Utilsigtede hændelser: Ændret rapporteringspligt – nu ens for alle
Kilde: Styrelsen for Patientsikkerhed
1. juli 2023 kommer der ændrede regler for, hvilke utilsigtede hændelser der er pligt til at rapportere. Reglerne bliver ens for alle. Læs her, hvad den ændrede rapporteringspligt betyder for dig, der rapporterer eller arbejder med utilsigtede hændelser.
Alle, der varetager sundhedsfaglige opgaver i deres arbejde, har pligt til at rapportere utilsigtede hændelser – det står i sundhedsloven. Men hvor rapporteringspligten indtil nu har været afhængig af, hvor i sundhedsvæsenet, man er ansat, er reglerne fra 1. juli 2023 ens for alle.
Hændelser, du skal rapportere
Med de nye regler skal alle, der varetager sundhedsfaglige opgaver, rapportere utilsigtede hændelser, som:
har bidraget til eller medført alvorlige eller dødelige konsekvenser for patienten/borgeren,
kunne have bidraget til eller medført alvorlige eller dødelige konsekvenser for patienten/borgeren,
efter en konkret vurdering kan bidrage til læring og forbedring af patientsikkerheden, selvom konsekvenserne af de enkelte utilsigtede hændelser ikke er eller kunne have været alvorlige eller dødelige for patienten/borgeren.
Fokus på proaktiv indsats
Udover at den ændrede rapporteringspligt gør det ens for alle, hvad der skal rapporteres, er det en fordel for arbejdet med patientsikkerhed, at der med ændringerne bl.a. følger udvidede muligheder for at arbejde proaktivt, fortæller Anette Lykke Petri, direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed:
“Den ændrede rapporteringspligt sætter bl.a. fokus på de hændelser, hvor det var lige ved at gå alvorligt galt – som man de fleste steder allerede er meget opmærksomme på. Men at det får sit eget punkt i rapporteringspligten – og i rapporteringsskemaet – udvider mulighederne for at arbejde proaktivt og fx ændre i arbejdsgange, før det faktisk går galt.”
Samtidig gør det tredje punkt i rapporteringspligten det klart, at der også sagtens kan være lærings- og forbedringspotentiale i hændelser, som ikke hverken havde eller kunne have haft alvorlige konsekvenser. Derfor vil det komme an på en konkret vurdering, om man rapporterer disse hændelser.
Hvad betyder ændringerne i praksis?
Den ændrede rapporteringspligt betyder bl.a., at alvorlighedskategorierne i Dansk Patientsikkerhedsdatabase (DPSD) bliver ændret. Der vil fra 1. juli være fire nye alvorlighedskategorier i stedet for de eksisterende fem.
Link til oversigt over nye kategorier
Derudover skal man i DPSD som noget nyt angive en ”mulig konsekvens” af den utilsigtede hændelse, netop fordi den ændrede rapporteringspligt har fokus på både de hændelser, som havde og kunne have haft alvorlige og dødelige konsekvenser for patienten.
Desuden får alle i sundhedsvæsenet nu mulighed for at rapportere visse hændelser samlet som ”samlerapportering” – noget, kommunerne har haft gavn af siden 2020. Med samlerapportering rapporteres visse hændelser på et stykke papir, der er synligt for alle medarbejdere, så man hurtigt kan danne overblik over, hvor og hvornår hændelserne sker, og på den måde hurtigere handle og ændre i arbejdsgange, hvor noget ofte går galt.
Du kan læse meget mere om rapporteringsordningen og samlerapportering på stps.dk.
Find informationsmaterialer og læs mere om rapporteringsordningen for utilsigtede hændelser