Ferietillæg eller feriegodtgørelse – hvad gælder for dig?
Den 1. september begynder et nyt ferieoptjeningsår. Det er derfor et godt tidspunkt at tjekke dit ferieregnskab og få planlagt de feriedage, du eventuelt har til gode.
Ferie, som er optjent i perioden 1. september 2025 til 31. august 2026, kan som udgangspunkt holdes frem til den 31. december 2026. På din lønseddel kan du se, hvor mange feriedage du har tilbage.
Ferietillægget afhænger af, hvordan du er ansat:
Er du kommunalt ansat, får du den sidste del af ferietillægget udbetalt med augustlønnen. Den første del blev udbetalt med lønnen i maj 2026 og omfattede 1 procent af den ferieberettigede løn fra september 2025 til maj 2026. Med augustlønnen udbetales ferietillægget for de sidste tre måneder af ferieoptjeningsåret.
Er du privatansat og får løn under ferie, har du ret til et ferietillæg på mindst 1 procent af den ferieberettigede løn. Mange arbejdsgivere udbetaler tillægget i to rater, hvor den sidste udbetales med augustlønnen.
Langt de fleste privatansatte tandlæger er dog provisions- eller timelønnede og får i stedet 12,5 procent i feriegodtgørelse. Er det tilfældet, får du ikke et særskilt ferietillæg med augustlønnen.
Er du i tvivl om din ferieordning, kan du tjekke din ansættelseskontrakt og lønseddel eller kontakte ATO.