Ny lov om ansættelsesbeviser træder i kraft den 1. juli 2023

Den 1. juli træder en ny ansættelsesbevislov i kraft. Loven er en implementering af et EU-direktiv om gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår i EU.

Den nye lov indebærer for det første, at en lønmodtager hvis ansættelse udgør mindst tre timer i gennemsnit om ugen får krav på et ansættelsesbevis. Dette skærper de nuværende regler, der først giver lønmodtageren krav på et ansættelsesbevis, når lønmodtagerens timetal overstiger otte timer om ugen i gennemsnit og lønmodtageren i øvrigt er ansat mindst en måned.

Derudover stilles der større krav til selve indholdet i ansættelseskontrakten. Der stilles fremover krav til, at der skal gives oplysning om rettigheder til andet fravær end ferie og oplysning om eventuel ret til uddannelse. Det må også bemærkes, at hvis arbejdsgiveren tilbyder lovpligtig uddannelse, skal dette ske uden udgift for lønmodtageren, og det skal endvidere tilstræbes, at en sådan uddannelse foregår i arbejdstiden og tæller som arbejdstid.

Det bliver i øvrigt nedfældet i loven, at en arbejdsgiver ikke må forhindre lønmodtageren i at tage sideløbende ansættelse, medmindre denne bibeskæftigelse er uforenelig med det bestående ansættelsesforhold.
Visse oplysninger om ansættelsen skal allerede være lønmodtageren skriftligt i hænde senest syv dage efter ansættelsens begyndelse. Det vil formentlig praktisk betyde, at de fleste arbejdsgivere foretrækker at have hele ansættelseskontrakten på plads indenfor syvdagesfristen. Således skærpes den tidligere frist på en måned de facto til syv dage.

Reglerne er som sagt gældende fra den 1. juli 2023 og gælder alle nye ansættelser. Har man fået udleveret en ansættelseskontrakt inden den 1. juli 2023, der ikke overholder kravene efter den nye lov, skal man dog ikke have en ny kontrakt. En arbejdsgiver er dog forpligtet til at udlevere de oplysninger der mangler i forhold til den nye lov, hvis lønmodtageren anmoder om det. Dette skal ske senest otte uger efter lønmodtagerens forespørgsel.