EAPD 2025
Anne Birkeholm Jensen, Pernille Hess og Marie-Louise Milvang Nørregaard deltog på årets konference i Edinburgh
Tekst: Pernille Hess
Smiles Across the Globe – Cutting-Edge Pediatric Dentistry
I stedet for det sædvanlige interimsmøde arrangeret af EAPD, gik tre store organisationer i år sammen om en fælles kongres: American Academy of Pediatric Dentistry, Royal College of Surgeons of Edinburgh og European Academy of Paediatric Dentistry (EAPD). Under titlen Smiles Across the Globe mødtes således tandlæger fra hele verden i Edinburgh i september 2025 for at dele viden om børnetandpleje på højt fagligt niveau.
Målet forud for kongressen var ambitiøst – at udvikle globale guidelines for pædodonti og parodontale sygdomme hos børn og unge. Hvor EAPD’s interims normalt fokuserer på europæiske retningslinjer, gik denne konference et skridt videre: et forsøg på at samle den samlede viden og skabe et fælles, internationalt fundament for undersøgelse og behandlingen af parodontale lidelser hos de yngste patienter.
Forud for kongressen havde tre internationale arbejdsgrupper gennemgået den eksisterende litteratur inden for hvert sit fokusområde inden for parodontologien. På baggrund af den nuværende evidens pegede de på videnshuller, forskningsbehov og konkrete forslag til nye fælles retningslinjer – alt sammen med målet om at skabe et fælles fundament for pædodonti, selvom sundhedssystemer, politik og praksis varierer fra land til land.
Fælles udfordringer – forskellige virkeligheder
Konferencen indeholdt som altid mere end det videnskabelige arbejde fra workshopsne, så der var også andre faglige emner på programmet. Der blev talt om både behandlingstilgange ved caries, retningslinjer for endokardit profylakse eller måske mere vejen til retningslinjerne og udfordringer ved at have men især at have forskellige divergerende retningslinjer behandlet og så var der også oplæg om søvnapnø og AI i Tandplejen.
Fredag formiddag handlede om Minimally invasive Dentistry in the USA ved Yasmi O. Crystal efterfulgt af Minimally invasive Dentistry in Europe/UK ved David J. Manton. Yasmi præsenterede en amerikansk tilgang, der lå tæt på den skandinaviske filosofi: Fokus på barnet, langsigtet planlægning med mindst mulig invasiv behandling og så få besøg som muligt.
Alligevel er der markante forskelle i organiseringen af tandplejen. I USA får eksempelvis omkring 25 % af børn, der henvises til generel anæstesi, aldrig udført behandlingen – ofte på grund af manglende samtykke eller økonomiske barrierer.
Et andet tydeligt skel ses i brugen af sølvdiaminfluorid (SDF), som er langt mere udbredt i USA end i Danmark. Midlet har god effekt på anterior caries og kan være et værdifuldt redskab til at reducere sensitivitet – så forældre faktisk kan børste tænder på barnet – men evidensen for brugen posteriort er fortsat begrænset. Mere viden om emnet kan findes her Use of Silver Diamine Fluoride for Dental Caries Management in Children and Adolescents, Including Those with Special Health Care Needs
I det hele taget tog Yasmi udgangspunkt i mange af de guidelines der findes i AAPD og her kommer links til artikler der omhandler disse guidelines inden for forskellige områder:
p_minimallyinvasivedentistry.pdf
Use of Vital Pulp Therapies in Primary Teeth 2024
Vital Pulp Therapy in Permanent Teeth: A Systematic Review and Meta-Analyses
Barnet i centrum – ikke hullet
David Manton, der talte om den europæiske tilgang, mindede os om, at der findes ingen golden rule. Den gode behandling er altid individuel, og vores opgave som pædodontister er at vælge det rigtige værktøj fra værktøjskassen – med målet: Happy, healthy children.
Han understregede vigtigheden af at kommunikere forståeligt med forældre:
– Tal om heling i stedet for remineralisation (forældrene er ikke kemikere
– Fjern skyldfølelsen og den løftede pegefinger – den har aldrig bragt noget godt!
– Vær nysgerrig på familiens ressourcer og ønsker
Et hul er ikke bare et hul – det kan være alt fra et initialt cariesangreb til en læsion med pulpainddragelse. Vi skal derfor kunne – og sætte ind med forskellige strategier.
Selvom der fortsat mangler solid evidens for effektiviteten af minimal invasiv behandling, er der bred enighed om, at denne tilgang er den mest hensigtsmæssige både klinisk og etisk.
David Manton havde også pointer med omkring den kæmpe forskel der er på børnetandpleje i EU både når det gælder behandlingstilbud, adgang og omkostning.
Endokarditprofylakse og udfordringer ved divergerende guidelines
Martin Thornhill gav kursisterne en spændende gennemgang af endokardit-guidelines i Storbritannien, hvor Skotland og England i mange år havde forskellige tilgange og anbefalinger til endokarditprofylakse. Han beskrev, hvordan man efter en længere proces, alternative måder at indhente data samt store økonomiske beregninger om hvorvidt det kan betale sig at forebygge vs. risikere menneskeliv, endelig fik udarbejdet retningslinjer, der i højere grad var ensartede.
På baggrund af dette er dette flowdiagram udviklet:
Hvis du vil vide mere, kan du læse denne artikel: Prevention of infective endocarditis in at-risk patients: how should dentists proceed in 2024? Sidst i artiklen finder du også en patient brochure til inspiration.
Søvnapnø – er det en udfordring børnetandlægen skal håndtere?
Efter en god nats søvn oven på fredagens storslåede gallamiddag med sækkepibe og kilt i historiske bygninger startede lørdag morgen med emnet søvnapnø hos børn ved Ama Johal. Han kunne fortælle, at der er stor forskel på overvåget og selvrapporteret søvnapnø og så er det vigtigt at understrege, at være mundånder er ikke søvnapnø.
Incidensen af søvnapnø hos børn er stigende, især i takt med øget forekomst af overvægt – og det kalder på tværfagligt samarbejde. Der blev peget på behovet for, at tandlæger bliver bedre til at identificere risikobørn, så de kan blive udredt – f.eks. gennem et par målrettede anamnesespørgsmål og en klinisk vurdering af svælg og mandler. Men det skal iværksættes og hvem gør det? Igen er der nationale forhold der spiller ind.
Grundlæggende handler undgåelse af søvnapnø i høj grad om frie luftveje under søvn, og derfor fremhæves tungen ofte som en nøglefaktor, men også andre anatomiske strukturer har en betydning. Hvor man tidligere fjernede mandler og polypper profylaktisk, sker det i dag kun ved funktionsforstyrrelser. Interessant nok kan fjernelse af tungebånd føre til søvnapnø, fordi tungen falder længere tilbage.
For nu er der endnu ikke solid evidens for effekten af muskel- og tungetræning, da søvnapnø indtræffer under søvn, hvor man ikke er bevidst om musklernes funktion, og ortodontiske indgreb som fx at gøre ganen bredere synes heller ikke at have varig effekt. Man skal dog være opmærksom på at masken til søvnapnø kan forårsage udvikling af malokklusion, idet den presser/fastholder maxillen.
Kunstig intelligens og tandlægens rolle
Brugen af AI vokser hastigt – også inden for tandpleje, især inden for røntgendiagnostik.
Men hvordan påvirker det tilliden mellem patient og tandlæge? I dag udføres op mod 65 % af anbefalede behandlinger ikke (i USA) – ofte på grund af patienternes mistro. I dag er der stor forskel på diagnostik og behandlingsplan tandlæger imellem. Vil tilliden øges, hvis diagnosen delvist stilles af AI?
AI diagnosticerer på mange områder mere præcist, men den må aldrig stå alene. Målet er at skabe merværdi gennem samspillet mellem menneske og teknologi – og frigive ressourcer til andre dele af sundhedssystemet.
Parodontale udfordringer hos børn og unge
Konferencens afsluttende oplæg blev præsenteret af David Herrera og Phoebus Madianos under titlen EAPD/EPF Periodontal Guidelines for Children. Oplægget tog udgangspunkt i i den nye klassifikation fra 2018 A new classification scheme for periodontal and peri‐implant diseases and conditions – Introduction and key changes from the 1999 classification
Flere eksperter har gennem årene peget på behovet for særskilte retningslinjer, der afspejler børne og unge – tandsættets særlige karakteristika. Og som nævnt indledningsvist blev der i marts 2025 afholdt workshops i Madrid med det formål at opdatere og uddybe viden om epidemiologi, ætiologi, risikofaktorer, diagnostik og behandling af parodontale sygdomme hos børn og unge. Arbejdet i arbejdsgrupperne har givet anledning til en fornyet vurdering af, om børn og unge reelt dækkes tilstrækkeligt af de eksisterende definitioner Addressing periodontal diseases in children and adolescents – European Federation of Periodontology
De deltagende eksperter arbejdede i tre grupper med fokus på henholdsvis systemiske forhold, gingivale sygdomme og parodontitis.
Den første arbejdsgruppes resultater er allerede publiceret under titlen Periodontitis and Periodontal Conditions in Systemically Healthy Children and Adolescents
De to øvrige publikationer forventes udgivet i løbet af 2025 under titlerne:
- Gingivitis in children and adolescents without known systemic involvement – A systematic review
- Periodontal diseases and conditions in children and adolescents associated with systemic disorders
Et centralt budskab fra oplægget var, at mundskyl som behandling for parodontal sygdom kun bør anvendes af ganske få voksne – og endnu færre børn.
Aktuelle data viser, at omkring 52 % af børn og unge har gingivitis, hvilket understøtter behovet for, at klassifikationen af parodontitis fra 2017 revideres, så den også omfatter børn og unges parodontale udfordringer – særligt i relation til det primære og blandede tandsæt.
Desuden blev det pointeret, at pocheregistrering ikke bør foretages på børn under seks år, medmindre der ved den kliniske undersøgelse findes tegn på sygdom.
Afslutningsvis blev der lagt vægt på, at barnets perspektiv skal være i centrum, og at information, motivation og profylakse fortsat er afgørende faktorer for god compliance og succesfuld behandling.
Sammen om fremtidens børnetandpleje
Som deltager på internationale konferencer er det altid berigende at opleve, hvordan pædodontien formår at samle så mange engagerede og kompetente fagfolk på tværs af grænser – alle med barnet i centrum og et fælles mål om at skabe sunde smil verden over.
Konferencen i Edinburgh blev for mig en tydelig påmindelse om, at børnetandpleje er et globalt fællesskab. Samarbejde på tværs af lande, systemer og traditioner er helt afgørende, hvis vi skal udvikle os som fag og sikre, at børn og unge får den bedst mulige orale sundhed. De mange oplæg viste, at selvom rammer og ressourcer varierer, deler vi de samme grundlæggende værdier: viden, evidens og empati.
EAPD 2025 formåede at forene forskning, klinisk erfaring og fremtidsperspektiver – alt sammen med udgangspunkt i barnets og den unges behov. To dage fyldt med opdateret viden, inspirerende diskussioner og en stærk fornemmelse af, at pædodontien står solidt som fagligt felt.
Jeg rejste hjem med ny inspiration, konkrete faglige input – og en fornyet stolthed over at være en del af et felt, hvor faglighed og omsorg går hånd i hånd.
Derfor kan jeg kun opfordre til at deltage, når EAPD 2026 løber af stablen i Liverpool den 1. –4. juli. Det er en oplevelse, der både styrker det faglige fundament og giver ny energi til hverdagen i klinikken.
Og husk – der er mulighed for at søge økonomisk støtte til posterpræsentation forskellige steder, så måske er det næste år, du skal dele dit eget projekt med kolleger fra hele verden?
Noget af det jeg tager med mig fra EAPD 2025
- Barnet i centrum – ikke hullet
Al behandling skal tage udgangspunkt i barnet og familien, ikke i læsionen. Kommunikation, tillid og forståelse for familiens ressourcer er afgørende for succesfuld behandling. - Fælles retningslinjer skaber stærkere klinisk praksis
Arbejdet med internationale guidelines for både endokarditprofylakse og parodontale sygdomme viser, at fælles faglige standarder kan løfte kvaliteten – også når sundhedssystemer og traditioner er forskellige. - Minimal invasiv behandling er fremtiden
Mindre indgreb, bedre langsigtet planlægning og fokus på bevarelse af væv er centrale principper – både i amerikansk, europæisk og skandinavisk pædodonti. - Tværfagligt samarbejde er nøglen
Emner som søvnapnø og AI i tandplejen minder os om, at tandlæger spiller en vigtig rolle i det samlede sundhedsbillede, og at samarbejde med andre sundhedsprofessioner bliver stadig vigtigere. - Evidens, empati og engagement
Konferencen understregede, at pædodonti står stærkest, når klinisk erfaring, forskning og menneskelighed går hånd i hånd – lokalt såvel som globalt.
