Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
 

Nedslag i Vesthimmerland


 
 
 
 
 
 


Som en af kun få kommuner i landet deler den kommunale tandpleje i Vesthimmerland kommunens 7789 børn og unge med otte private klinikker. Den kommunale tandpleje behandler godt halvdelen, og fastprisaftalen i forhold til de øvrige børn blev aftalt ved kommunesammenlægningen i 2007. Det er centralklinikken i Aars med 22 ansatte, der sidder med det overordnede ansvar for tandplejen, og det er også her al kommunens tandregulering foregår. Behandlerteamet på centralklinikken er forholdsvis ungt, og der er en løbende udskiftning blandt personalet. Det gør, at der i Vesthimmerland sættes fokus på især systematisering af behandlingerne og efteruddannelse og sparring. Blandt andet er det fast kutyme, at alle nyansatte tildeles en mentor.


Af Lene Outzen Foghsgaard baseret på et interview med overtandlæge Mette Strunge.

Tandplejen i Vesthimmerland har en fastprisaftale med otte private klinikker, som har fungeret siden kommunesammenlægningen i 2007. Aars, Farsø, Ålestrup og Løgstrup blev dengang sammenlagt til den nuværende Vesthimmerlands Kommune, og hvor daværende Aars Kommune havde en kommunal tandpleje, benyttede de andre tre kommuner privatpraktiserende tandlæger til børne-ungetandplejen. Modellen blev videreført, og i dag varetages tandplejen af de i alt 7789 børn i Vesthimmerland af den kommunale centralklinik og otte private klinikker.
 
”I Aars er vi seks tandlæger, hvor jeg som leder også har timer ved stolen - én fast klinikdag om ugen. Herudover er der ansat to specialtandlæger, tre tandplejere og 12 klinikassistenter. Vi har mange klinikassistenter ansat, hvilket blandt andet handler om, at tandplejen har populationstandpleje med tandbørsteinstruktioner og undervisning på skolerne, samtidig er der rigtig meget administrativt arbejdet forbundet med fastprisaftalen med de privatpraktiserende tandlæger - de opgaver varetages af vores klinikassistenter.”
  
 
 
Antallet af børn i de private klinikker varierer i antal, fra 120 i den klinik, hvor der behandles færrest, til ca. 1400 børn i privatklinikken med det største antal børn og unge. Afstanden mellem Løgstrup og Aars er 35 km, og da man lavede aftalen i sin tid, handlede det om at skabe nærhed for borgerne. Tandplejen i Aars behandler godt og vel halvdelen af kommunens 7789 børn.
 
Mette Strunge begyndte i Vesthimmerland den 1. januar 2015 og kom fra en stilling i Mariagerfjord Kommunale Tandpleje, hvor hun var tandlæge i 22 år, herunder souschef i en periode. Herudover har hun arbejdet 10 år i Børkop i privat praksis, som på det tidspunkt var en praksiskommune. At hun som overtandlæge kan trække på erfaringer fra begge sektorer, oplever hun som en fordel i forhold til samarbejdet med de praktiserende kolleger.
 
”Beslutningen om en samarbejdsaftale med de private tandlæger med en fast pris er en politisk beslutning, som jeg bakker op om. Vi har et godt samarbejde med de privatpraktiserende tandlæger, selvom sådan en aftale også indebærer udfordringer.
 
For overtandlægen er det væsentligt, at den enkelte klinik er i stand til at opretholde en tilstrækkelig børnekompetence. Det kan være en udfordring for de klinikker med kun få børn, men i samarbejdsaftalen ligger også mulighed for sparring om det enkelte barn.
Mette Strunge. 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
I samarbejdsaftalen stilles der krav til de praktiserende tandlæger om at levere tandpleje til børn og unge med samme serviceniveau/sundhedsfagligt tilbud, som leveres af Vesthimmerlands kommunes egen klinik i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Der er også lavet aftale om, at overtandlægen inviterer til et årligt samarbejdsmøde med de private tandlæger.
 
”Derudover afholdes et årligt kursus for alle medarbejdere fra de private og den kommunale klinik med forskellige relevante emner. De seneste par år har vi haft kursus i Sealbehandlinger og smertefri behandling. Til det næste møde er temaet udfordringer i forbindelse med behandling af flygtningebørn, hvor kursusgiveren blandt andet skal tale om kulturforskelle, børneopdragelse og familiestrukturer.”
 
Mette Strunge forklarer, at formålet med de årlige møder er at give mulighed for at lære hinanden at kende på tværs af klinikkerne og dermed styrke samarbejdet og få en ensartet tilgang til forskellige discipliner i tandpleje til børn og unge. Det skal sikre ensartet høj kvalitet i det samlede tandplejetilbud.
 

Klinikken i Aars har store, lyse behandlingsrum og er renoveret i 2014.

For overtandlægen er det væsentligt, at den enkelte klinik er i stand til at opretholde en tilstrækkelig børnekompetence. Det kan være en udfordring for de klinikker med kun få børn, men i samarbejdsaftalen ligger også mulighed for sparring omkring det enkelte barn – en mulighed, som flere af de privatpraktiserende benytter sig af.
 
”Det er mit udgangspunkt, at alle børn i Vesthimmerland skal behandles med en høj faglig standard. Hvis der er tandsundhedsmæssige udfordringer med et barn på en af de private klinikker, er meldingen fra os, at barnet er velkommen på klinikken i Aars. Vi får derfor løbende overdraget børn, der er sårbare eller på anden måde særligt behandlingskrævende.”
 
Overtandlægen kan godt være lidt bekymret for konsekvenserne af fastprisordningen i forhold til de sårbare familier. Der kan være en risiko for, påpeger hun, at de skifter mellem den private og den kommunale klinik, og dermed kan der være forøget risiko for at behandlingen trækker i langdrag. Det er derfor en gruppe, der skal holdes et særligt godt øje med.
 
Også i tilfælde med behov for generel anæstesi, er det i det kommunale regi, at barnet behandles. Her henviser de privatpraktiserende altid til Aars. På spørgsmålet om, hvorvidt ordningen virker lige godt for alle grupper børn og unge, svarer overtandlægen, at fastprisordningen nok i virkeligheden fungerer bedst for gennemsnitsbørnene - dem med størst tandsundhed.
 
”Vi får mange sårbare børn ind i vores system, og for mig at se håndteres netop den gruppe rigtig godt i kommunal tandpleje, fordi vi også har netværket til at få dem sat i gang med specialiserede behandlingstilbud, hvis der er behov for det. Min fornemmelse er, at vi behandler den største andel af gruppen af sårbare børn her i Vesthimmerland. Når det drejer sig om et samarbejde med kommunens andre fagprofessionelle om tiltag overfor en sårbar familie, så ender børnene som hovedregel hos os.”
 

Min fornemmelse er, at vi behandler den største andel af gruppen af sårbare børn her i Vest-himmerland. Når det drejer sig om et samarbejde med kommunens andre fag-professionelle om tiltag overfor en sårbar familie, så ender børnene som hovedregel hos os.
Mette Strunge.

 
 
 
 
 
 
 
 

ORTO I AARS
Al tandregulering sker på centralklinikken i Aars, hvor ORTO-afdelingen ligger. Alle børn både på den kommunale klinik og på de private klinikker prævisiteres af tandlægerne ud fra Sundhedsstyrelsens retningslinjer for ortodontivisitation og ortodonti-indikationer. Mette Strunge fortæller, at på det årlige fælleskursus med de private tandlæger har tandreguleringens ortodontist undervist i visitationskriterierne, så tandlægerne er i stand til at sortere de børn fra, der ikke ud fra Sundhedsstyrelsens retningslinjer har indikation for behandling. De øvrige børn visiteres af ortodontisterne efter henvisning fra egen tandlæge.
 
 
Receptionen tager imod alle patienter, både børn og unge til orto- og almindelige behandlinger.
 
Når overtandlægen nævner forskellige udfordringer i forhold til fastprisaftalen med de private klinikker, handler det i forbindelse med tandregulering blandt andet om, at den enkelte tandlæge skal være fortrolig med visitationskriterierne. De børn, der har behov for behandling, skal udvælges på det rette tidspunkt, så tidlig interceptiv behandling kan igangsættes på det tidspunkt, hvor det er indikeret. Udfordringen er også den tid, der bruges på administration i forbindelse med henvisninger og korrespondance frem og tilbage, når børn og unge fra privatpraksis skal tilbydes og i gang med  tandregulering.
 
 
POPULATIONS-PROFYLAKSE
Den kommunale tandpleje i Vesthimmerland er ude på skolerne og børster tænder på alle 4. klasser. Tandplejen laver også børsteinstruktioner i special- og modtageklasserne, dvs. klasser med asyl – og flygtningebørn og børn med neuro-psykiatriske diagnoser som ADHD. Samtidig underviser de to klinikassistenter, der er sat på opgaven, i både 6. og 8. klasse. Mette Strunge forklarer, at der er en stor gevinst ved profylaksen, fordi tandplejen er synlig i hele kommunen og opsøgende især i forhold til de sårbare børn. Tandplejen sørger også for, at special- og modtageklasser får flere besøg end almindelige klasser.
 
”Vi er en stor kommune og har kun én kommunal centralklinik, så dét at tandplejen kommer ud og er synlig overalt, er et stort plus, både for os, men også for de privatpraktiserende tandlæger, som har ønsket, at vi er på skolerne. Det skaber tillid, at tandplejen er ude, hvor børnene er til daglig. Det giver os samtidig mulighed for at spotte de børn, der har brug for et ekstra fokus. Hvor meget det betyder for tandsundheden, at vi kommer og børster – det er svært at måle på, men at vi opdager sårbare patienter, som ellers kan være svære at nå - det vægter tungt.”
 
Det skaber tillid, at tandplejen er ude, hvor børnene er til daglig. Det giver os samtidig mulighed for at spotte de børn, der har brug for et ekstra fokus.
Mette Strunge.
 
 
 
 
 
 
 
Overtandlægen taler om, at det kan tage tid for et barn at vænne sig til besøg hos tandlægen, og at tiden i klasserne derfor også på den konto er godt givet ud. Tilvænning og tryghed ved tandplejebesøget prioriteres i det hele taget højt i den kommunale tandpleje og er ifølge overtandlægen netop en af de kommunale tandplejers spidskompetencer.
 

RØD, GUL STÅ, GRØN MAND GÅ!
Sundhedsstyrelsen udgav i 2016 publikationen ”Nationale kliniske retningslinjer for fastlæggelse af intervaller mellem diagnostiske undersøgelser i tandplejen”, hvor målgruppen er tandlæger og tandplejere, der arbejder i den kommunale tandpleje og i privat praksis. Det overordnede ønske er at bidrage til en systematisk behovsorienteret tandpleje af høj kvalitet for befolkningen og rationel ressourceudnyttelse.
 
”Indholdet i publikationen er bestemt ikke ny i kommunal tandpleje. Man kan sige, at vi har været forud for vores tid, fordi vi i efterhånden mange år har arbejdet med individuel risikovurdering og differentieret i indkaldeintervallerne. I Vesthimmerland har vi valgt at give vores individuelle profylakse et servicetjek med udgangspunkt i ovenstående retningslinjer. Dels havde vi et behov for at se vores nuværende metoder efter i sømmene, men også at systematisere vores tilbud og sætte mere fokus på og styrke vores individuelle profylakse i tandplejen.”
 
Mette Strunge forklarer, at Sundhedsstyrelsens definerede intervalinddeling i RØD, GUL og GRØN, også i Vesthimmerland bruges som reference til en inddeling af patienter efter sygdomsrisiko. På den måde taler vi også samme sprog som vores samarbejdspartnere i privat praksis." 

 
 
Her ses klinikken i Aars udefra.
 
 
”Når vi har sat ekstra fokus på at systematisere den individuelle profylakse, handler det om, at alle skal være enige om, hvordan vi behandler. Derfor har vi også for nylig haft en temadag i tandplejen, hvor vi har arbejdet med individuel profylakse. Ikke mindst fordi der løbende kommer nye medarbejdere til, vil vi gerne have en ens måde at gøre tingene på – et fælles fodslag i retning af, hvilke tiltag vi anvender i en given situation. Hvilke metoder er mest effektfulde, og hvordan anvender vi dem, så vi får mest tandsundhed til vores brugere?”
 
Overtandlægen forklarer, at der selvfølgelig er de metoder, hvor der er en klar evidens for, at de virker fx fluor og fissurforsegling. Herudover er der en række andre metoder fx kostvejledning og instruktion i tandtråd  med mindre evidens, men mere best practice - her kræves en fælles holdning til, hvornår og hvordan, så der er sikkerhed for, at de ansatte får brugt de mest effektfulde metoder og er enige om forløbet i behandlingen. Ikke mindst fordi der i disse år i tandplejen sker en øget uddelegering af opgaver og en naturlig opgaveglidning.
 
”Med et forholdsvis ungt behandlerteam, hvor der løbende kommer nye til  på grund af barsel, nyuddannede i RSV – Ret til Selvstændigt Virke osv., vil der nødvendigvis være mange forskellige tilgange og holdninger. Det er sundt og inspirerende, men inviterer også til et behov for en systematisk måde at arbejde på, så alle er med på, hvornår vi gør hvad.
 

EFTERUDDANNELSE ER DET NYE SORT
Som tandplejen har udviklet sig i forhold til de patientgrupper, man i dag får ind, er opgaven meget anderledes end for bare 20 år siden, fortæller Mette Strunge. Ud over børn og unge, vokser gruppen af omsorgsplejepatienter og specialtandplejepatienter. Samtidig er der kommet flygtninge til og flere sårbare børn og familier, som man nu er blevet opmærksom på at tage hånd om. Kompleksiteten og mangfoldigheden i den kommunale tandpleje er meget større i dag. Det stiller nye krav til de kompetencer, tandlægerne og de øvrige faggrupper skal have. Der sker en opgaveglidning til tandplejere og klinikassistenter, samtidig med at tandlægerne får en stadig større pulje af komplicerede opgaver.
 
Efteruddannelse fylder og skal fylde i budgettet hos os. Jeg fortæller løbende mine politikere, hvorfor den post er så nødvendig. fteruddannelse fylder og skal fylde i budgettet hos os. Jeg fortæller løbende mine politikere, hvorfor den post er så nødvendig.
Mette Strunge.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
”Selvom vi er en forholdsvis lille tandpleje, skal vi have de samme tilbud og de samme faglige kvaliteter som andre. Det betyder så også, at vi skal kunne tilbyde specialiserede medarbejdere. Da vi ikke har så mange hænder at placere specialerne på, fordrer det en bredde i vores kompetencer og stiller store krav til efteruddannelse. Hos os kan vi tilbyde langt de fleste behandlinger i tandplejen og behandler selv en stor del af vores specialtandplejepatienter, omsorgspatienter, og foretager også endodonti og kirurgi. Vi har en specialtandlæge i kæbekirurgi tilknyttet, som tager de særligt vanskelige kirurgiske behandlinger. Det betyder, at efteruddannelse fylder og skal fylde i budgettet hos os. Jeg fortæller løbende mine politikere, hvorfor den post er så nødvendig.”
 

MENTORORDNING
Uddannelsesopgaven ligger overtandlægen meget på sinde. Hun oplever ofte, at yngre tandlæger slet ikke kender til det brede faglige indhold, der findes i kommunalt regi, og den indsigt skal de have, understreger hun. Samtidig skal de engageres og motiveres og i det hele taget have en god start i kommunal tandpleje.
 
”Vi har indført en ordning, hvor alle nye tandlæger får tildelt en mentor, som de kan gå til med spørgsmål og de behov for råd og sparring, de måtte have. Den nye tandlæge er koblet op på en fast, erfaren kollega, men jeg lægger vægt på overfor teamet, at alle selvfølgelig skal bidrage til opgaven og den gode start. Hvis den nye kollega fx har behov for back up, så sættes der tid af til at være to om patienterne, eller vil vedkommende gerne se en ældre kollega over skulderen, så er det det, der sættes i gang. Det er rigtig vigtigt, at alle nyansatte får en fornemmelse af, at når de står over for en opgave, der er lige på kanten, så er der støtte at hente.”
 
Ud over mentorordningen holder overtandlægen selv møder med de nye kolleger. Når det ikke bare er et ”hej, hvordan går det?” på gangen, men et aftalt møde på tomandshånd, så åbner det op for en bedre dialog om status quo, konstaterer Mette Strunge. Hvordan går det, er der noget, hun som leder skal være opmærksom på? 
 
Vi har indført en ordning, hvor alle nye tandlæger får tildelt en mentor, som de kan gå til med spørgsmål og de behov for råd og sparring, de måtte have. Den nye tandlæge er koblet op på en fast, erfaren kollega.
Mette Strunge.
 
 
 
 
 
 
 
 
”De har mulighed for at komme med de ting, de bøvler med. Ting, de ikke lige får sagt i det daglige. Hvordan har de det med kollegerne, hvilke udfordringer står de med, hvad har de af faglige ønsker. Ved løbende at tale sammen om status quo, tror jeg, at meget kan tages i opløbet. Tiden er godt givet ud. I starten mødes vi en gang om måneden i en halv times tid. Og ellers er det efter behov”.
 
Men hvilke opgaver har mentoren? Mette Strunge forklarer, at det primært handler om, at den nye kollega kommer godt i gang. Det handler også om at give mulighed for fortrolig faglig sparring og for hjælp til at styrke den nye kollegas fagpersonlige udvikling og kompetencer. Derudover er mentorrollen at yde personlig, social og kulturel støtte og fortælle om kulturen og skrevne og uskrevne regler på arbejdspladsen. Tandplejen annoncerer dog ikke decideret med ordningen, når de laver jobopslag.
 
”At sparre med hinanden er en del af kulturen hos os. Sparring i dagligdagen udover mentorordningen er ikke systematiseret, men til tandlægemøderne ca. hver anden måned tager vi de patienttilfælde med, hvor vi gerne vil have andres blik på sagen.”
 
 
Mette Man er uddannet 2016 i Aarhus og har siden august været ansat i Aars kommunale tandpleje tre dagen om ugen og to dage i privat praksis. Her fortæller hun om sine oplevelser som mentee.
 
 
 
 
 

 
”Allerede til jobsamtalen blev jeg præsenteret for ordningen. Mette Strunge fortalte, at det var et nyt tiltag for nyansatte for at hjælpe os godt fra start. Jeg synes, det har været super rart, at der har været struktur om min ansættelse. Jeg har haft én bestemt person at gå til med spørgsmål, også ud over det faglige. Der blev lagt op til, da vi talte om det til samtalen, at det handlede om at kunne bruge sin mentor hele vejen rundt.” 
 
Mette Man fortæller, at hun faktisk mest har brugt sin mentor til at tale om andre udfordringer end lige det tandlægefaglige. Spørgsmål om dagligdagsprocedurer i tandplejen, hvordan gør man? Spørgsmål til indkaldeintervaller og spørgsmål om kolleger – var der personlige forhold, hun skulle være opmærksom på, måske en kollega, der havde det svært? 
 
Mine medstuderende, som ikke har haft den samme mulighed, siger til mig, at de kan godt kan være lidt misundelige.
Mette Man.
 
 
 
 
 
 
”Det er selvfølgelig svært at sige, hvordan det havde været, hvis jeg ikke havde haft en mentor, for det er mit første job som kommunal tandlæge. Men jeg tror ikke, at jeg på samme måde ville kunne få svar og sparring. Det er jo sådan i en travl hverdag, at det meget er det faglige, vi bruger krudt på. Alt det andet er der ikke den samme tid til.”

Mine medstuderende, som ikke har haft den samme mulighed, siger til mig, at de kan godt kan være lidt misundelige. De kunne også godt tænke sig at de havde en kollega at gå til, hvor man ved at det er ok, når man måske kommer for femte gang med noget eller det samme. At man ikke er en byrde, fordi det er vedtaget, at det er der plads til”.

Mette Man fortæller, at hendes mentor var en kollega, der blev færdiguddannet året før. Det har været rigtig rart med en sparringspartner i en mere erfaren position, men som stadig var så ny, at hun godt kunne huske, hvordan det føltes at stå som nyuddannet. Hvilke udfordringer og tanker, man lige gjorde sig her.

”Jeg tror, min overtandlæge har tænkt, at det var en god ide med en mentor, der ligesom jeg var ung i faget. En af de udfordringer min mentor især har hjulpet mig med er i forhold til at være nødt til at gå på kompromis. På skolen får vi en meget stilistisk måde at gøre tingene på, men sådan er virkeligheden ikke altid. Det kan være, at tiden ikke er til den perfekte behandling. Barnet er måske ikke lige dér, eller der kan være en helt tredje grund. Det er en stor udfordring som nyuddannet at lære sig, at det er ok, at det ikke altid er den perfekte løsning eller behandling, man præsterer.”
 
Mettes dør står åben, og jeg kan altid komme ind, hvis de er noget, jeg vil vende, men at møderne har været sat i system, krævede ekstra af os. Det har jeg sat pris på.
Mette Man.
 
 
 
 
 
 
 
Det har samtidig haft stor værdi for den nyansatte at kunne vende med sin mentor, hvordan man opnår det fine samarbejde med sin team. Hvordan opfylder man sin lederrolle, så man både er god kollega og leder på samme tid, og det vel at mærke som helt ny på holdet. Det kan være en krævende situation at stå i, når man ikke har så meget erfaring at trække på.

På spørgsmålet, hvordan de løbende statusmøder med overtandlægen har været, siger Mette Man, at de bestemt har været givtige.

”Det gør en forskel, at der har været afsat tid til, at nu tog vi en snak. Det har gjort, at både Mette og jeg har skullet tænke over tingene. Hendes dør står åben, og jeg kan altid komme ind, hvis der er noget, jeg vil vende, men at møderne har været sat i system, krævede ekstra af os. Det har jeg sat pris på.”

Om hun kan anbefale andre ledere at tænke i mentor-banen, så ja!
”For mig har det i hvert fald været en super fordel at få lov til at være mentee. Min mentor gik på orlov til jul, så af den grund har jeg ikke brugt hende siden. Jeg har ikke fået en ny tildelt, fordi jeg oplever, at nu er jeg videre. At have en mentor det første halve år er nok, så er man faldet på plads.”
 

 
NØGLETAL
 
 
 
 
Organisation: Antal klinikker og størrelse på klinikker? 
Vi har en helt nyrenoveret klinik med seks behandlingsklinikker og en ortoafdeling med tre patientstole.
 
Antal fuldtidsansatte og hoveder ansat i tandplejen?
8,9 fuldtids KA fordelt på 12 (inklusiv en elev).
1,96 fuldtids TP fordelt på tre personer.
3,7 TDL fuldtids fordelt på fem tandlæger.
0,9 Ortodontist  - to deltidsansatte ortodontister.
 
Ledelsesstruktur?
0,8 ledelse, overtandlægen har en klinisk dag.
 
Omsorgstandpleje: Hvem forestår visitationen?
Kommunens visitator.
 
Ortodonti: hvordan er det organiseret?
Ortodonti for alle kommunes børn foretages på kommunes klinik af egne specialtandlæger. Pt. er der henvist 50 til privat praksis for at få reduceret ventetid.
 
Tværfagligt samarbejde i kommunen?
• Familieiværksætteren som er en forældreuddannelse til forældre, hvor en af forældrene er førstegangsforældre. Her deltager tandplejen når babyen nærmer sig tidspunktet for tandfrembrud.
• Et formaliseret samarbejde om sårbare familier – kaldet Vesthimmerlands-modellen – hvor der er et styrket samarbejde mellem familieafdelingens socialrådgiver, sundhedsplejen og skolepsykologerne. Her er tandplejen også tænkt ind. Samarbejdet er sat i værk for at undgå så mange foranstaltninger, men i stedet arbejde mere forebyggende med børn og de sårbare familier i kommunen.
 
Børnetal + antal brugere i de andre ordninger?
Kommunens samlede børnetal: 7789.
 
Heraf går 3724 på kommunes klinik, og 3630 går hos en af de otte private tandlæger, som kommunen har en samarbejdsaftale med. Alle kommunens børn får foretaget tandregulering på kommunes klinik, differencen dækker fx over børn, der går til tandlæge i andre kommuner, asylansøgere og små børn, hvor der endnu ikke er valgt en tandlæge.
 
Andre tandplejeordninger. F.eks. tandpleje for misbrugere og andre udsatte grupper?
Omsorgstandpleje: 88 borgere.
Specialtandpleje: 133 borgere.
Derudover foretager vi tandpleje for en del af børnene på Asylcenter Vesthimmerland. I gennemsnit har vi 50 børn i behandling. 

 
 
9. marts 2017
 

 Indhold