Modermælk er ikke kun godt

En ny norsk undersøgelse viser, at mødre kan amme deres barn helt op til 18-måneders alderen uden risiko for caries. Den konklusion tager den danske forsker Anne Birkeholm Jensen forbehold over for. For modermælk indeholder stadig så meget sukker, at det kan give huller i barnets første tænder, hvis moderen ikke er opmærksom, siger hun.

Af Lars Lønstrup

Modermælk er godt for det lille barns udvikling og opbygger dets immunforsvar.
Så klar er udmeldingen fra Sundhedsstyrelsen herhjemme, og den bakker Anne Birkeholm Jensen 100 pct. op. Hun har selv været glad for at kunne amme sine tre børn. Også fordi det gav hende en god følelse af kontakt med det enkelte barn.

Men som forsker og tandlæge ved Anne Birkeholm Jensen samtidig, at modermælk kan give huller i barnets første tænder, hvis moderen ikke er opmærksom på at sørge for barnets mundhygiejne. Det skyldes, at modermælk indeholder en så høj andel af sukkerarten laktose, at det i realiteten er ”en slags sukkermælk”, som hun siger.

Derfor anbefaler hun, at moderen sørger for at børste sit lille barns tænder to gange dagligt med lidt almindelig fluorid tandpasta – svarende til hvad der kan ligge på barnets lillefingernegl. Og at moderen begrænser amning om natten, efter at barnet er blevet 12 måneder og har fået mange af sine mælketænder. Om natten producerer barnet nemlig mindre spyt, så indholdet af ”sukkermælk” i mundhulen dermed er højere end i dagtimerne.

Nyt norsk forskningsresultat

Anne Birkeholm Jensen er ph.d. og ansat som post.doc. ved Institut for Odontologi og Oral Sundhed på Aarhus Universitet, og hun har tidligere skrevet om amning og caries i en artikel, hvor hun sammen med to kolleger dykkede ned i resultaterne af fire forskellige undersøgelser, der stiller skarpt på emnet i en lang række lande verden over. Dog ikke i Danmark, hvor der, så vidt hun ved, ikke er forsket i netop dette emne.

Anne Birkeholm Jensen er ph.d. og ansat som post.doc. ved Institut for Odontologi og Oral Sundhed på Aarhus Universitet

Men i Norge derimod er der lavet en ny undersøgelse, som netop er blevet godkendt og udgivet, fortæller Anne Birkeholm Jensen, da vi beder hende om et interview om sammenhængen mellem amning og cariesudvikling til Ansatte Tandlægers Organisation.

Og den norske undersøgelse tyder på, at mødre kan amme deres børn helt op til, at de er 18 måneder gamle og har fået næsten alle deres mælketænder, uden at det fører til øget risiko for cariesudvikling.

”Det er et nyt og interessant resultat, fordi det står i modsætning til tidligere forskning – bl.a. en australsk metaanalyse (2015) af over 50 undersøgelser – som har vist, at risikoen for cariesudvikling i forbindelse med amning stiger til det dobbelte, når barnet er over 12 måneder gammelt. Men den norske konklusion står forløbig meget alene, og derfor mener jeg, at vi som tandlæger fortsat skal bakke op om de anbefalinger omkring amning, som mødre får i sundhedssystemet herhjemme,” siger Anne Birkeholm Jensen.

Disse anbefalinger lyder: fuld amning op til barnet er seks måneder gammelt, og amning som supplement til anden ernæring op til barnet er 12 måneder gammelt.

På det tidspunkt har barnet fået ca. halvdelen af sine mælketænder, og jo flere tænder barnet har, og jo flere flader de består af, jo sværere er det i sagens natur for forældrene at holde barnets tænder så rene, at det forhindrer caries-udvikling.

Hvis moderen ønsker at amme udover 12 måneder, og dermed parallelt med at barnet får endnu flere tænder, skal hun derfor informeres grundigt om risikoen for cariesudvikling. Især hvis hun ammer sit barn om natten, hedder det i anbefalingerne.

Relevant for danske børn

”Udover nyhedens interesse er det i dansk sammenhæng en styrke ved den norske undersøgelse, som hviler på svar fra 1.100 mødre, at den er foretaget i et samfund og en befolkning, der minder om vores egen. Det taler for, at resultaterne kan være repræsentative også for danske børn,” siger Anne Birkeholm Jensen.
Det fremgår af den norske undersøgelse, at 77 pct. af børnene blev ammet op til de var seks måneder gamle; at 38 pct. af børnene blev ammet op til de var 11 måneder gamle, og at kun 16 pct. af børnene blev ammet op til de var 18 måneder gamle.

Netop den lave andel af børn, som blev ammet op til de var 18 måneder gamle, og den endnu mindre andel af børn i denne aldersgruppe, som blev ammet om natten (seks pct.), hvor risikoen for cariesudvikling ifølge tidligere forskning er størst, giver Anne Birkeholm Jensen anledning til et forbehold over den norske undersøgelse.

Forbehold overfor norske tal

”Jeg synes, det er slående, at der er så få børn og mødre bag forfatternes hovedkonklusion om, at der ikke er sammenhæng mellem amning og caries hos 18 måneder gamle børn. Det gør resultatet mere skrøbeligt ift. andre faktorer. Fx synes jeg, det er værd at bemærke, at de fleste (67 pct., red.) af de mødre, som ammer deres børn op til 18 måneders alderen, har lang uddannelse, hvilket tidligere forskning viser har stor betydning for børns tandsundhed. Veluddannede forældre har typisk flere ressourcer og kan dermed også have bedre mulighed for at følge de retningslinjer og anbefalinger om sund kost og god tandsundhed, som udgår fra sundhedspersonale og myndigheder,” siger Anne Birkeholm Jensen.

Så hvis jeg foreslår, at vores interview begynder med, at jeg skriver: ”Mødre kan amme deres barn helt op til de er 18 måneder gamle, uden at det fører til øget risiko for cariesudviklingen”. Hvad siger du så?

”Det, synes jeg, er for hårdt trukket op,” svarer Anne Birkeholm Jensen.
”Også fordi det er en tværsnitsundersøgelse, hvor man går ind i en given befolkning på et bestemt tidspunkt (her når børnene er fem år gamle) og sammenligner deres tandsundhed med, hvornår deres mødre har oplyst, at de holdt op med at amme dem. Med den metode kan man finde nogle sammenhænge – fx mellem amning og tandsundhed – men man kan ikke finde årsager, fordi man ikke kan kontrollere for andre faktorer, der kan have lige så stor, eller større, betydning for børnenes tandsundhed. Jeg har allerede nævnt tandbørstevaner/mundhygiejne og mødrenes uddannelsesniveau. Men det har også stor betydning, hvor ofte børnene bliver ammet, og hvor stort indtag de har af andre sukkerholdige føde-og drikkevarer, mens de er små. I en ideel undersøgelse om cariesrisiko i forbindelse med amning skulle man skille disse årsager ud for at kunne konkludere endegyldigt på sammenhængen mellem amning og børnes alder. Men det ville være en meget tids- og ressourcekrævende undersøgelse at lave.”

Så mener du ligefrem, at man skal være forsigtig med at sige noget som helst på baggrund af den norske undersøgelse?

”Nej, i forskningens verden er der altid forbehold at tage og nuancer at påpege. Jeg synes, det er et fint studie, som også er godt beskrevet. De lægger tydeligt frem, hvad de har gjort, og hvordan de har gjort det. Så kan man selv gå ind og forholde sig til resultaterne.”

Den norske artikel, ”Prolonged breastfeeding and dental caries in preschool children”, findes her: www.tandfonline.com/doi/full/10.1080/00016357.2023.2211154