Ny rapport giver konkrete råd og indsigter i arbejdet med mund- og tandsundhed for ældre
Fotograf: Christoffer Regild
Tekst: Ea Nielsen
I en ny rapport præsenteres indsigter og anbefalinger til bedre oral helse for ældre. Projektet er et samarbejdsprojekt mellem forskere fra KU og personale og borgere fra plejecentre, hjemmepleje og rehabiliteringsenheder i Greve og Frederiksberg kommuner.
SMUHL-projektets formål er at komme med anbefalinger for håndtering af den orale sundhed hos ældre mennesker i sårbare situationer, og derigennem bidrage til at forbedre sundhed og livskvalitet blandt ældre borgere i Danmark.
Vi har talt med tandlæge og lektor, Esben Øzhayat, der er medforfatter på rapporten.
Hvor kan man starte, hvis man som kommune gerne vil implementer nogle af de tiltag, I anbefaler?
”Der er nogle helt lavpraktiske ting, såsom at tandbørsten og tandpastaen har et fast sted i borgerens bolig, at man har et sted i sit system, hvor man kan registrere den daglige mundpleje, om der er tilknytning til en tandlæge osv., der kan gøres, for at forbedre den ældres tandsundhed og forenkle arbejdsgangene. Det er ting, som den enkelte kommune skal afgøre, om de vil indføre. Men det, der ender med at rykke på området, er de hårde emner.
Der er nogle clash imellem tandplejen og ældreplejen, og det er de tungere opgaver, man må arbejde med. Tandplejen og ældreplejen skal have en forståelse for hinanden, og begge have en accept af, at det her område er svært. Der er stærke følelser som skam og væmmelse forbundet med , som man ikke kan forstå når man er tandlæge. Det handler om vidensdeling og forståelse, og her kan tandplejen støtte ældreplejen ved at tilkendegive, at vi kan godt forstå, det er hårdt. Tandsundhed og arbejde med tænder og mund er jo en del af tandplejens faglighed, men ikke nødvendigvis en del af ældreplejens faglighed.
I det hele taget er det meget vigtigt, at tandplejen og ældreplejen får en fælles forståelse, så de kan støtte og hjælpe hinanden. Der er stor forskel på tandplejen og ældreplejen. Tandplejen er monofaglig, ældreplejen er holistisk, ældreplejen arbejder med rehabilitering, og støtter den ældre i at børste tænder, i tandplejen vil man forenklet sagt have børstet borgerens tænder rene.”
Hvad foreslår I konkret for at få mere fokus på tandpleje i ældreplejen?
”Jeg tænker, at hvis en kommune gerne vil gøre noget ved det, handler det om at lave en task force. Rapporten er et godt startsted, her kan man tage udgangspunkt i de konkrete ting, vi foreslår, og finde ud af, hvilke ideer og tanker, der fungerer i ens egen kommune. De skal have kørt det ind i deres eget system, og hvis de skal have tandplejen ind, er der gode ideer her. Men de skal også udnytte deres egne ressourcer og den erfaring, de allerede har.
I Greve Kommune er det blevet en del af en køreliste, og altså med som en af de opgaver, der dagligt skal løses. Det viser jo, at noget struktur kan hjælpe, så man får det ind som en af de opgaver, der skal løses i dagligdagen.
Det har vist sig, at der var større hurdler end vi lige troede. Der mangler et fælles sprog til det her, og hvor skal det registreres, når systemerne ikke snakker sammen. Det overraskede os lidt, at vi skulle finde ud af, hvor vi skulle registrere det? Og også helt lavpraktisk, at der helst skal være en plejer med, når omsorgstandplejen er der. Dette kan være svært at få koordineret i dagligdagen. ”
Hvem skal læse denne rapport og hvem skal agere på det?
”Rapporten er skrevet til kommunerne og ældreplejesektoren. Vi har sendt den til samtlige ældrechefer i kommunerne. Men man skal passe på med at gå ud i ældreplejen og sige, ”se her er løsningen”, for der er jo mange forskellige tilgange til den her opgave. Vi skal have den her viden ind på selve uddannelsen, for vi kan jo se, at de ansatte i ældreplejen, der har været med i det her projekt, har fået en anden faglighed på området.
Tilbagemeldingen fra kommunerne Greve og Frederiksberg er, at det her har åbnet deres øjne. Men Kommunerne er jo pressede, og det her er en opgave oven i alt det andet. Og her kan man jo være nervøs for, om det er tandplejen, der vil blive prioriteret.
En hurdle kan være, når en plejer kommer ud og spørger, om borgeren selv kan børste tænder, og borgeren svarer ja, selvom de ikke får det gjort, eller svarer, at de ikke har problemer med mund og tænder, selvom de i virkeligheden har haft ondt, men har en barriere for at dele det. SOSU-erne arbejder aktivt med det her relationsarbejde, og de har nøglen til det her, de har kompetencerne til at nå ind til den borger, der måske i første omgang siger nej til at få børstet tænder.
I projektet her spurgte vi dem, hvad hvis en borger siger nej? Jamen, så arbejder vi stille og roligt videre med borgeren og så en dag er der hul igennem, og vi får lov til fx at børste tænderne.”
Er der ikke også en hurdle, fordi flere burde visiteres til omsorgstandplejen?
Jo, der er nogle flaskehalse ved nogen sektorovergange. De private tandlæger kunne spille en større rolle her. I de to kommuner, Greve og Frederiksberg, hvor projektet har været gennemført, er tilknytningen til omsorgstandplejen steget. Det er dyrt for kommunerne, særligt Greve, hvor man har et privat firma til at køre hjemmetandplejen. I forsøget har de skullet registrere, om borgeren har egen tandlæge, og her har det været tydeligt, at der var en del, der ikke havde. Det har man så gjort omsorgstandplejen opmærksomme på. ”