OK24 – hvad beder vi om?
Der er en ny overenskomstperiode på vej og i ATO er vi i fuld gang med forberedelserne.
Forhandlerne i ATO har sendt en medlemsundersøgelse ud til alle erhvervsaktive medlemmer, hvor vi har spurgt jer om I får del i de rettigheder, som blev forhandlet for dem i seneste overenskomstperiode.
Helt konkret har vi spurgt jer om I modtager et funktionstillæg for at supervisere kollegaer som endnu ikke har opnået tilladelse til selvstændigt virke. Det er nemlig en af de bestemmelser, som blev forhandlet hjem ved OK21. Bestemmelsen er en forsøgsordning, som vi gerne vil have gjort permanent.
Selv om bestemmelsen er vedtaget, hører vi, at ikke alle modtager funktionstillægget. Faktisk kan vi se, at over 16 % af dem der har svaret på medlemsundersøgelsen, ikke har modtaget tillægget.
Hvis du mener, at du har ret til at modtage funktionstillægget, men ikke får det, hører vi gerne fra dig. Send en mail til bk@ato.dk
I blev også spurgt om I kendskab til og har sendt ansøgninger til den kommunale kompetencefond. Her svarer 14 % af jer, at I har ansøgt og modtaget penge.
Det er en kæmpe hjælp for os, at I har taget jer tid til at svare på vores spørgsmål.
Vi har trukket tre heldige vindere, som skal en tur i biografen med en gæst. Alle vindere har fået direkte besked.