Forebyggende stresstiltag – et samarbejde mellem PFA og ATO
Stress opstår ofte, når der er ubalance mellem dine værdier og de krav, du møder, særligt i arbejdslivet.
Med dette tilbud forsøger vi at sætte ind, inden stressen griber dig for alvor
Gennem en målrettet dialog om dine konkrete udfordringer og de handlemuligheder, der reelt er til stede får du redskaber til at skabe bedre balance i hverdagen og støtte til at gennemføre de nødvendige justeringer både professionelt og personligt, så stress forebygges frem for behandles.
Katja Thor er uddannet protreptiker og arbejder med en filosofisk funderet tilgang til ledelse og personlig udvikling.
Protreptik skærper bevidstheden om dine grundholdninger, værdier og handlemønstre og skaber et tydeligere fundament for beslutninger og prioriteringer.
Med 20 års erfaring som overtandlæge har Katja Thor indgående kendskab til tandplejens praksis, kultur og arbejdsvilkår. Hun ved, hvilke relationelle og organisatoriske faktorer der typisk belaster tandlæger og klinikteams, og hvilke forebyggende tiltag der virker i praksis.
Som overtandlæge har hun blandt andet været med til at sikre et samlet sygefravær i tandplejen på under 3 %.
I dag arbejder Katja Thor som selvstændig konsulent og samarbejder blandt andet med otte kommunale tandplejer om organisatorisk og ledelsesmæssig udvikling.
Hvad betyder det for dig:
Hvis du er stresset, så har du mulighed for at få en samtale med Katja Thor.
Er du privat ansat tandlæge eller overtandlæge: Kontakt Ole Højbo Andersen på oha@ato.dk eller ring 33140065
Er du kommunalt ansat tandlæge: Kontakt Lone Rente Hansen på lrh@ato.dk eller ring 33140065