Tekst: Trygve Engen, Merete Vang Korsgaard og Hanne Sloth, medlemmer i ATO’s arbejdsmiljøgruppe

Redigering: Ea Nielsen

ATO havde i november 2019 fornøjelsen at invitere tandplejernes arbejdsmiljøgrupper på et spændende kursus i Odense i tidens arbejdsmiljø. Formanden for AMG i ATO, Trygve Engen, tandlæge i Jammerbugt Kommune, bød velkommen til kurset. For AMG var det en glæde at kunne byde en fuld sal velkommen til et stærkt fagligt panel. Trygve Engen takkede for de mange spørgsmål som på forhånd var fremsendt til panelet af deltagerne. 

Fremtiden byder på nye udfordringer og løsninger, og AMG kan også se nye grønne og bæredygtige løsninger dukke op forude.

NIR-T, hygiejne og arbejdsmiljø

Hygiejnekonsulenterne Erling Østergård og Lilian Hansen åbnede dagen med en stærk og detaljeret gennemgang af den nye 2. udgave af de Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for tandplejerne (NIR-T). Erling Østergaard glædede sig over paradigmeskiftet, hvor en tandpleje/klinikchef i fremtiden har mulighed for at skønne og selv tage ansvar for en fornuftig risikovurdering frem for at opleve retningslinjerne som ubøjelige regler. Samtidig kan man støtte sig til evidensklassificeringerne af retningslinjerne i klasse A, B, C og D. 

Ros var der også til AMG/ATO, der som de eneste havde fået en høringsændring inkluderet i revisionen af NIR-T (særlige masker til brug ved arbejde med potentielt TB-ramte socialt udsatte.)

De mange spørgsmål, som var stillet forud, indgik direkte og på fornem vis i de oplysende slides. De to oplægsholdere gennemgik de mange håndvask- og handskeprocedurer, der indgik i dagligdags praksis. Håndvaskproceduren bør typisk vare et minut og den almindelige sæbevask skal tage minimum 15- 20 sekunder for at være effektiv. Især emballeringen af de forskellige instrumenter vakte nysgerrighed og debatlyst. På imponerende vis var der altid kompetente og uddybende svar på de stillede spørgsmål. Det store MRSA-udstyr skal kun benyttes i særlige situationer ved svækkede erkendte omsorgspatienter med MRSA.  Der var også synspunkter på brugen af dentalopvaskemaskine om, hvorledes og især hvornår den skal tilsluttes. Visse arbejdssteder har klare kommunale regler for, at der ikke må køres med maskiner uden tilsyn f.eks. efter arbejdstid og i weekenderne (pga. risiko for oversvømmelse mv.). 

Om vaskemaskiner: Maskinernes låg og gummimembran bør rengøres hver gang efter brug med sæbe, vand og alkohol. En gang om ugen bør der ligeledes udføres kogevask på tom maskine og husk logbog. Ultralyd må gerne bruges til rengøring men ikke til desinfektion. Væsken bør skiftes hver 4. time. TST-strips kan udmærket kasseres som almindeligt affald. I øvrigt blev det anbefalet, at man benytter Aarhus Tandlægeskoles interaktive hygiejneskema (link) til beskrivelse af klinikkens praksis, som oplægsholderne har udviklet. Når Styrelsen for Patientsikkerhed kommer forbi, er det altid en god ide at have gode nedskrevne hygiejneregler, som personalet kan rette sig efter.

Det nye med de kemiske APV’er er, at dét, der før i sikkerhedsdatabladene fyldte 15 punkter, nu fylder syv punkter. Til gengæld skal der både risikovurderes mere, uddannes og dokumenteres mere. Det væsentlige er, at tandplejerne koncentrerer sig om processerne frem for enkeltstofferne og beskriver disse. Mange af processerne har vi i forvejen, og det er vi uddannet til, men de skal blot beskrives fornuftigt. 

Der er ingen tvivl om, at plenum kunne have fortsat de interessante diskussioner længe med de to aarhusianske AM-fyrtårne, hvis ikke frokosten naturligt kom på tværs.

Psykisk arbejdsmiljø

Overskriften for eftermiddagens program var ”Samarbejde om kerneopgaven – en væsentlig faktor i det psykiske arbejdsmiljø”.

Lene Hvid, Arbejdsmiljøcentret

Cand. psyk. Lene Hvid fra Arbejdsmiljøcentret redegjorde for, at det organisatoriske medlemskab (se figur) bør fylde mest i vores kommunikation og ageren med hinanden. Hvis det faglige rum dominerer, er der risiko for, at andre faggrupper bliver placeret lavere i hierarkiet. Fylder det personlige rum, er der fare for, at vi inkluderer dem, vi svinger bedst med og ekskluderer andre. Og er det nødvendigvis dem vi svinger bedst med, det er mest relevant at samarbejde med?

Der blev givet 11 værktøjer til at fremme samarbejdet mellem faggrupper og forståelse for hinandens opgaver. Her nævnes fem af 11: 

Løbende at afstemme og afklare roller og opgaver, 

anerkendelse af den andens legitimitet og motiver, 

lydhørhed, 

evne til at se tingene i den andens perspektiv, 

evne til at stille spørgsmål uden allerede at forudsætte svaret.

Kommunikation betyder alt og ord skaber virkelighed. 

Vi kommer ofte til at:

Tale om det, vi ikke vil have

Tale om det, der ikke virker

Tale om det, vi gerne vil undgå

Tale i mangelsprog ”vi kan ikke”

Lære alene af vores fejl

Vi bør i stedet:

Tale om det, vi gerne vil have

Tale om det, der virker godt

Tale om den fremtid, vi ønsker os

Tale i ressourcesprog “vi kan”

Lære af vores ressourcer

Afslutningsvis talte Lene Hvid om fremtidens medarbejdere. I 2025 vil millennials (mennesker der er født mellem 1980 og 2000) udgøre 75 % af arbejdsstyrken og samtidig kommer også flere seniorer end vi ser i dag, på grund af  højere pensionsalder og bedre helbred. Det er vigtigt at generationerne mødes omkring ny viden, nyt blik på arbejdsgange samt udnytter erfaring, hvor mentorer bliver vigtigere ned nogensinde.

Et godt samarbejde kræver arbejde, og vi har alle et ansvar for at bidrage til trivslen og kerneopgaven.

Kemisk arbejdsmiljø

Ina Trane Grove fra det aarhusianske firma EcoOnline gav en kort gennemgang af firmaets veludviklede IT-program om kemikaliedokumentation på arbejdspladsen.

EcoOnline leverer ifølge Ina Grove, den mest omfattende database af sikkerhedsdatablade i Nordeuropa. En del offentlige tandplejer har allerede købt systemet, som altid er opdateret. 

Vi har ifølge Ina Grove seks pligter i forhold til håndtering af farlige kemiske materialer:

Pligt 1) Vi har på tandklinikkerne pligt til at have sikkerhedsdatablade på alle vores faremærkede produkter.

Pligt 2) Sikkerhedsdatabladende skal være opdaterede. (< 2 år)

Pligt 3) Vi har derudover pligt til at foretage en kemisk risikovurdering, hvis der arbejdes med farlige stoffer på klinikken, dvs. at der skal udarbejdes en særlig kemisk arbejdspladsvurdering (APV). 

Pligt 4) Medarbejderne skal have adgang til sikkerhedsoplysningerne, og de skal instrueres i sikker anvendelse af de farlige stoffer, som medarbejderne kan blive eksponeret for under udførelse af arbejdet på klinikkerne. 

Pligt 5) Oplysningerne skal opbevares i 10 år efter endt brug. Dette skyldes, at alle der håndterer kemikalierne, har dokumentationspligt, som skal være tilgængelige i 10 år, fra stoffet sidst blev brugt. 

Pligt 6) Du skal vurdere om særlige stoffer kan substitueres, dvs. erstatte farlige produkter med mindre farlige. 

AMG/ATO sagde til slut tak for en udbytterig dag med god dialog og mange spændende praktiske diskussioner. 

Sammen bad AMG i øvrigt deltagerne overveje om de ville bakke op gennem deltagelse i selve gruppen, der for tiden havde sagt farvel til sit fjerde medlem og var på vej til at formulere sig som en mere grøn gruppe end tidligere.

27. februar 2020

​​​​