Leder: Mens vi venter på kommissionen
Vi venter på kommissoriet og på, at regeringen nedsætter den ekspertkommission, der skal vise vejen til vederlagsfri tandpleje frem mod 2035. Det er en ambition, der kan gøre en reel forskel for mennesker, som i dag udskyder tandpleje af økonomiske grunde. Men allerede nu bør vi stille et spørgsmål, som bliver afgørende for, om reformen lykkes. Hvem skal behandle de patienter, der får brug for en tid?
Når egenbetalingen falder eller bortfalder for flere borgere, må vi forvente, at efterspørgslen stiger. Samtidig peger Sundhedsstyrelsens prognose på, at den samlede tandlægearbejdsstyrke falder fra 4.719 i 2023 til 4.629 i 2030.
Derfor bør en samlet national kapacitetsberegning være blandt kommissionens første opgaver. Vi har brug for at vide, hvor meget behovet for behandling vil stige, og om der er tandlæger og klinikker til at tage imod flere patienter. Beregningen skal omfatte både privat praksis og den kommunale tandpleje, herunder omsorgs- og specialtandplejen. Den skal også tage højde for, at der skal være tandlæger til at undervise og supervisere de studerende.
De 40 årlige studiepladser på SDU er et vigtigt bidrag. De første tandlæger kan tidligst være færdige omkring 2032, og de 35 midlertidige ekstra studiepladser på KU og AU udløber efter planen. Hvor meget de nye pladser betyder for kapaciteten på klinikkerne, afhænger af, hvor mange der gennemfører uddannelsen, går ind i den danske tandlægearbejdsstyrke og bliver i patientbehandlingen.
Derfor skal Sundheds- og Kirkeministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet lægge en fælles plan. Når der uddannes flere tandlæger, skal der også være undervisere, klinikpladser, supervision og et forskningsmiljø til at bære uddannelserne. Og på klinikkerne skal vi kunne rekruttere og fastholde de medarbejdere, der skal løfte opgaven. Det kræver, at arbejdsmiljø og ansættelsesvilkår tænkes ind fra begyndelsen, og at finansieringen følger med de nye opgaver.
For den patient, der i dag udskyder et tandlægebesøg af økonomiske grunde, får reformen først betydning, når der er en tid at få. I ATO vil vi bringe de ansatte tandlægers erfaringer fra offentlig tandpleje og privat praksis ind i arbejdet, så reformen kan fungere på klinikkerne og give patienter adgang til tandpleje i hele landet.