Leder: Tillykke med de 10 år med privat ansatte tandlæger i ATO

Som privat ansat tandlæge ved jeg, hvor vigtigt det er at have en stærk faglig partner i ryggen. Derfor er jeg medlem af ATO – foreningen, der udelukkende organiserer ansatte tandlæger og altid står på vores side.
I år kan vi fejre, at det er 10 år siden, de første privat ansatte tandlæger blev medlemmer af ATO. Det er et jubilæum, der viser, at vi har erfaringen, kompetencerne og styrken til at støtte privat ansatte tandlæger bedst muligt.
ATO hjælper os med alt det, der betyder noget i arbejdslivet: løn, kontrakt, ferie, barsel og provision. Når udfordringerne opstår, kan jeg regne med, at ATO har min ryg. Samtidig giver det konkurrencedygtige kontingent og den erhvervsudygtighedsforsikring, der aldrig stiger i pris, en tryghed, som er helt unik.
Som medlem af ATO’s udvalg for privat ansatte tandlæger vil jeg gerne sige tillykke med de 10 år – og tak til alle, der har været med til at skabe et stærkt fællesskab for os privat ansatte tandlæger. ATO er, og bliver, den stærke stemme for vores vilkår.
Lasse Zurbrügg, formand for ATO’s forhandlingsudvalg for privat ansatte tandlæger.