Nyt medlem i ATO’s kursusudvalg
Billedet er fra et af dagene på DKTE-kurset der blev afholdt i januar 2024
Velkommen til Charlotte Juhl, der fremover skal være med til at planlægge ATO’s mange kurser.
Charlotte Juhl er uddannet tandlæge i 2007 og har arbejdet i kommunal tandpleje siden, de sidste knap fire år som afdelingstandlæge i Vejle kommune, hvor hun også er bosat.

Vi spurgte Charlotte, hvorfor hun har valgt at gå ind i arbejdet i kursusudvalget: “Fagligt trives jeg især godt med behandling af småbørn. Jeg ser dagligt, hvor mange forskellige faglige kompetencer der er i spil og efterspørges blandt kommunalt ansatte tandlæger. Lige fra diagnostik, behandlingsplanlægning og cariesterapi til kommunikation og pædagogik men også i stigende grad efterspørgslen på kirurgiske kompetencer samt viden om håndtering af børn som ikke er behandlingsparate.
Jeg ser frem til at bidrage i ATO’s kursusudvalg med min mangeårige erfaring indenfor kommunal tandpleje og være med til at finde relevante og spændende kursus tilbud som dækker hele den efter hånden store palette af kompetencer som efterspørges i kommunal tandpleje.”
Velkommen til Charlotte!