Leder: Voksne med særlige behov har brug for et samlet tandplejetilbud

Debatten om voksentandpleje kommer ofte til at handle om tilskud, egenbetaling og frit valg. Men for voksne med særlige behov er udfordringen langt mere grundlæggende.

Her handler det ikke alene om økonomi. Det handler også om sygdom, handicap, psykisk sårbarhed, social udsathed og nedsat funktionsevne, og om et system, der alt for ofte er svært at overskue for de mennesker, som har allermest brug for hjælp.

Det er samtidig en gruppe borgere, som sjældent får hjælp gennem de løsninger, der normalt diskuteres på det almene voksentandplejeområde. Generelle tilskud, frit valg og modeller, hvor borgeren selv skal overskue behandlingsbehov, økonomi og vejen gennem systemet, løser ikke problemerne for mennesker med særlige behov.

For denne målgruppe handler udfordringen ikke kun om, at tandbehandling er dyr, problemet er også, at systemet er for fragmenteret, for svært at navigere i og i alt for høj grad bygger på en forventning om, at borgeren selv har ressourcerne til at finde den rette hjælp.

Derfor er der behov for et stærkere og mere sammenhængende offentligt ansvar.

I dag er tilbuddene til voksne med særlige behov fordelt på flere forskellige ordninger: omsorgstandpleje, specialtandpleje og socialtandpleje. Hver ordning har sine egne visitationskriterier, betalingsregler og administrative grænser.

Resultatet er et system, som er vanskeligt at forstå for borgerne, svært at navigere i for pårørende og socialfaglige medarbejdere og administrativt tungt for kommunerne.

Derfor mener ATO, at tiden er inde til at samle tilbuddene i én mere enkel og sammenhængende ramme: voksentandpleje for voksne med særlige behov.

En samlet offentlig ordning, hvor de eksisterende tilbud samles og forenkles, hvor visitationen bliver mere ensartet, og hvor egenbetalingen afskaffes i videst muligt omfang for borgere med dokumenterede særlige behov.

Det handler ikke om at ophæve det personlige ansvar for tandsundhed. Forebyggelse, tandbørstning og egne vaner betyder fortsat meget.

Men for denne målgruppe hænger tandsundhed tæt sammen med livsvilkår, sygdom, funktionsevne og adgang til social støtte. Derfor kan løsningen heller ikke være de samme redskaber, som anvendes på det almene voksentandplejeområde.

Når vi taler om voksne med særlige behov, skal vi ikke møde borgerne med et kludetæppe af ordninger, egenbetaling og uoverskuelige valg.

Vi skal møde dem med et samlet, enkelt og værdigt offentligt tilbud, hvor hjælp, visitation og behandling hænger sammen.

Det vil ikke løse alle udfordringer i dansk tandpleje. Men det vil være et konkret og nødvendigt skridt mod en mere retfærdig voksentandpleje.

Vi skal bruge ressourcerne dér, hvor behovet er størst. Og vi skal sikre, at de mennesker, der har sværest ved at finde vej i systemet, ikke samtidig mødes af det mest komplicerede system.

Hanne Jacobsen, formand for ATO