De 18-21-årige i tandplejen – en opgave under pres

Tekst: Ea Nielsen

Tre år efter at de 18–21-årige blev en del af den kommunale tandpleje, tegner der sig et tydeligt billede: Lederne af tandplejen bakker op om ordningen, men oplever, at ressourcerne ikke følger med. En ny rundspørge blandt overtandlæger og ledere af tandplejen viser store udfordringer med økonomi, kapacitet og udeblivelser, men også et stærkt fagligt engagement i at få det til at fungere.

Mange føler sig underkompenseret

På spørgsmålet om den økonomiske kompensation vurderer hele 83 procent, at den ikke står mål med opgavens omfang. Kun ganske få finder den passende, og ingen vurderer den som tilstrækkelig.

Flere fortæller, at de har måttet omprioritere ressourcer fra børneområdet.
I alt 68 procent svarer, at de har flyttet tid, personale eller budgetmidler fra de yngre aldersgrupper for at løse opgaven med de 18–21-årige.

Pres på klinikkernes fysiske kapacitet

Også den fysiske kapacitet er udfordret. Mere end halvdelen (55 procent) angiver, at opgaven har haft negativ indvirkning på antallet af stole, kliniktid eller fleksibilitet i planlægningen. Kun ni procent oplever ingen ændring.

Flere peger på, at det bliver svært at overholde indkaldelsesintervallerne. 64 procent vurderer, at det kun “delvist” lykkes, mens 23 procent svarer, at de ikke kan overholde intervallerne for de 18–21-årige.

De unge er en ny og anderledes gruppe

Blandt de tandlæger vi har spurgt opleves de 18–21-årige som mere selvstændige, men også mere svingende i ansvar og fremmøde end resten af patienterne i tandplejen.
Mange har brug for ekstra tid til motivation og forebyggende samtaler.

“Der er flere begyndende erosioner, mere caries og en generel tendens til dårligere mundhygiejne.”
“Vi skal tale livsstil, ikke kun tandbørstning.”

“Det er spændende for tandlægerne med flere kirurgiske opgaver, det tager bare tid i bøgerne og går fra noget andet.“

Flere nævner, at de unge ofte kommer sent eller helt udebliver. 79 procent vurderer, at udeblivelserne er højere end blandt børn og unge under 18 år.

Visdomstænder fylder både klinisk og kapacitetsmæssigt

Et af de mest markante kliniske træk ved gruppen af 18–21-årige er håndteringen af visdomstænder.
Ifølge undersøgelsen nævner næsten to tredjedele (62 %) af dem, der har svaret, at kirurgiske eller præ-kirurgiske vurderinger af visdomstænder udgør en væsentlig del af arbejdet med de 18-21-årige.

Flere peger på, at dette område presser både kliniktid og kapacitet. Mange klinikker har ikke egne tandlæger med erfaring i kirurgiske ekstraktioner, og derfor kræver behandlingerne koordination, henvisning og opfølgning, og det trækker ressourcer fra det øvrige arbejde.

”Større behandlingsbehov. Visdomstandsfjernelser stiger vildt. Der mangler økonomi og kliniklokaler”

”Visdomstænder, herefter sondringen mellem need to og nice to, patienterne får andre ønsker med alderen.”

I de klinikker, hvor visdomstænder håndteres internt, oplever personalet, at aftalerne optager en uforholdsmæssig del af klinikkens samlede kapacitet.
Nogle steder betyder det, at de forebyggende besøg må rykkes, og at der opstår flaskehalse i kalenderen.

”Jeg oplever som sådan ikke kliniske udfordringer med gruppen, men der er åbenlyst en større opgave omkring visdomstænder og til dels en protetisk opgave, som vi ikke så tidligere. Samtidig er der nogle opgaver i forhold til ortodonti, hvor der når at ske en udvikling, noget relapse eller andet, som kræver intervention fra os.”

”At der ikke er overenskomstmæssige priser på alle ydelser i BUT-overenskomsten. Derforuden betyder de nye anbefalinger vedr. visdomstandsfjernelser, at antallet af amotioer vokser voldsomt og er en stor udgift.”

Henvisninger og uens praksis

Undersøgelsen viser også, at der er stor variation i, hvordan kommunerne håndterer fjernelse af visdomstænder. Cirka 40 % af tandplejerne fortæller, at de henviser langt størstedelen af disse indgreb til ekstern praksis eller specialtandpleje.
De resterende forsøger at løse opgaven lokalt, men oplever, at det er “grænsen for, hvad klinikken kan rumme.”

Grundet manglende personaleressourcer, må de fleste henvises ud af huset selvom de ikke har valgt Fritvalgsordningen” som en leder formulerer det.

Henvisningerne skaber dog nye udfordringer: De unge skal navigere mellem flere behandlingssteder, og tandplejen mister ofte overblikket over, hvornår og hvordan behandlingen afsluttes.

Behov for klarere retningslinjer

Både de kvalitative svar og de åbne kommentarer peger på et behov for fælles retningslinjer for, hvordan visdomstænder skal håndteres i tandplejen for 18–21-årige.
Mange efterlyser en afklaring af ansvarsfordelingen mellem kommunal tandpleje og privat praksis – og ikke mindst en økonomisk ramme, der afspejler behandlingernes kompleksitet.

Flere understreger dog, at arbejdet med visdomstænder også har en faglig gevinst:
Det giver mulighed for at afslutte de unge ordentligt i systemet, sikre korrekt diagnostik og rådgivning – og forebygge akutte problemer senere.

Fjernelse af visdomstænder er blevet et centralt og ressourcekrævende element i tandplejen for de 18–21-årige.
Det er en opgave med høj faglig relevans – men den kræver tid, kompetencer og klare rammer, hvis den skal løftes på en måde, der ikke går ud over resten af tandplejens drift.

Udeblivelser

Et af de mest gennemgående temaer i undersøgelsen er de hyppige udeblivelser i gruppen af 18–21-årige.
Hele 79 procent af dem der har besvaret vores undersøgelse vurderer, at udeblivelserne er markant højere end blandt børn og unge under 18 år, mens ingen oplever, at de er lavere.

Unge er for vant til at forældre hjælper med alt. Når de ikke længere husker dem på aftaler, er de for sløsede til at tage ansvar. Og det koster jo ikke noget at blive væk, fortæller en af deltagerne i undersøgelsen.

De er pr. definition blevet voksne, og forældrene får derfor ikke længere sms-påmindelser om tider

Lederne af tandplejen peger på en række praktiske og adfærdsmæssige forklaringer:
Når de unge flytter hjemmefra, skifter adresse og telefonnummer, mister systemet ofte kontakten.
Mange glemmer at opdatere deres oplysninger i e-Boks eller SMS-systemet, og derfor når påmindelserne slet ikke frem.

Når de fylder 18 forsvinder alle muligheder for at kunne kontakte forældrene, der hidtil har været tovholdere på deres tandlægebesøg, som en respondent skriver.
Manglende ansvar, de ser det ikke som vigtigt. har ikke tid bliver optaget af noget andet som arbejde eller fritidsaktiviteter.

De 18–21-årige befinder sig i en livsfase med høj mobilitet og lav struktur.
De er ikke længere børn, som forældrene hjælper med at huske tider, men heller ikke altid modne nok til at tage fuldt ansvar selv.
Flere klinikker forsøger sig med gentagne påmindelser, fleksible tider og opfølgende beskeder, men oplever, at det tager tid og kræver en ekstra administrativ indsats.

Når vi i undersøgelsen beder om en vurdering af, hvorfor de unge udebliver, er svarene:

• Flytning eller adresseændring (72 %)
• Glemsomhed (66 %)
• Manglende opdatering af SMS-påmindelser (58 %)
• Lav prioritering af tandpleje (43 %)
• Tidsmangel pga. studie eller arbejde (41 %)

Flere af deltagerne i undersøgelsen foreslår, at der bør arbejdes med bedre digitale påmindelser og opfølgning via e-Boks eller apps, da SMS’er ikke altid når frem til den rigtige telefon.

Er ordningen bæredygtig?

Når lederne af tandplejen bliver spurgt, hvor bæredygtig ordningen er på længere sigt, både økonomisk og organisatorisk, svarer 71 procent, at de tvivler på ordningens holdbarhed i sin nuværende form.
Kun 11 procent mener, at den kan fungere uden ændringer. Her er nogle udpluk af besvarelserne, når vi spørger om, hvad det er, der koster:

”Administration (kontakt til privat sektor samt de unge). Visdomstænder, ortovisitationer, generelt er alt behandling i privat regi dyrere end kommunalt, så hvis ikke man har referencepriser, bliver det meget dyrere for kommunen end estimaterne.”

”Udgift til private samarbejdspartnere samt at vi ikke har økonomi til at ansætte mere personale.”

Og hvad skal der så til:

”Flere ressourcer. Jeg arbejder på en opnormering af medarbejdergruppen. Men det kræver at vores budget udvides med ca. 2,5-3 mio.”

”Flere ressourcer. Ordningen skal finansieres bedre og pengene bør fordeles efter antallet af unge i målgruppen, der er bosat i kommunen. Det vil være dejligt med fuld overenskomst på alle ydelser, så der ikke skal laves særlige regler for hver kommune i forhold til referencepriser osv.
“Ordningen er god i teorien – men i praksis er vi nødt til at trække fra andre områder.”

”Hvis man havde startet med at inddrage alle interessenter, herunder primært de kommunale tandplejer i udformning af opgaven og havde afsat den fornødne økonomi til at løfte den havde vi helt sikkert stået et andet sted i dag.”

Stærk faglig opbakning, men behov for politisk handling

Trods udfordringerne er der bred faglig opbakning til selve idéen om at bevare de unge i et kommunalt forebyggelsestilbud.
Flere peger på, at det giver kontinuitet, tryghed og bedre mulighed for tidlig indsats i en sårbar fase af livet.

Men samtidig er der en fælles appel om politisk handling:
Hvis tandplejen skal lykkes med at rumme de 18–21-årige på en bæredygtig måde, kræver det mere økonomi, bedre planlægningsværktøjer og fleksible rammer.

”Mit forslag ville være et klippekort til de unge på 2 gratis undersøgelser. Der skal være frit valg om de vil få foretaget dem i kommunalt el private regi. Der skal ikke indgås kontrakt. Behandlinger skal man selv betale for. Øger eget-ansvaret.”

Jesper Hohwy, overtandlæge i Brønderslev kommunale Tandpleje

“Fjernelse af visdomstænder fylder også en del hos os, men det er kun økonomisk. Da vi henviser alle visdomstandsfjernelser til privat praksis, går det kun udover økonomien.

En lille randbemærkning: Måske kunne en af årsagerne til at de unge mennesker tager så lemfældigt med deres tandlæge tider, kunne være, at, de har så sunde tænder og meget få problemer med tænderne, at, de ikke synes det er nødvendigt med tandlægebesøg. På trods af at det er gratis…”

Anne Kaae-Nielsen, overtandlæge i Randers kommunale Tandpleje

Fjernelse af visdomstænder er blandt en af årsagerne til, at de 18-21-årige fylder meget. Hvad oplever I hos jer?

Vi oplever at vi har måttet uddanne os og opnormere i vores kirurgiteam. Det er en god faglig udfordring, men det tager tid fra øvrige opgaver i børne-ungetandplejen. Vi har strammet meget op på udeblivelser i unge-gruppen. Også til kirurgisk behandling.

Det fremgår af de svar jeg allerede har modtaget, at udeblivelser er et stort problem i den her aldersgruppe. Har I fundet på metoder, så I kan få fat på de unge?

Desværre nej. Vi arbejder på at komme i samarbejde med aktører omkring de unge. Og så er vi nysgerrige på hvad der egentlig står i lovgivningen om opsøgningspligt og hvordan det kan forstås i en nutidig kontekst. Vi overvejer også, om der er ting vi kan gøre bedre og anderledes. Måske kan vi også finde inspiration andre steder i sundhedssystemet.

Helle Annette Larsen, overtandlæge i Brøndby kommunale Tandpleje

Fjernelse af visdomstænder er blandt en af årsagerne til, at de 18-21-årige fylder meget. Hvad oplever I hos jer?

Med ændrede faglige anbefalinger om fjernelse af visdomstænder betyder det, at langt flere unge skal have fjernet disse i den periode hvor de er tilknyttet kommunal tandpleje.

Det forudsætter personale med specialiseret funktion.

Det er lange behandlinger så tidsforbruget er stort.

Der er udeblivelser trods grundig information til disse behandlinger hvilket giver stort tidsspild for klinikken

Ved overslag fra private tandlæger er prisniveauet over den kommunale pris for samme behandling. Det presser økonomien og hvis man har referencepriser giver det en betydelig egenbetaling for patienten.

Det fremgår af de svar jeg allerede har modtaget, at udeblivelser er et stort problem i den her aldersgruppe. Har I fundet på metoder, så I kan få fat på de unge?

Nej vi har ikke fundet løsningen men er i dialog med andre afdelinger i kommunen for at få ideer.

Jeg savner at Sundhedsstyrelsen tager stilling til de nye ændrede faglige retningslinjer for fjernelse af visdomstænder. Aktuelt står vi med disse faglige anbefalinger og Sundhedsstyrelsens vejledning om henholdende behandling – det hænger ikke sammen.

Marie Korsholm, overtandlæge i Greve kommunale Tandpleje

Fjernelse af visdomstænder er blandt en af årsagerne til, at de 18-21-årige fylder meget. Hvad oplever I hos jer?

I Tandplejen i Greve Kommune har vi oplevet en markant stigning i antallet af visdomstænder, der nødvendigvis må fjernes. Denne udvikling er sket i takt med, at vores patientgruppe er blevet udvidet til også at omfatte de 18-21-årige.

Konkret har vi registreret en stigning på ca. 220 % i fjernede visdomstænder fra 2021 til 2024. Tallene for 2025 er endnu ikke endeligt opgjort, men vi forventer, at tendensen fortsætter.

Det har medført et øget ressourceforbrug på kirurgiske behandlinger. Opgaven varetages internt, men med støtte fra eksterne tandlægekonsulenter og en specialtandlæge i kirurgi.

Selvom opgaven bidrager positivt til kompetenceudvikling og giver spændende faglige udfordringer for både tandlæger og klinikassistenter, er den samtidig meget ressourcekrævende. Den tager tid fra øvrige opgaver i Tandplejen og har haft negative konsekvenser for både økonomien og behovslisten i cariesafdelingen

Det fremgår af de svar jeg allerede har modtaget, at udeblivelser er et stort problem i den her aldersgruppe. Har I fundet på metoder, så I kan få fat på de unge?

Vi oplever ikke at udeblivelser er et meget større problem for gruppen 18-21-årige end det er for fx gruppen 15-18-årige. Vi har derfor ikke taget brug af særlige metoder til denne gruppe

Hvis denne løsning ikke er bæredygtig – hvad skal der så til?

Den Vederlagsfri Tandplejeordning fremstår ikke bæredygtig, idet den opleves som underfinansieret. De tildelte DUT-midler dækker ikke de reelle udgifter, der er forbundet med tandpleje til denne gruppe. Vi ser generelt en stigende faglig kompleksitet der er fulgt med denne patientgruppe. Det omfatter ikke alene kirurgiske indgreb, men der er også behov for tandregulering, flere retentionskontroller samt flere avancerede behandlinger som endodonti og kronebehandlinger.

For at kunne opretholde både den Vederlagsfri Tandpleje og den øvrige Børne- og Ungetandpleje på et højt fagligt niveau, er kommunerne desværre nødt til at finde midlerne internt.

Ordningen med Vederlagsfri Tandpleje er i en sådan grad underfinansieret, at jeg oprigtigt er bekymret for at landets kommuner fortsat kan varetage opgaven med Børne- og Ungetandpleje med den samme høje standard, som vi er vant til at se. Jeg er bekymret for, at det kompromitterer børn og unges tandsundhed og at vi fx vil se flere og dybere huller i børnenes tænder.
For mig at se, er der behov for en evaluering af ordningen og af de økonomiske rammer.

Pernille Mærsk, overtandlæge i Sorø kommunale Tandpleje

Fjernelse af visdomstænder er blandt en af årsagerne til, at de 18-21-årige fylder meget. Hvad oplever I hos jer?

I Sorø har vi oplevet en stigning amotioer på 420 % på de tre år, ordningen har kørt. Vi er heldige at have kompetencer til operationer in house, så opgaven påvirker ikke direkte tandplejens økonomi, men har indflydelse på prioritering af de øvrige opgaver i tandplejen, da operationerne er meget ressourcekrævende rent tidsmæssigt. 

Det fremgår af de svar jeg allerede har modtaget, at udeblivelser er et stort problem i den her aldersgruppe. Har I fundet på metoder, så I kan få fat på de unge?

I Sorø oplever vi også en stor udeblivelsesprocent hos de unge. Vi har i en periode kørt et forsøg med at ringe de unge op dagen inden deres besøg, som en ekstra indsats ud over den besked de får i e-boks og sms-remindere. Vi har ikke oplevet nogen effekt. 

Hvis denne løsning ikke er bæredygtig – hvad skal der så til?

For at den vederlagsfri tandpleje skal være bæredygtig, har kommunal tandpleje behov for tydeligere retningslinjer hvad angår indikation for fjernelse af visdomstænder og ansvaret i forbindelse med indkald og opfølgning.

Der er behov for tilførsel af yderligere midler for at kunne imødekomme de ressourcekrævende behandlinger, der ud over fjernelse af visdomstænder er: Flere forløb med tandretning, retention og fast protetik.