Fra studiet til klinikken
Vi har talt med Mai Gerdes Kobbernagel, der er uddannet tandlæge i 2025 og nu ansat i Furesø kommunale Tandpleje. Vi har spurgt hende, hvordan det første år som uddannet tandlæge har været.
Tekst: Ea Nielsen
Følte du dig fagligt klar, da du blev færdiguddannet?
Jeg har læst i fem-seks år og fået en masse viden gennem forskellige undervisere og mange undervisningstimer. Fagligt var jeg godt med, men også mættet. Jeg følte mig mentalt klar og teoretisk godt klædt på, men jeg manglede erfaring. Jeg glædede mig til at komme ud og bruge det, jeg havde lært. Selvom man har patienter på skolen, er det noget helt andet i virkeligheden. Erfaringen får man først, når man kommer ud i praksis. Allerede efter et par måneder havde jeg set flere patienter på klinikken end inde på tandlægeskolen.
Jeg synes, det har været en god start i børnetandplejen. Her arbejder jeg meget med det primære tandsæt, hvilket kræver en anden tilgang. Det er meget anderledes end det voksne tandsæt, hvor der kan være meget sygdom og flere årtiers tandlægearbejde, man skal forholde sig til. Det har givet mig en god forståelse for de grundlæggende elementer at starte med børnetandplejen, da det ofte er mere rene tandsæt med få tegn på tidligere behandling.
Hvad var sværest i starten?
Det er en anden hverdag. Man skal være professionel over for patienterne både sundhedsfagligt og menneskeligt. Man skal kunne tale med børn, og det får man ikke meget øvelse i på studiet – kun én gang om ugen i et par år. Der var ikke meget undervisning i børn og pædagogik. På arbejdspladsen skal jeg vise, at jeg har styr på det, selvom jeg var helt ny og stadig havde masser at lære.
Samspillet mellem de forskellige parter fylder meget, og jeg var jo også selv nervøs. Nu er det mig, der er tandlægen, og det er mig, der skal tage beslutningerne. Kommunikationen mellem børn og forældre er vigtig, fordi alle skal føle sig trygge. Efterhånden som dagene gik, så fik jeg mere indblik i, hvordan min form for kommunikation er, hvordan jeg skal være tandlæge. Her udvikler jeg mig stadig og bliver nok ved med det i mange år endnu.
Det var også nyt at lære at samarbejde med klinikassistenten. På skolen har man selv siddet med suget, så jeg skulle vænne mig til at arbejde sammen med en anden. Det kommer man hurtigt ind i, så længe man er et sted, hvor man kan sige: ”Kan vi lige snakke om det her?” Man skal være åben.
Første gang man lægger bedøvelse eller laver en fyldning i praksis, er det noget andet end på skolen. Man har prøvet det før, men nu er det virkelighed.
Mennesker fylder mindst lige så meget som tænder
Hvilke kompetencer bruger du mest i praksis, som man måske ikke lærer nok om på studiet?
I børnetandplejen handler det meget om mennesker. På skolen ved patienterne godt, at du er studerende. Det er præmissen. Og jeg oplevede ikke, at børnene inde på skolen var tandlægeangste.
Børn er meget forskellige, og man skal lære, hvordan man håndterer de forskellige børn. Vi lærer kort teorien bag pædagogik og diverse diagnoser på skolen. Men det er anderledes når, man står overfor børn med autisme, angst eller ADHD, som måske skal have lavet større behandlinger.
Man skal tale i øjenhøjde og lære, at den perfekte behandling nogle gange er, at barnet har fået en god oplevelse. Selvom det blot er med fluorlakeringer og ikke den ønskede fyldning. Man skal tilpasse behandlingen til det, barnet kan være med til. Jeg har lært meget omkring at aflæse barnet, spotte hvordan det reagerer, og finde ud af, hvordan jeg løser opgaven bedst muligt i samarbejde med min klinikassistent.
Et trygt arbejdsmiljø gør forskellen
Hvad har været vigtigt for dig i dit første job som nyuddannet tandlæge?
Det har været vigtigt for mig at have en god mavefornemmelse, og at forventningerne blev afstemt ved jobsamtalen.
For mig var det vigtigt at være på en arbejdsplads, hvor jeg havde mulighed for sparring med kollegaer. Jeg var ny, og der er mange situationer, jeg ikke havde prøvet før. Det var vigtigt, at jeg kunne banke på hos en kollega og få vedkommende til at kigge med. Og det har jeg virkelig benyttet mig af, og gør det stadig.
Tid og overskud på en klinik er alfa og omega. Jeg tror, at man lærer meget mere, hvis man spørger, og omvendt, hvis man ikke tør spørge, så er man nok mere tilbøjelig til at være usikker. Jeg har ikke haft mange dage, hvor jeg har syntes, at det var hårdt, fordi jeg har kunnet tale med mine kolleger. De er dygtige, ved en masse og de vil altid gerne hjælpe.
Børnetandplejen har været en god start for mig. Og husk, at du ikke er alene. Det kan føles sådan, men der sidder altid nogen lige inde ved siden af.
I privat praksis tror jeg, at man skal mærke efter, om der er tid inden man spørger. Der er penge involveret, og patienterne forventer ofte mere, fordi de betaler for behandlingen. I børnetandplejen er patienterne generelt taknemmelige. Men jeg oplever da, at de ældre børn i stolen for eksempel kan presse på i forhold til fjernelse af visdomstænder, da de ved, at de skal betale når de forlader børnetandplejen. Ved behandlinger har de ældre patienter også større krav til resultatet. Jo ældre patienterne er, jo flere erfaringer har de med tandlæger, og jo mere forventer de også af dig på den ene eller anden måde.
Hvad fungerer godt for dig på din arbejdsplads nu?
Der er sat god tid af til behandlingerne. Jeg får tid til at udvikle mit håndelag og øve mig, hvis barnet tillader det. Samtidig kan børnene også være udfordrende, så det er også vigtigt at have den nødvendige tid. Det handler om, at barnet får en god oplevelse, samtidigt med at jeg får mulighed for at udvikle mig.
Jeg synes også, det er fedt, at man hos os gerne må lave kirurgi og rodbehandlinger, hvis man har mod på det. Andre steder kan der for eksempel være en rodbehandlingsspecialist, og så er det kun ham eller hende, der laver rodbehandlinger. Her er der mulighed for at prøve kræfter med de behandlinger, man støder på. Jeg har selv opereret mange visdomstænder ud, og særligt fordi det er et godt, trygt og rart sted at være.
Hvilke råd vil du give nyuddannede tandlæger, der skal ud at finde job?
Hvis man vil starte i privat praksis, tror jeg, man skal søge lidt længere væk fra de store byer. Der får man ofte lov til mere og får flere fyldninger og andre spændende behandlinger. Hvis man drømmer om avancerede behandlinger, skal nok længere væk fra København. Man skal gøre op med sig selv, hvad man synes er spændende, og hvad man glæder sig til. Vi skal nok nå det hele. Der er masser af tid til at være tandlæge.
Find et rart og trygt sted, ellers tror jeg at man blive skræmt væk fra nogle behandlinger, hvis man føler sig alene med beslutningerne.
Hvordan ser en typisk arbejdsdag ud for dig?
Det er meget varieret. Jeg møder lidt i otte, og første patient kommer klokken otte. Der er sat et kvarter af til kontroller og 20 minutter af til undersøgelser. Tidligere havde jeg en time til plastbehandlinger, men nu tager de typisk 20-40 minutter afhængigt af alder og omfang. Ved operationer er der sat halvanden time af, så det bliver en god oplevelse for patienten uden tidspres. Det samme gælder rodbehandlinger.
Der er pause fra 10.00 til 10.15, større behandlinger fra 10 til 12, frokost til 12.30 og patienter igen til cirka 14.30. Derefter skriver jeg journaler. Jeg har fri klokken 15 de fleste dage og klokken 16 én dag om ugen.
Dagene er generelt kortere i det kommunale, og der er meget ferie – blandt andet en lang sommerferie.
Hvad overraskede dig mest, da du begyndte at arbejde som tandlæge?
Alle de svære oplevelser med børn, der ikke kan klare behandlingen. Dem oplevede jeg ikke på skolen. Det har overrasket mig, hvor mange der er, og hvor mange børn der har diagnoser. Jeg skulle lære at håndtere dem bedst muligt, og det kendte jeg ikke meget til på forhånd.
Tiden går hurtigt, og man vænner sig hurtigt til at være tandlæge. De første tre måneder spørger man meget ind til nye ting. Efterhånden begynder tingene at gentage sig, man får en rutine og ser mønstre i tandsættet. Så ved man bedre, hvordan man skal gøre næste gang.
Man finder hurtigt sin rytme
Er det hårdt?
Mange er glade for at komme ud efter studiet. Jeg var som sagt blevet mættet af skolen, og af at blive vurderet af undervisere hele tiden, så jeg glædede mig meget til at komme ud i det virkelige.
Jeg skulle dog vænne mig til at sidde på en stol så mange timer om dagen i den nye arbejdsstilling. Det gjorde jeg ikke på samme måde på skolen, hvor pauserne var længere. Mange får ondt i ryggen i starten, det fik jeg også selv. Jeg har talt med mine veninder om det, og det er vist normalt. Det er heldigvis blevet bedre igen, men det er hårdt, og jeg prøver at være opmærksom på min stilling, så min krop kan holde i mange år. Klinikassistenten henter tingene for en, så jeg bevæger mig heller ikke så meget på arbejdet.
Jeg gik fra måske to-tre patienter om dagen til 14-18 patienter. Det er et helt andet tempo, så jeg bliver ikke lige så tæt med patienterne, som jeg gjorde på skolen. Nogle synes, det er hårdt med mange patienter hver dag. Derfor tror jeg at man skal huske at mærke efter, hvor meget social energi man har, og hvor ens grænser går.
I starten tog jeg problemerne med hjem og tænkte over dem på vej hjem. Har jeg nu givet ham tandlægeskræk? Gjorde jeg nu det rigtige? De første måneder fyldte det meget, men allerede efter tre-fire måneder, hvor jeg havde lavet de samme behandlinger flere gange, begyndte jeg at slippe det.
Jeg er jo ny og vil gerne gøre det hele så godt som muligt. Det var lidt hårdt i starten, men jeg kom mig hurtigt over det. Generelt er jeg rigtig glad for at være i arbejdet som tandlæge.
Mais gode råd:
Hvis man har en dårlig mavefornemmelse, så skal man skifte job. Det er ikke farligt at skifte job. Det skal man lytte til, hvis man ikke føler, at man kan sænke sine skuldre lidt.
Man skal være glad, når man møder ind, og glad, når man går hjem.
Man skal ikke have for travlt med at komme ud og tjene penge. Det kan være en hård måde at starte på. Gør op med dig selv, hvor du kan få en god og rolig start, og hvad der er vigtigt for dig.