Tal om tingene og vær åben

Tekst: Ea Nielsen

Hvordan håndterer vi bedst en travl hverdag på arbejdspladsen? Og hvornår er der tale om travlhed, og hvornår er der tale om stress? Vi har mødt stresscoach Chris Norre til en samtale om trivsel på arbejdspladsen.​

”Mennesker ansat i sundhedssektoren er generelt meget orienterede udadtil. Der er helt tiden patienter, de skal forholde sig til, og en kerneerfaring er, at meget sundhedspersonale ikke har ret meget tid til at holde pauser. Det betyder, at den mentale sundhed har svære betingelser. På jobbet er man hele tiden optaget af mange ting, og ind imellem har nervesystemet brug for en pause.

Hjernen bearbejder hele tiden opgaverne for at søge at minimere fejl og sikre god kvalitet. Kroppen bærer rundt på tænkehjernen. For 10.000 år siden havde vi ikke en tænkehjerne, og var helt afhængige af vores nervesystemet, der fortalte os, om vi var trygge eller utrygge. 

Nervesystemer kender ikke klokken, det er det samme nervesystem det moderne menneske har. Budskaberne i nervesystemet fortæller dig måske, at du kan ikke holde til det her, men tænkehjernen siger: det er der ikke tid til.

Stressen fortæller os, at kroppen ikke kan holde til det, vi byder den. Vi må finde ud af, hvad det er for en ro, vi har brug for, hvad er det for en anerkendelse vi ikke får, der gør, at vi hele tiden er på vagt. Det handler om at få åbnet op for det, og det er kun en selv der kan få åbnet.”

Chris Norre har de seneste 10 år arbejdet med samtaler og terapi for private, hospitaler, virksomheder og forsikringsselskaber

Individuelt og kollektivt ansvar

Hvordan forebygger man bedst stress og mistrivsel på arbejdspladsen?

“Min erfaring er, at der er forskel på tandlæger og klinikassistenter og ledere og medarbejdere. Tandlægerne og lederne ser ofte sig selv som mere robuste end dem i driften. Man kan tale om en robusthed over for en sårbarhed.

Som leder skal man være i stand til at gå foran og samtidig være i et team, hvor der ikke er et hierarki. Min oplevelse er, at man er bedre i stand til at stille sig selv til side som tandlæge, man har en anden identitet som tandlæge. Den øverste leder skal, ligesom kaptajnen på et skip, være i stand til konstant at står ved roret, men alle ledere derunder skal både kunne være kaptajn og servere mad for besætningen. Ellers mister besætningen tilliden til lederen, hvis denne er for robust og ikke er i stand til at sætte sig ind i sårbarheden hos de ansatte i driften. Det er ofte her kommunikationen går galt. Den robuste mellemleder SKAL tage sig tid til at lære sin egen sårbarhed at kende, ellers kan man ikke mærke sårbarhed i de ansatte og så ryger den tillid som er nødvendig for at de ansatte fortæller om deres sårbarhed, eksempelvis stress, før det bliver til en sygemelding.  

Hvordan forebygger man så bedst stress hos tandlægerne?

Når det gælder forebyggelse hos tandlæger skal man tænke i redskaber, teknikker og metoder, der kan anvendes, og de skal være rationelle, forståelige og lettilgængelige. Det kan være mindfulness, Løbetræning, motion, kostbevidsthed. 

Vi skal også next level i kommunikationen. Hvis man spørger, hvordan det går, får man et konkret svar, men i stedet skal man spørge ”hvordan har du det”? Man skal længere ind i kroppen. Det handler om at man skal præge en kultur, hvor det er ok at fortælle, at mærke efter og svare ærligt, og så løse det, fx ved at gå ind fem minutter og slappe af. Paradoksalt nok er det ofte dem, der har været gået ned med stress, der siger: du skal tage dig tid til det!”

Hvad er der særligt på spil i forhold til stress og mistrivsel for ansatte i sundhedssektoren?

“Alle de sygeplejersker og sundhedspersonale, jeg har talt med under corona, har oplevet at der var svære vilkår, at der var for mange patienter, samt at de blev utrygge, når de blev sat til nye ting uden for deres specialeområde. Især hvis det nye involverede kritisk syge mennesker. På nogle afdelinger oplevede de, at ansatte blev flyttet til covid-afsnit, og de kunne ikke sige nej til at blive flyttet. 

Deres hjælpergen gør, at de hjælper andre, men ikke hjælper sig selv. Sundhedspersonalet giver de andre iltmasken på først, for at bruge et kendt billede. Det er den store konflikt. ”Hvis du vil være på den her arbejdsplads, så er det her vilkåret. Vi skal bare klare det her!” Det betyder at man glemmer sig selv, og så kommer stressen. Der gik lang tid, før det gik op for de her sygeplejersker, jeg talte med, at de havde stress. De havde ikke sovet godt længe, de havde ikke følt sig glade i lang tid. Men dilemmaet er, hvordan får du dem til at erkende det? De er rigtigt gode til at løse den opgave de står i, de har de rigtige kompetencer, det rigtige udstyr osv., men omsorgen indadtil til sig selv, den er der ikke.” 

Chris giver et eksempel: En flok sygeplejersker skal holde et møde i et lokale, hvor der står et kæmpestort bord, der skal flyttes over i hjørnet. Oversygeplejersken går blot i gang med at skubbe bordet alene, indtil det går op for hende, at det er for tungt, og hun skal have hjælp til at flytte det. 

Hvad er der særligt på spil i tiden her efter corona?

“Før corona var alle danskeres nervesystem indrettet efter, at her i Danmark sker der ikke noget farligt! Fra den ene dag til den anden bliver det her kollektive nervesystem rykket, og vi mister vores tryghedsfølelse. Når vi handler i Netto, tænker vi om ham der står bag i køen: “Er han farlig for mig? Hoster han ikke lidt? Har han mon corona?” Det giver et ubevidst overaktiveret nervesystem. Vi mærker det ikke, når vi er i gang med at drifte. Når vi er i gang med at løse vores opgaver mærker vi ikke, hvad der foregår i os selv. Men det er vigtigere end nogensinde at mærke efter, om man er tryg. Er jeg rolig, hvordan er mit åndedræt?” 

Hvis man oplever mistrivsel på arbejdspladsen, hvordan sætter man så som leder bedst og mest effektivt ind?

“Det, man ikke prioriterer at tale om, det kan vi ikke gøre noget ved. Man må som leder erkende, at der er et team af mennesker, og selvom vi skal drifte, kan det kun fungere, hvis vi også tager os af det menneskelige. Det handler om at have dialoger, at spørge ind på en ny måde. Her er det guld værd med et fælles sprogbrug på arbejdspladsen, eller at man får HR ind med et udefrakommende blik. Hvis sprogbruget er tandlægernes, forstår de måske ikke, hvad der sker inden i klinikassistenten, og så er det ikke tilstrækkeligt for at kunne beskrive, hvordan klinikassistenterne har det. 

Alle skal kunne relatere til sproget, og der skal være en kultur hvor, at hvis man spørger, må man sige hvad som helst. 

Man skal skabe en kultur som leder, hvor det er i orden at man tager en fem minutters pause, når man har brug for det. Så har man mere overskud, når man er tilbage. Men det skal gøres, uden at man tildeler den der har brug for pausen, en offerrolle. Det skal gøre os stærkere som individer at kunne tale om hvordan vi har det, og agere derefter. Som medarbejder har man valgt at være på arbejdspladsen, trivsel er ens eget ansvar, men det er også et kollektivt ansvar. Det er også ens eget ansvar, at man ikke går ind i en offerrolle, og det er vigtigt at lederen italesætter det. Arbejdspladsen skal være et rart sted at være for alle, og der skal løbende tales om det, der er svært.”

Hvordan kan vi adskille det at have travlt fra det at være stresset?

“Ordet stress betyder konflikt mellem det, du er i gang med og det, du kan holde til. Travlhed har ikke nogen symptomer, men det har stress. Nervesystemet er gået fra travlhed til stress, når du oplever stresssymptomer. Kroppen fortæller dig, at der er noget her, du skal forholde dig til. Travlhed er en tilstand, hvor man løser konflikterne mens de opstår. Du kan have travlt hvis det giver mening for dig, og du får dækket dine grundlæggende behov. Med en leder, der kan få tingene til at køre, og hvor man når sine mål, kan man holde til at have travlt i lang tid, men hvis man ikke når målene og får kritik, og tingene ikke lykkes, så får du ikke opfyldt dine behov. Det handler både om fysiske behov og individuelle behov. 

Kig på hinanden som kolleger, og erkend, at hvis du er stresset, kan du ikke lytte til andre mennesker. Dit nervesystem er optaget af sit eget.”

Tre gode råd til lederen

1. Første trin er at tage ansvar for sig selv, man kan ikke vente på at andre gør det. Erkend, at du ikke kan lytte dybere til andre, end du kan til dig selv. Tag dig af dig selv: Gå ture, lær at meditere. Vis kollegerne, at du tager dig af sig selv. 
2. Når du er åben, er det vigtigt, at du finder ud af hvordan dine ansatte har det. Sæt dig ved dine ansatte og spørg til, hvordan de har det.
3. Sørg for, at din afdeling får en fælles sprogbrug for forskellen imellem stress og travlhed. Det er dig som leder, der skal gå forrest i den sprogbrug.

Tre gode råd til medarbejderen

1. Det er vigtigt, at du tager ansvar for at mærke efter, hvordan du har det. Vær ærlig og åben over for dine kolleger om, hvordan du har det.
2. Du skal finde ud af, hvad der er dine grundlæggende værdier og leve efter dem. Er det nærvær i familien, er det mere tid til dig selv, er det flere gåture i skoven? Hvis du ikke får det på dit arbejde, skal du reflektere over, hvordan du så får det. 
3. Vær aldrig bange for at spørge en kollega hvordan hun har det. Herved kan man undgå mistrivsel og ensomhed.

BLÅ BOG
Chris Norre er cand.mag. i bevidsthedsfilosofi og idræt

Chris er oprindeligt sergent i forsvaret og så har han haft en løbekarriere hvor han til sidst løb 30 maraton på 30 dage. Efter militæret uddannede han sig til filosof og begyndte at meditere og dyrke yoga. Sideløbende stiftede han en virksomhed hvori han holder foredrag, laver workshops og har 1:1 klienter, alt sammen inden for emnerne mental sundhed og mindfulness.

For fem år siden flyttede han sin terapi/stresscoaching ud i naturen og blev ”den gående terapeut”, hvor han hjælper mennesker med recovery og at bruge naturen til indre ro.

Under corona var han ansat som stresscoach på Amager og Hvidovre Hospital. Ud over alt dette er han forfatter til tre bøger, familiefar til tre børn og har mediteret i 15 år.  

​Bragt i ATO’s nyhedsbrev første gang i oktober 2021