Fluorid – kan vidundermidlet være farligt?
Fluorid – kan vidundermidlet være farligt?
Nej, ikke hvis det anvendes med omtanke, svarer to forskere i tandsundhed. De er bekymrede over den voksende modstand i dele af befolkningen imod brugen af fluorid i tandpasta og tandpleje.
Af Lars Lønstrup
Man skal lede længe efter en tandlæge, der fraråder brug af fluorid i tandpasta og professionel tandpleje.
Men alligevel ser man i dele af befolkningen voksende modstand imod at bruge fluorid, når de børster tænder og modtager fluoridbehandling hos tandlægen. Og det er en bekymrende udvikling, mener Svante Twetman og Line Staun Larsen.
De har begge forsket i, og skrevet videnskabelige artikler om, fluorids positive indvirkning på tandsundheden, og selv om de tilhører hver sin generation – Svante Twetman er professor emeritus ved Københavns Universitet og er nær sit 50-års jubilæum som tandlæge, mens ph.d. Line Staun Larsen som adjunkt ved Aarhus Universitet stadig er i begyndelsen af sin forskerkarriere – så ligger de på linje i deres faglige tilgang.
”Både børn og voksne har behov for at børste tænder to gange dagligt med fluoridtandpasta for at kompensere for deres daglige sukkerindtag. Alligevel ser vi desværre tegn på, at modstanden imod at bruge fluorid er stigende,” siger Svante Twetman.
Han henviser til, at der i butikkerne er mange flere tandpastaer uden fluorid på hylderne, end tilfældet var for bare fem år siden.
”Og det skyldes en grundlæggende bekymring for tilsætningsstoffer hos en voksende andel af befolkningen, og et ønske om at leve så naturligt som overhovedet muligt,” siger han.
”Tidligere skulle man gå i helsekostbutikker for at finde fluoridfri tandpasta, men i dag findes det side om side med fluoridholdig tandpasta i landsdækkende supermarkedskæder,” supplerer Line Staun Larsen. ”Så det forstærker også behovet for, at tandlæger og tandplejere rådgiver patienterne, når de har kontakt med dem i klinikken.”
”Fravalg af tandpasta med fluorid vil nærmest uundgåeligt medføre, at flere vil få caries,” fastslår Svante Twetman.
”Og som fagperson er det lidt frustrerende at sidde med den her sikre, forskningsunderbyggede, viden og se på, at en gruppe af patienter i praksis fravælger forebyggelse og tilvælger sygdom i form af caries. Samtidig har det jo også en økonomisk pris for både den enkelte og det danske samfund,” siger han.
”Enhver har ret til selv at bestemme, hvad han eller hun vil indtage,” fastslår Line Staun Larsen, ”men i disse år, hvor misinformation om tandsundhed florerer på internettet, er det vigtigt, at vi som tandlæger og tandplejere kommunikerer og informerer så letforståeligt og præcist som muligt.”
Line Staun Larsen:”Man anslår, at et mindre barn skal spise flere tuber med fluoridtandpasta, og en voksen et tocifret antal af samme produkt, før det bliver farligt for deres helbred. Det er endnu ikke beskrevet, og vil forhåbentlig heller aldrig ske – også fordi både børn og voksne formentlig ville begynde at kaste op, inden det kom så vidt”
Patienter, der er fluorforskrækkede, vil ikke have svært ved at finde indhold i nyhedsmedierne og på internettet, hvor deres bekymring forstærkes. Eksempelvis har der været mange historier om PFAS – eller såkaldte fluorerede stoffer – i danske medier i den senere tid. Der er nemlig fundet PFAS i de øvre jordlag mange steder i landet, og det har skabt frygt for, at vores grundvand kan være på vej til at blive forurenet med fluorerede stoffer.
Her skal man for det første være opmærksom på, at der foreløbig ikke er et eneste tegn på PFAS i vores drikkevand, og for det andet at fluorerede stoffer ikke har noget med fluorid at gøre.
Men det er ikke så underligt, hvis den almindelige og måske bekymrede forbruger kan blive forvirret og blande tingene sammen. Dels fordi der findes selvbestaltede ”doktorer” og helsekost-sælgere på nettet, som bevidst blander tingene sammen med det formål at sælge deres egne 100% ’fluorfri’ produkter, dels fordi tandlæger og forskere også brugte fællesbetegnelsen ”fluor” indtil for bare fire-fem år siden, medgiver Svante Twetman.
”Historisk har det været sådan, at fluorid er blevet solgt som fluor i forbindelse med industriens produkter. Altså fluortandpasta, fluorskylning, fluortabletter og pensling med fluor, og derfor har det også været det enkleste for os som fagfolk at bruge disse betegnelser, når vi har kommunikeret med vores patienter og vores omverden i det hele taget. Men med den stigende bekymring for fluor er vi blevet nødt til at være mere præcise i vores kommunikation.
Derfor bruger vi i dag den videnskabeligt mere korrekte betegnelse ’fluorid’,” siger Svante Twetman.
Line Staun Larsen er en af de forskere herhjemme, der er gået forrest i bestræbelsen på at forklare forskellen mellem fluorid i dentalprodukter og fluorerede stoffer
”Fluorid er ionen af grundstoffet fluor (F), og findes naturligt i vores drikkevand og i særlig grad i fx fed fisk og visse typer te,” forklarer hun.
”Modsat er fluorerede stoffer kunstigt fremstillede kemiske stoffer, som bruges i eksempelvis fødevare-emballage, rengøringsmidler og imprægnering. Fluorerede stoffer har lang nedbrydningstid og ophober sig i organerne på både mennesker og dyr. De mistænkes for at svække vores immunforsvar og medvirke til kræft, ligesom de kan have negativ indvirkning på vores forplantningsevne.”
Svante Twetman:”Både børn og voksne har behov for at børste tænder to gange dagligt med fluoridtandpasta for at kompensere for deres daglige sukkerindtag. Alligevel ser vi desværre tegn på, at modstanden imod at bruge fluorid er stigende,”
Selv om fluorid er naturligt forekommende i naturen, er overdreven indtagelse af det ikke at anbefale, understreger forskerne. Det er man dog også meget langt fra at risikere, når man går til tandlægen og får professionel fluoridbehandling, eller når man børster sine tænder to eller tre gange dagligt med fluoridtandpasta. Der er nemlig kun behov for meget små mængder fluorid i dentale produkter for at opnå den ønskede caries-forebyggende effekt.
Dertil kommer, at indtaget af fluorid fra dentale produkter er væsentlig lavere end indtaget fra fx vand fra hanen og fødevarer som fed fisk og visse typer sort og grøn te. Men også her skal man indtage unaturligt store mængder, før der kan blive tale om negative effekter på ens helbred, understreger Line Staun Larsen og Svante Twetman.
Begge forskere er kritiske og tager forbehold over for nye udenlandske undersøgelser, som viser, at der kan være risiko for nedsat intelligens hos børn af mødre, der har indtaget store mængder fluorid i løbet af deres graviditet.
De nye forskningsresultater stammer fra undersøgelser, som er foretaget i bl.a. Mexico og Canada, hvor indholdet af fluorid i drikkevandet er meget højere, end det er i Danmark. Samtidig sætter både Larsen og Twetman spørgsmålstegn ved undersøgelsernes design, som de mener er for svage og mangelfulde til at frembringe sikker viden og evidens.
”Jeg kan godt være bekymret for, at man kan skabe unødig frygt, hvis man på baggrund af forskningsresultater, som bygger på en forholdsvis tynd evidens med stor indbygget usikkerhed, melder lidt for håndfaste anbefalinger ud. Det er altid en balance, og nogle gange kan det være lidt af en knivsæg, som vi forskere og tandlæger skal gå på,” siger Line Staun Larsen med henvisning til, at de udenlandske forskningsresultater herhjemme bl.a. er blevet præsenteret i fagtidsskrifter for tandlæger og tandplejere uden at de danske forfattere har taget helt de samme forbehold for resultaterne, som hun og Svante Twetman gør.
Ud fra en ”better safe than sorry”-tilgang, som Svante Twetman formulerer det, vil han og Line Staun Larsen dog begge råde kvinder med forkærlighed for sort eller grøn te til at holde deres forbrug lavt, mens de er gravide. Disse tesorter har nemlig en højere forekomst af fluorid end andre tesorter.
”Man er ekstra følsom og sårbar, når man er gravid, fordi man nu har ansvar for et andet levende væsen. Selv skruede jeg kraftigt ned for mit kaffeindtag og rørte ikke alkohol under mine graviditeter, så jeg forstår godt, hvis man gerne vil gøre alt, hvad man kan, for sit ufødte barn. Et godt råd kan derfor være, at man børster tænder forholdsvis kort tid efter, at man har spist morgen- og aftensmad, da der foreligger videnskabelig dokumentation for, at en fyldt mavesæk mindsker optaget af fluorid i de første timer efter måltidet,” siger Line Staun Larsen.
