Leder: Tandskam er et fælles ansvar

Tandskam er ikke blot en individuel følelse. Det er en strukturel barriere for sundhed.

Det er et af de overraskende resultater, som projektet Sund Mund Hele Livet dokumenterer. Tandskam får ældre til at takke nej til mundpleje, og det får medarbejdere i ældreplejen til at tøve med at udfordre den. Skammen bliver med andre ord distribueret. Den flytter sig fra borgeren til personalet. Ingen har lyst til at prikke til noget, der opleves som dybt tabubelagt.

Men tandskam er ikke forbeholdt plejehjemmene. Den findes i alle aldersgrupper

Konsekvensen kan være, at skammen en drivkraft til at ændre adfærd, men for andre – ofte dem med størst behandlingsbehov – bliver den starten på en ond spiral med undgåelse, social tilbagetrækning og forværret tandsundhed. Hvis vi vil mindske ulighed i oral sundhed, er vi nødt til at tage tandskam alvorligt som klinisk og organisatorisk faktor.

Tandskam er måske et nyt begreb, men løsningen er en, vi allerede kender, nemlig professionel kommunikation.

Det kræver tid og kompetence at afdække, hvad der ligger bag tandskam og undgåelsesadfærd. Men samtalen er ikke et supplement til behandling. Den er en forudsætning. Hvis incitamentsstrukturer i praksis modarbejder den nødvendige dialog, er det et systemproblem, ikke et argument for at undlade den.

Tænder er omgærdet af tabu. Mange går rundt med oplevelsen af at være alene om deres problemer, og her har tandplejen et ansvar. Vi skal ikke vente på, at patienten bringer det op. I stedet skal vi åbne samtalen, spørge ind og normalisere. Vi skal gøre vores til, at det føles legitimt at tale om både funktionelle og sociale konsekvenser af tandsygdom.

Det kræver, at vi uddanner kommende tandlæger til at håndtere disse samtaler.

Tandskam skal ikke individualiseres, den skal gribes professionelt an.

Det betyder:

• At vi systematisk arbejder med skamfølsom kommunikation i klinikken.
• At vi formaliserer samarbejdet med kommuner og plejesektoren.
• At vi anerkender samtalen som en del af kerneydelsen.
• At vi politisk insisterer på, at tandsundhed er en del af det samlede sundhedsansvar.

Tænder må ikke være et tabuområde i sundhedsvæsenet.

Hanne Jacobsen, formand i ATO