Erhvervsudygtighedsforsikring, der ikke bliver dyrere med alderen

Tekst og redigering: Ea Nielsen
I ATO kan du som privat ansat tandlæge få en forsikring mod tab af erhvervsevne til en konkurrencedygtig pris. Du får en komplet løsning med stærk dækning, pensionsopsparing og økonomisk stabilitet. Det er en ordning, der passer til livet som tandlæge, og som er både langsigtet og tryg.
Der er flere gode grunde til at vælge denne løsning frem for traditionelle tab af erhvervsevne-forsikringer:
Aldersuafhængig pris – økonomisk tryghed på lang sigt
Modsat mange forsikringer, hvor prisen stiger markant med alderen, tilbyder PFA en kollektiv ordning med fast månedlig betaling uanset om du er 30 eller 59 år. Det giver dig forudsigelige udgifter og beskytter dig mod præmiechok senere i livet.
Du får ikke kun tab af erhvervsevne-forsikring. PFA-ordningen inkluderer også:
• Dækning ved kritisk sygdom
• Dødsfaldsdækning
• Indbetalingssikring (PFA betaler pensionsbidraget, hvis du bliver uarbejdsdygtig)
• Mulighed for tilvalg som helbredssikring og børnedækning
Det giver dig og din familie en bredere økonomisk sikkerhed.
Vi har spurgt nogle af vores medlemmer, hvad de synes om ordningen:
Da jeg skiftede i tidernes morgen, fik jeg en meget professionel og grundig gennemgang og hjælp til pension. Jeg havde også lidt spørgsmål til erhvervsudygtighedsforsikringen, da jeg var i tvivl om jeg betalte til den. Her fik jeg hurtigt hjælp og forklaret, hvordan det hele bare kører automatisk via pensionsindbetalingen.
Charlotte Thomsen
Jacob Høxbroe, tandlæge:
Ja, jeg er privat ansat og har faktisk kun været kommunalt ansat i 9 måneder ud af mine 10 år som tandlæge. Jeg har dog været medlem af ATO lige siden jeg var studerende, og har også i en periode været med i et udvalg i ATO.
Hvorfor valgte du PFA’s pensionsordning med erhvervsudygtighedsforsikring gennem ATO?
Fordi den er klart bedre end hvad jeg ellers har kunne finde af lignende forsikringer.

Vil du anbefale den til andre, og hvis ja, hvorfor?
Jeg synes man er godt dækket, især fordi der er tale om fagspecifik erhvervsudygtighed – så man f.eks. vil være økonomisk understøttet mens man uddanner sig på ny, hvis uheldet var ude og man måtte skifte branche. Og så er det et relativt lille beløb man betaler, og det stiger ikke med tiden/alderen. Det synes jeg også vægter tungt.
Har du konkret haft brug for den? Hvis ja, hvordan var din oplevelse?
Nej, jeg har heldigvis ikke haft brug for den. Som de fleste andre forsikringer, håber jeg at det aldrig når at blive relevant!
Fie Kirkeskov Friis, tandlæge
“Adgangen til en bedre erhvervsudygtighedsforsikring var netop en af grundene til, at jeg skiftede til ATO. Så jeg har både pensionsordning og erhvervsudygtighedsforsikring i PFA gennem jer.
Forløbet har været rigtig fint og jeg får kvalificeret sparring med PFA, når jeg har behov for det. Der er mange flere forhold at tage stilling til, end jeg før havde kendskab til. De har været søde og effektive i deres rådgivning, så jeg er forsikret rigtig og ikke er over- eller dobbeltforsikret.

Det er dejlig praktisk at forsikringen betales over de pensionsmidler, jeg overfører. Det, at forsikringspræmien ikke stiger med alderen var også afgørende for mig.
Anne, tandlæge i Aarhus
Hvorfor valgte du PFA’s pensionsordning med erhvervsudygtighedsforsikring gennem ATO? Jeg blev vred på TF’s udbyder, da jeg synes, de behandlede mig uretfærdigt første gang, jeg blev syg. Jeg regnede ikke med at kunne komme med hos PFA pga. tidligere sygdom, men de ville gerne lukke mig ind.”
Vil du anbefale ordningen til andre? Ja, helt klart, god rådgivning og fair ordning med ens pris livet igennem.
Har du konkret haft brug for den? “Ja, jeg er blevet fleksjobber og får derfor en mindre udbetaling hver måned samt dækning af pensionsbidrag. Jeg har ydermere gjort brug af betalt lægeforløb. De rådgivere, jeg har været i kontakt med har været meget søde at snakke med.”