Dentalmission på Filippinerne

Vi hedder Marcus og Anne-Sofie, og vi vil gerne fortælle lidt om vores dentalmission til Cebu på Filippinerne via organisationen Rise Above.
Teamet på denne mission bestod af frivillige tandlæger og tandlægestuderende fra Danmark, Filippinerne og USA.

Vi er henholdsvis på 9. semester og netop dimitteret som tandlæge fra IOOS.
Dentalmissionen forløb over fem dage på en high school i Cebu City, efterfulgt af fem dage i en lille landsby oppe i bjergene. Filippinerne er et land, der ligger helt i toppen af skalaen, når det gælder sukkerforbrug pr. indbygger. Sammenholdt med en generelt ringe mundhygiejne giver det landet en meget høj cariesaktivitet.

Vi arbejdede primært selvstændigt ved hver vores unit. En unit bestod af en liggestol, der kunne justeres i fire forskellige niveauer, to vinkelstykker med forskellige hastigheder, en vandforsyning via to fyldte sodavandsflasker samt et meget svagt, separat sug.

ATO har støttet en flok tandlæger og tandlægestuderende med midler til deres rejser til Guatemala og Filippinerne denne sommer. Man har kunnet følge rejserne på ATO’s Instagram

Vi er henholdsvis på 9. semester og netop dimitteret som tandlæge fra IOOS.
Dentalmissionen forløb over fem dage på en high school i Cebu City, efterfulgt af fem dage i en lille landsby oppe i bjergene. Filippinerne er et land, der ligger helt i toppen af skalaen, når det gælder sukkerforbrug pr. indbygger. Sammenholdt med en generelt ringe mundhygiejne giver det landet en meget høj cariesaktivitet.

Vi arbejdede primært selvstændigt ved hver vores unit. En unit bestod af en liggestol, der kunne justeres i fire forskellige niveauer, to vinkelstykker med forskellige hastigheder, en vandforsyning via to fyldte sodavandsflasker samt et meget svagt, separat sug.

Hele teamet behandlede i alt 1150 patienter, ekstraherede 1060 tænder og lavede 700 fyldninger i løbet af de ti dage. Dette skete på baggrund af stærkt begrænsede behandlingsmuligheder, hvor endodonti og protetik ikke var muligt. Det betød, at hvis en tand var meget nedcarieret eller nekrotisk, kunne vi kun tilbyde ekstraktion eller ingen behandling. Vi behandlede altså langt mere radikalt, end man ville have gjort i Danmark. På billedet herunder ses pulpapolypper som resultat af store cariesangreb – dette var ikke et sjældent syn.

Vi har på disse ti dage ekstraheret mere end ti gange så mange tænder, som vi har gjort gennem hele vores studietid. Vi fik derfor kendskab til en helt ny verden af instrumenter. Underkæbe 6’ere er klart de tænder, vi har ekstraheret flest af, og her har et fornyet kendskab til kohornstænger været en stor hjælp.

Nogle af de største forskelle mellem klinikken på Filippinerne og de danske klinikker var:

• Hygiejnen: Der var ingen håndvask på klinikken, så der blev kun brugt håndsprit. Tængerne blev autoklaveret, men ikke sterilt indpakket og lå sammen i store bakker.

• Belysningen: Den eneste belysning kom fra en pandelampe, man selv skulle medbringe.
• Ergonomien: Den måtte kompromitteres, da hverken patientens eller behandlerens stol kunne justeres i højden.

• Klimaet: Temperaturen var over 30 grader med høj luftfugtighed, og der var kun ventilatorer som “aircondition”.

Vi har lært utrolig meget af at være med på denne dentalmission. Vi har, som nævnt, fået langt mere erfaring med ekstraktioner, men vi har også haft rig mulighed for at arbejde selvstændigt og lære at træffe egne behandlingsbeslutninger. Vi har desuden fået et nyt perspektiv på, hvor gode forhold man arbejder under i Danmark, men også lært, at man kan udføre rigtig fine behandlinger under langt mere primitive forhold. Vi har set mange spændende cases, som f.eks. det på billedet herunder, hvor patienten efterspurgte, om vi kunne skabe mere symmetri med en plastfyldning…

Hvis vi skulle have gjort noget anderledes, ville vi ønske, at der havde været større fokus på at forbedre mundhygiejnen. Fokus lå i høj grad på at behandle de aktuelle behov, men vi savnede bedre muligheder for at instruere patienterne i mundhygiejne, så vi kunne mindske risikoen for fremtidige problemer. Vi forstår dog godt, at indsatsen primært blev lagt på at behandle akutte tilstande, som enten gav smerter eller havde høj risiko for at udvikle smerter i fremtiden.