Den statslige kompetencefond åbner d.10. august
Er du ansat i staten, og er der et kursus, du gerne vil på, kan du begynde at forbedre dig til fondsåbningen som er fra den 10. august kl. 10.00 til 19. august 2026 kl. 17.00.
Statsligt ansatte tandlæger kan søge om midler til efter- og videreuddannelse hos Den Statslige Kompetencefond.
Fonden yder tilskud til kursusgebyr, undervisningsmateriale og transport- og opholdsudgifter.
Som statsligt ansat tandlæge skal du søge via Akademiker-fondspuljen.
Akademiker-fondspuljen kan give tilskud til ansøgninger inden for følgende beløbsgrænser pr. ansøgning:
- 50.000 kr. til master-/kandidatmodul(er)
- 30.000 kr. til diplom-/akademi-/bachelormodul(er)
- 5.000 kr. pr. kursusdag for kurser (uden ECTS-point) og konferencer, dog maksimalt 20.000 kr. for kursus/konference på fire dage samt maksimalt 25.000 kr. for kursus/konference på fem dage eller derover.
Hvis det ansøgte beløb overskrider beløbsgrænserne, forudsættes det, at arbejdspladsen finansierer de resterende udgifter.
Inden du ansøger fonden, bør du læse retningslinjerne, som du kan finde på fondens hjemmeside her. Der finder du regler for kursets varighed, aktivitetens startdato m.v.
Nyt fondssystem
Vær opmærksom på, at den 1. juni overgik Den Statslige Kompetencefond til et nyt fondssystem. Systemet skal sikre en stabil drift og bygger på tidligere erfaringer. I forbindelse med overgangen til det nye fondssystem har fonden lavet en FAQ, som du kan finde på dens hjemmeside her.
Du kan allerede nu logge ind med MitID, oprette ansøgninger og sende dem til ledergodkendelse. Ansøgninger kan dog først godkendes og indsendes, når fonden åbner igen 10. august kl. 10.00.