Et år med forskning midt i tandlægestudiet
Sofie Heinel satte den almindelige undervisning på pause for at tage et skolarår. Det gav hende mulighed for at følge et forskningsprojekt hele vejen fra patientkontakt og prøvetagning til laboratoriearbejde, dataanalyse og arbejdet med en videnskabelig artikel
Jeg hedder Sofie Heinel, er 25 år og begynder på 9. semester på tandlægeuddannelsen efter sommerferien. Det seneste år har jeg imidlertid byttet den almindelige undervisning ud med et skolarår, som har givet mig mulighed for at fordybe mig i forskning.
Min interesse for forskning opstod, da jeg skrev bachelorprojekt på 6. semester. Jeg blev grebet af muligheden for at undersøge et afgrænset emne grundigt – en mulighed, der ellers kan være svær at finde tid til på et travlt studie. Efterfølgende talte jeg med min bachelorvejleder, som tilbød mig et skolarår under hendes vejledning. Allerede på 7. semester begyndte vi at drøfte mulige emner, og sammen med min dygtige vejledergruppe fik vi formuleret et projekt.
I løbet af skolaråret har jeg været en del af et større ph.d.-projekt, der blandt andet undersøger, hvordan kroniske odontogene infektioner kan føre til kritisk infektionsspredning. Mit eget delprojekt har haft fokus på, hvordan bakterierne er organiseret i hjerneabscesser med formodet odontogent udgangspunkt. Det har været særdeles lærerigt at få en større forståelse for, hvordan infektioner med udgangspunkt i mundhulen kan sprede sig til andre dele af kroppen – i sjældne tilfælde helt til hjernen – og udvikle sig til alvorlige, potentielt livstruende tilstande. Arbejdet har samtidig tydeliggjort, hvor tæt oral og generel sundhed hænger sammen, og hvor vigtig forebyggelse, tidlig diagnostik og behandling af odontogene infektioner kan være.
Da jeg begyndte som skolarstuderende i september 2025, var jeg både spændt og en smule usikker på, hvad året ville bringe. Siden da har jeg fået indblik i stort set alle dele af et forskningsprojekt. Jeg har tilbragt mange timer på Rigshospitalet, hvor jeg har talt med patienter, indsamlet pus- og spytprøver samt spørgeskemaer. Herefter har jeg arbejdet med den mikrobiologiske bearbejdning af prøverne.
En central del af projektet har været at visualisere bakterierne i prøverne og undersøge, hvordan de er organiseret. Det har betydet mange timer i laboratoriet og foran mikroskopet, hvor jeg har studeret bakteriernes rumlige organisering.
Jeg har desuden lært at analysere resultater, udarbejde figurer og grafer og sætte fundene ind i en større faglig sammenhæng. Arbejdet skal nu munde ud i en videnskabelig artikel, som samtidig bliver grundlaget for mit speciale.
Skolaråret har ikke alene styrket mine forskningsmæssige kompetencer, men også givet mig større tillid til mine egne faglige vurderinger. Jeg er blevet bedre til at træffe selvstændige beslutninger og til at bevare roen, når forsøg, analyser eller programmer ikke helt opfører sig som forventet – hvilket de sjældent gør i første forsøg.
Tandlægestudiet er både spændende og travlt, og der er ikke altid meget tid til længerevarende faglig fordybelse. Derfor har skolaråret været en særlig værdifuld mulighed for at følge min nysgerrighed og opleve hele processen fra patientkontakt og prøvetagning til laboratoriearbejde, dataanalyse og artikelskrivning. Jeg vender nu tilbage til tandlægeuddannelsen med nye kompetencer, større faglig sikkerhed og en helt anderledes forståelse for, hvor meget arbejde der kan gemme sig bag en enkelt figur i en videnskabelig artikel.
