Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Nye sunde arbejdsvaner i Albertslund

 
 
Af Lene Outzen Foghsgaard baseret på interview med Ida Nøhr Larsen, overtandlæge i Albertslund.
 
 
”Vi besluttede at investere i kurset med Lone Østergaard, fordi vi tænker, at personalet i en tandpleje jævnligt døjer med ondt i ryg, nakke og skuldre på grund af uhensigtsmæssige arbejdsstillinger. Vi har for år tilbage haft en ergoterapeut på besøg, og arbejdsmiljøgruppen har længe talt om, at det snart var på tide igen. Der er ingen tvivl om, at dét at fokusere på vores arbejdsstillinger, er et vigtigt forebyggende arbejde. ”
 
Ida Nøhr Larsen fortæller, at hun bestemt fik sine forventninger indfriet, og at medarbejderne var entusiastiske omkring besøget. Fysioterapeut Lone Østergaard, der har specialiseret sig i ergoterapi på arbejdspladsen, var rundt på alle fire klinikker, hvor hun talte individuelt med de 23 medarbejdere. Forløbet startede og sluttede med et fælles møde på centralklinikken.
 
”Der var en overordnet fornemmelse af, at vi havde taget et initiativ til alles bedste. Samtidig blev forløbet gjort til lidt et socialt arrangement med kaffe og kage. Dét at have et fælles fokus har en stor betydning – også for den sociale kapital. ”

STÅENDE ARBEJDE OG ARMSTRÆK
Spørger man overtandlægen, hvad hun selv fik med fra mødet med Lone Østergaard forklarer hun, at det for hende primært handlede om arbejdsstillinger på kontoret, indstilling af stolen og brug af hæve/sænke bord. Hun fik dog også, ligesom sine medarbejdere, en opfordring til at styrke kroppen med daglige armbøjninger og elastikøvelser.
 
”At få hævet skrivebordet i løbet af dagen, er en ny vane, jeg skal lære. Det er noget med at arbejde stående 10-15 minutter - i hvert fald to gange om dagen, fx før og efter frokost. Jeg oplever, at jeg faktisk godt kan li' at arbejde stående, især når der er kaos på bordet i form af papirbunker. For mig renser det hovedet at stå op. Hvis jeg derimod skal koncentrere mig, virker det bedst at sidde ned.”
 
Men én ting er et hævet bord, hvad med de daglige armbøjninger, som fysioterapeuten fortalte, ville gøre underværker - bliver de til noget? ”Ja”, lyder det prompte fra overtandlægen, og hun siger oveni købet, at hun er ved at være en haj til dem.
 

Foto: Overtandlægen i action i Albertslund. 12 armstræk pr. gang.

”Lone Østergaard satte en armstrækker-challenge i gang over to måneder - tre gange dagligt og vi har udlovet en præmie. Hun lokkede med, at man bagefter ville vågne til et nyt liv! Der ligger et skema på fællesdrevet, hvor man markerer, hvor mange daglige armbøjninger, man er oppe på. Lige nu klarer jeg 12 pr. gang. Vi er ikke så mange med i konkurrencen, men til gengæld er der godt gang i elastikkerne, selvom der i starten var modstand imod dem.”
 
 

Medarbejderne har været meget positive over for måden, forløbet har været tilrettelagt på. At de har fået individuel sparring på deres arbejdsstillinger, men også tips til, hvordan man kan hjælpe hinanden med at huske de optimale forhold.
Ida Nøhr Larsen.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
NYE ELASTIKKER I HUS
Den modstand, overtandlægen taler om, gik på, at de ansatte mente, det var urealistisk at få øvelserne ind i hverdagen. Tandplejen havde i forvejen en del elastikker liggende, som lå ubrugte hen. Efter besøget er der dog kommet skred i øvelserne, og nye elastikker er indkøbt.
 
 
”Medarbejderne har været meget positive over for måden, forløbet har været tilrettelagt på. At de har fået individuel sparring på deres arbejdsstillinger, men også tips til, hvordan man kan hjælpe hinanden med at huske de optimale forhold. Når det kommer til elastikkerne, er det imponerende, hvordan de er kommet på banen. De fleste, der øver med elastikker, gør det i pauserne, og det er forskelligt fra klinik til klinik, hvor mange der er aktive.”
 
Tandplejen har som nævnt investeret i nye elastikker, og arbejds-miljøgruppen har fulgt op med hver uge at introducere øvelser på fællesdrevet mail. Også på personalemødet er initiativet bakket op. Her satte Ida Nøhr Larsen alle i gang med at lave morgenøvelser til Søs Fengers ”Lighterens flamme”. Tanken er, at arbejdsmiljøgruppen vil stå for motionen ved alle fremtidige møder.
 
 
TANDPLEJENS EGEN MEDICIN
Overtandlægen taler om, at det nu handler om at holde fast i de nye tiltag, og at fokus på arbejdsstillinger er som en sundhedsmæssigt lektion. Ligesom jo også patienterne kan have de bedste intentioner om at børste tænder hver dag, så er det ikke alle, der får det gjort. Det kan være svært at ændre vaner, selvom man godt ved, hvornår noget er sundt eller godt for en. Viden er ikke det samme som at handle derefter.
 
”Vi tager på en måde vores egen medicin, for nu skal der arbejdes på at få de nye redskaber og råd til arbejdsstillinger indarbejdet i hverdagen - så de ligger på rygraden. Jeg kan absolut anbefale andre tandplejer at tage et lignende initiativ, og også gerne med Lone Østergaard ved roret. Hun er i øjenhøjde og kender tandplejens behov. Det skaber tillid. Jeg tænker at ergoterapi på arbejdspladsen er en langsigtet investering.”
 
 
 
Kurset i ergonomi i Albertslund er skræddersyet i et samarbejde mellem ATO og Lone Østergaard. Læs mere her
 
 
 
 
 

 

Vi har hængt elastikkerne i øjenhøjde 

 
 
Interview med Eva Ebert Stjernholm, klinikassistent i Albertslund Kommunale Tandpleje.
 
”Det er vigtigt at fokusere på arbejdsstillinger i tandplejen, og jeg prøver at præge alle til at gøre tingene rigtigt. At holde armene ind til kroppen, sidde så langt inde på stolen som muligt og i det hele taget forsøge ikke at have for meget statisk arbejde - lige komme ud at rende, når chancen byder sig.”
 
På spørgsmålet om, hvad Eva Ebert Stjernholm selv fik ud Lone Østergaards besøg, svarer hun, at hun fik repeteret tingene rigtig godt. Ting, hun vidste i forvejen, men som nemt kan glemmes hen ad vejen.
 
Hun fortæller, at nye vaner jo tager tid om at indfinde sig, men at hun og kollegerne er blevet bedre til at minde hinanden om at lave øvelser for arme, nakke og skuldre. Der bliver også gjort brug af elastikkerne, ikke dagligt, men ofte fortæller klinikassistenten.
 
”Vi har hængt elastikkerne op i køkkenet, så de hænger synligt. Det tager måske fem minutter at lave øvelserne, og helst skulle vi jo lave dem tre gange om dagen. For de fleste af os passer det bedst, når vi går til frokost og igen lige inden, vi går hjem. Det er vigtigt at holde fast i, at de gange, vi får det gjort er langt bedre end ingenting. Som regel er det sådan, at bare én går i gang, så motiverer det de andre.”
 
 
GODT FOR NAKKE OG SKULDRE
Hos de fleste af os er problemet, fortæller Eva Ebert Stjernholm, at skuldrene sidder for meget oppe ved ørerne. Men de skal ned! Selv er hun blevet mere opmærksom på fx at sætte sig bedre til rette, når hun sidder ved computeren – så højt som muligt på stolen med armene ind til kroppen og arbejde med hænderne lige for på tastaturet.
 
”Vi siger dagligt til hinanden, hov nu sidder du ikke, som du skal. Sænk skulderen, ret dig op, tilbage på stolen! Tit behøver man bare lige at røre ved hinanden, så ved den anden godt, at man skal huske sin arbejdsstilling. Ingen tager det ilde op, hvis man bliver rettet på, tværtimod. Det viser, at nogen har omsorg for en, så det bliver man kun glad for.”
 
Men hvad skal der til for at fastholde de nye, gode vaner? Klinikassistenten svarer, at det hjælper at holde hinanden fast i de nye vaner. Hvis nogen siger, de har ondt, så skal man opfordre til fx at tage nogle elastikøvelser.
 
”Nye rutiner kommer jo ikke bare på en måned. Det er bestemt godt at få en ekspert ud til blive mindet om, hvor vigtigt det er at passe på kroppen. Det kan man nemt glemme i dagligdagen, når det hele går lidt stærkt, hvilket det desværre ofte gør. ” 
 
 

Det er vigtigt at holde fast i, at de gange, vi får det gjort er langt bedre end ingenting. Som regel er det sådan, at bare én går i gang, så motiverer det de andre.
Eva Ebert Stjernholm.

 
 
 
 
 
 
 
26. oktober 2017