfor forløbet. De ser tandpleje som noget, der skal læres, ligesom alt muligt andet”.
Gitte Nielsen.



 
 
 
 
 ”Indsatsen ude på skolerne er utrolig vigtig, ikke mindst fordi den kontakt man får til børnene er guld værd. De hilser på en i byen. De er trygge, når vi mødes på skolen og fortæller åbenhjertigt, hvordan det går derhjemme. Når de kommer på klinikken med forældrene, råber de: Se der er hende Gitte, der børster tænder med os i klassen. Det skaber tillid til tandplejen, at de kender os.”
 
Men når det kommer til tandsundheden, bliver den så bedre af, at tandplejen i Stuer har valgt at prioritere indsatsen på skolerne?
Der findes nok ikke et entydigt svar, fortæller Gitte, for hvis ikke vi kom ud, ville børnene så alligevel lære at børste deres tænder grundigt? Gitte Hansen punkterer dog selv spørgsmålstegnet umiddelbart efter, for hun er faktisk ikke i tvivl. Det gør en forskel! Klinikassistenten oplever, at børnene bliver opmærksomme på, hvor vigtigt det er, at de børster tænderne godt, men de lærer også teknikkerne på et tidspunkt, hvor motorikken er til det, og hvor mælketænderne er ved at blive erstattet af de permanente. Børnene får mulighed for at tillære sig gode, livslange vaner.
 
”Fra vi starter, til vi slutter er der fremskridt. Bare dét at børnene bliver mere bevidste om tandbørstning, hvilket især gælder børn med ressourcesvage forældre. Mange af de sårbare børn vil rigtig gerne passe på deres tænder, og man kan mærke, hvor stolte de er, når der ikke er noget at komme efter. Jeg synes faktisk, at der sker fremskridt hos alle børn, også dem, der fra starten er gode børstere.”
 
Godt et halvt år efter at børsteseancen i fjerde klasse er slut, kommer tandplejen og følger op. Børnene går nu i starten af 5.klasse, og tandbørstningen skal stå sin prøve. Hænger de gode vaner ved? Også denne gang starter Gitte med at holde et fælles oplæg i klassen. Hun taler denne gang mere om syre og erosioner, viser billeder af syreskader og fortæller, hvad konsekvenserne er. De konsekvenser kommer bag på rigtig mange af børnene, fortæller hun. Bagefter kommer eleverne igen ud for at børste i gruppen. De børster først og bliver så indfarvet.
 
”Mange af de sårbare børn vil rigtig gerne passe på deres tænder, og man kan mærke, hvor stolte de er, når der ikke er noget at komme efter. Jeg synes faktisk, at der sker fremskridt hos alle børn”.
Gitte Nielsen.
 
 
 
 
 
 
 
 
”Den største gruppe gør sig umage, men selvfølgelig er der nogle, der igen er blevet mere ligeglade. De fleste har dog taget ved lære. Kommer eleverne senere til behandling på klinikken med snavsede tænder, og vi tager dem ud til vasken, viser det sig jo, at de godt kan! De har lært, hvordan man børster, men får det måske ikke lige gjort. Igen handler det også rigtig meget om forældrenes fokus på tandbørstningen.”
 
På spørgsmålet om klinikassistenten ville ønske, at tandplejen gjorde endnu mere på skolerne, er svaret klart.
”Ja, jeg kunne rigtig godt tænke mig, at man børstede mere og også talte mere kost med børnene for at undgå de skader, der sker. Det er nu, mens de er små, at de skal lære sig at børste tænder, så det ikke senere hen løber af sporet.”
 
LIGHED I TANDSUNDHED
Det var en nybygget kommunal klinik og et øget forebyggelsesfokus, der var med til at ændre tandsundheden på Thyholm, som blev en del af Struer Kommune i forbindelse med kommunesammenlægningen i 2007. Sådan beskriver Diana Joel det.
 
Hun forklarer, at da kommunerne blev sammenlagt, viste det sig, at børnenes tandsundhed i den tidligere dispensationskommune var en del dårligere end i daværende Struer Kommune. Der blev derfor taget en politisk beslutning om dels at etablere en ny kommunal klinik og samtidig øge fokus på tandsundheden i Thyholm. Det betød blandt andet, at flere af klassetrinene i Thyholm fik både teoretisk undervisning og undervisning i tandbørstning helt frem til 2015. Det hjalp!
 
Da sundhedstallene kom for 2015, var der ikke længere ulighed i tandsundheden mellem områderne.
 


Grafen nedenfor sammenligner en større aldersgruppe. Tallene er fra 2015.
 
 
 
CENTER FOR TANDREGULERING NORDVESTJYLLAND (CTN)
Samarbejdet om en fælles tandregulering startede tilbage i marts 2013. Kommunerne Thisted, Skive, Lemvig og Struer Kommunale Tandplejer gik sammen om et fælles Orto-Center, der blev oprettet som en selvstændig enhed - rent juridisk som et paragraf 60 center. De fire tandplejer betaler et beløb ind pr. barn mellem 0-18. Hvert år justeres tallene - alt efter hvor mange børn, der er tilknyttet. Når beløbet er betalt, har de fire tandplejer fuld adgang for de relevante børn til tandregulering.
 
”Det handler jo om ca. 25 % af alle børn og unge, der ifølge Sundhedsstyrelsen må tandreguleres, og vi holder selvfølgelig øje med, hvor mange der i sidste ende bliver visiteret. Specialtandlægerne har ansvaret for, at procenten ligger på det rigtige niveau. Det giver en forsyningssikkerhed for os små kommuner. Vi ved, at vores børn kan få rettet tænder, og at der lokalt er kvalificeret personale til at gøre det. Det er helt fantastisk som leder af en tandpleje at vide, at man på den måde trygt er dækket ind.”
 
Overtandlægen beskriver det fælles journalsystem, som alle er koblet op på. Har et barn på klinikken behov for tandretning, kan både tandplejen og centeret skrive og modtage informationer i et lukket system, der kun går mellem tandplejerne og reguleringsstedet. Begge parter kan på den måde følge, hvad der sker i sagen på henholdsvis klinikken og på reguleringsklinikken.
 
”Alt er samlet, det fungerer super godt. Har Orto-Centret behov for, at vi trækker tænder ud før en behandling, så skriver de en henvisning i journalen, og så sørger vi for det. De røntgenbilleder, vi tager, kan nemt overføres via systemet.”
 
”Det giver en forsyningssikkerhed for os små kommuner. Vi ved, at vores børn kan få rettet tænder, og at der lokalt er kvalificeret personale til at gøre det. Det er helt fantastisk som leder af en tandpleje at vide, at man på den måde trygt er dækket ind”.
Diana Joel.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
LOKAL ORTO
Orto-Centret ligger på havnefronten i Stuer i nybyggede lokaler. Her arbejder to specialtandlæger fuld tid, en arbejder på deltid og en ordodontisk tandlæge på halv tid. Herudover er her tre tandplejere, 10 klinikassistenter, en tandtekniker samt to administrative medarbejdere ansat.
Børn og unge fra Struer og Lemvig har ikke særlig langt til tandregulering, hvorimod børn og unge fra Skive og især Thisted Kommune har længere transporttid.

”I Skive, Thisted og Lemvig er det organiseret sådan, at personalet fra Orto-Centret fysisk er tilstede i de respektive tandplejer en dag om ugen, så småting kan ordnes på stedet. Det kan være en reje, der er hoppet af eller måske den unge skal til kontrol. Forældrene skal altså ikke køre langt hver gang for noget, der måske tager ti minutter. Alle opstartsmøder eller afslutning af behandling skal dog foregå på centeret.”

Det er tandplejere og klinikassistenter, der tager ud lokalt og udfører kontrollerne. Personalet er uddannet af specialtandlægerne i centret, og det er også dem, der har uddannet tandplejere og tandlæger på klinikkerne til at udføre den primære visitation. På klinikken screenes børn og unge til regulering, når de alligevel er til undersøgelse. Tandplejen læner sig her op af de kriterier, Sundhedsstyrelsen har sat for tandregulering.

”Vi har været på kursus med bøjletandlægerne, så vi ved, hvad skal vi se efter, og hvad kriterierne er. Der, hvor vi med sikkerhed kan se, at der ikke er behov for regulering, får den unge et minusbehov og bliver ikke set af en specialtandlæge.”

Fire gange om året kører en specialtandlæge fra centret ud og ser på de børn, hvor tandplejen har vurderet at der er et behov eller i tilfælde, hvor tandplejen har været i tvivl. Her foretages nu en sekundær visitation, og børn og unge med behov for regulering sættes i gang med et behandlingsforløb.

Mindst en gang om året inviteres personalet til fagligt kursus på centeret. Oplæggene har indtil videre rettet sig mod tandlæger eller tandplejer, men til foråret skal hele teamet af sted.

De fire overtandlæger og den administrative og faglige leder fra Orto-Centeret mødes en gang om måneden. På møderne nørdes der tænder, som overtandlægen siger det. Tænder, praktisk samarbejde og ventelister. Samarbejdet har kørt siden foråret 2013, og der bliver stadig justeret.
 
Der har selvfølgelig været bump på vejen, forklarer Diana Joel. Især har det været en stor udfordring at skaffe specialtandlæger, men ventelisten arbejdes der målrettet på. Den er på vej ned, og der er kommet ro på. Både børn, forældre og tandplejen er generelt glade for det fælles center.

”Det går klart i den rigtige retning, og kommunerne har heldigvis villet yde det ekstra økonomiske tilskud, der har været nødvendigt undervejs.”

REKRUTTERING TIL DE ÅBNE VIDDER
Men ikke kun når vi taler specialtandlæger, kan rekruttering være en udfordring i Struer og nabokommunerne. Det kan også være svært at få besat tandlæge- og tandplejerstillinger - især når det gælder vikariater og orlovsstillinger.
 

Centralklinikken
 
”Vi har fx et barselsvikariat lige nu, som vi ikke har kunnet besætte. Opslaget har ligget mange steder - på de almindelige tandlægefaglige jobsider, facebook plus lokalt ude blandt overtandlægekolleger. Det er heldigvis kun en kort periode, at vi er ramt, for til marts kommer tandlægen tilbage. Vi har også søgt en tandplejer i et vikariat, hvilket heller ikke var nemt, men til sidst lykkedes det. Både tandlæger og tandplejere bliver uddannet i København og Aarhus, og når de først i en årrække har boet der, er de svære at trække til Vandkantsdanmark. De vælger ikke at komme tilbage, selvom de måske oprindeligt er her fra.”
 
For Diana Joel selv var det anderledes. Hun læste i København, men havde en kæreste før skolen, der også kom fra samme by i Vestjylland. Aftalen var, at han gerne ville med til København i nogle år, men så skulle de sammen rejse tilbage. Det havde hun det fint med.
Jeg tror, at vi skal finde en fælles, koordineret måde at gøre vores hoser grønne på overfor de nyuddannede.”
Diana Joel.
 
 
 
 
 
 
”At få børn og være tæt på bedsteforældre trak i mig. Dét og de åbne vidder. Jeg kunne ikke forestille mig, at mine børn skulle vokse op på stenbroen, når jeg selv er fra landet. I forhold til at rekruttere til stillingerne herovre, handler det jo også om, at har man en akademikerkæreste eller ægtefælle, kan det være svært at finde job. Vi taler om det tandplejerne imellem, for alle står med samme udfordring. Jeg tror, at vi skal finde en fælles, koordineret måde at gøre vores hoser grønne på overfor de nyuddannede.”
 
 
 
 
NØGLETAL.
  • Børn 0-18: 4351.
  • Tilslutningsprocent 0-15 årige: 99,78 %.
  • Fravalgte 16-17 årige: 4,34 %.
  • Omsorgspatienter: 120.
  • Orto-samarbejde mellem fire kommuner.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
9. februar 2017.