Leder: Retningen er rigtig, men arbejdet er kun lige begyndt

Lige før mange af os kan gå på juleferie kom så aftalen om en ny model for voksentandplejen. Og blækket er knapt nok tørt, før kritikken hagler ned. Men hvad er op og ned, hvis man skærer ind til benet?

Aftalen rummer både fremskridt og elementer, der først med tiden vil vise, om de har den ønskede effekt. Et område står dog allerede nu som et klart og ubetinget fremskridt: En markant forenkling og udvidelse af tilskudsordningen efter aktivlovens § 82 a.

Tilskudsreformen adresserer en af de mest veldokumenterede udfordringer i voksentandplejen. Som flere analyser har vist fravælger mange socialt udsatte tandlægebesøg på grund af egenbetalingen. Det tidligere system var præget af kompleksitet, store kommunale forskelle og administrative barrierer, der netop ramte de borgere, der havde størst behov for hjælp. ATO har i flere år påpeget denne problematik og argumenteret for en mere retfærdig og forståelig ordning.

Med aftalen fjernes egenbetalingen på 600 kr. og tandbehandling bliver vederlagsfri for alle kontanthjælpsmodtagere og modtagere af ydelser på kontanthjælpsniveau. Forenklingen vil både lette kommunernes arbejde og gøre det mere gennemskueligt for borgerne at søge hjælp. Det forventes alt andet lige at føre til, at flere får den nødvendige behandling i tide.

Udvidelsen af målgruppen er lige så central. Fremover skal også økonomisk trængte personer uden for kontanthjælpssystemet kunne få vederlagsfri tandpleje efter en konkret vurdering. Hjælpen knyttes dermed tættere til behov end til ydelsesstatus, hvilket udgør et vigtigt principielt skifte og et område, ATO gennem længere tid har presset på for.

Tandkontoen er samtidig et af aftalens mest omdiskuterede elementer. Intentionen i aftalen er klar: at give alle borgere et økonomisk incitament og en reel mulighed for forebyggende tandtjek. Men når samfundets investering på 1,6 mia. kr. årligt smøres så bredt ud, følger der et betydeligt behov for løbende monitorering. For ATO er det afgørende, at tandkontoen dokumenterbart forbedrer tandsundheden især for de grupper, der i dag går mindst til tandlægen og har de største behov. Hvis effekten udebliver, må modellen justeres. Ambitionen kan være god, men effekten skal bevises.

Selvom tilskudsordningen og tandkontoen er væsentlige elementer, står de ikke alene. De indgår i en bredere reform, der også omfatter maksimalpriser, nyt aftalesystem, bedre data og større gennemsigtighed. Implementeringen bliver afgørende, og her vil ATO fortsat arbejde for, at reformen sikrer mere tandsundhed for pengene og styrker den samlede faglige kvalitet.

Når man skærer ind til benet, er retningen på det sociale spor rigtig. Flere borgere med store behov får nu en mere retfærdig og sammenhængende adgang til tandpleje.

Det er sundhedsfagligt fornuftigt og samfundsøkonomisk klogt og et nødvendigt skridt mod et system, hvor lighed i tandsundhed ikke kun er en ambition, men en konkret prioritet.

Netop derfor bør næste skridt være at rette blikket mod social-, special- og omsorgstandplejen. Det er her, nogle af de mest komplekse og behandlingskrævende forløb findes, og hvor uens regler, forskellig visitation og varierende kommunal praksis allerede i dag skaber betydelige barrierer. Skal ambitionen om større lighed og højere kvalitet realiseres fuldt ud, kræver det en tilsvarende tiltrængt forenkling og modernisering af disse ordninger. Først da vil voksentandplejen hænge sammen på en måde, der giver mening for både patienter, kommuner og de tandfaglige miljøer, der hver dag løfter opgaven.

Med aftalen er der sat en retning, som vil præge voksentandplejen i de kommende år. Implementeringen og de næste politiske skridt bliver afgørende, og ATO vil også i det nye år følge området tæt og bidrage konstruktivt til, at ambitionerne omsættes til reel forbedring for patienterne.

Med dette ønsker vi alle vores medlemmer og samarbejdspartnere en glædelig jul og et godt nytår.

Hanne Jacobsen, formand i ATO