20. okt. 2026
Ny retningslinje fra SSI
Den nye udgave er en sammenskrivning af tre tidligere retningslinjer:
- NIR for generelle forholdsregler i sundhedssektoren
- NIR for supplerende forholdsregler ved infektioner og bærertilstand i sundhedssektoren
- NIR for håndhygiejne.
Anbefaling til kommunerne
Det er arbejdsgiverens ansvar, i samarbejde med den lokale hygiejneorganisation og arbejdsmiljøorganisationen, at sikre, at retningslinjerne implementeres og efterleves. Både regionalt og kommunalt understøttes arbejdet af de lokale hygiejneorganisationer.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle kommuner etablerer en kommunal hygiejneorganisation, der kan understøtte implementering, rådgivning, undervisning og kvalitetsudvikling på det infektionshygiejniske område.
Der henvises desuden til Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakke om infektionshygiejne for anbefalinger om organisering og forebyggende indsatser.
Arbejdsmiljøgruppen, ATO