Tand- og mundpleje på plejehjem og hospitaler er en kompleks udfordring

Rikke Louise Østergaard, overtandlæge i Tandplejen i Ballerup Kommune, har i sit masterspeciale i sundhedsantropologi undersøgt hvorfor tand- og mundpleje på andre mennesker kan være en særligt udfordrende opgave. Titlen på specialet er ’Munden – er der noget særligt på spil? Følelser, fare og faglighed’.

Fundene fra specialet og deres anvendelse

Rikke Louise Østergaard har allerede formidlet sin viden og konklusioner fra specialet til sine kolleger i kommunen og til medarbejderne i ældreplejen i Ballerup Kommune. Hun fortæller, at plejehjemspersonalet har været positive, men også usikre på, hvordan de bedst kan gribe opgaven an. Der er brug for dialog omkring specialets opmærksomheder med flere forskellige faggrupper. En leder har bemærket, at det vil kræve en helt ny tilgang at håndtere opgaven med mundpleje med disse opmærksomheder. Det peger på, at der skal tænkes i nye baner for at sikre, at mundpleje får den opmærksomhed, den fortjener og som er nødvendig for at understøtte sundhed.

”Vi kan undervise de andre faggrupper nok så meget, men munden er en meget kompleks kropsdel, som for alle mennesker naturligt forbindes med alt fra private til økonomiske forhold, hvilket gør munden betydelig mere kompleks i den sociale og kulturelle sammenhæng sammenlignet med andre organer. Tandfagligt personale kan tage munden ud af dens sociale og kulturelle kontekst. Via vores uddannelse og faglighed omkring munden, er vi i stand til at objektivisere munden, det vil sige lave en form for afkobling af den sociale og kulturelle sammenhæng, som munden ellers naturligt indgår i for alle mennesker. Dette kan det sundhedsfaglige plejepersonale ikke, og så længe de ikke kan dette det, så mener Rikke Louise Østergaard, at så får vi dem aldrig til at udføre den opgave på det niveau, som er nødvendigt, da opgaven er for kompleks. 

Hvorfor er mundpleje så udfordrende?

Rikke Louise Østergaard har udført feltarbejdet til specialet på en geriatrisk afdeling på et hospital i København. Med afsæt i den antropologiske arbejdsmetode blev det undervejs i feltarbejdet tydeligt, at der er mange barrierer forbundet med det at udføre mundpleje på et andet menneske. Hun observerede, at det sundhedsfaglige personale helst undgår at tage fat på mundplejen og ofte finder undskyldninger for at springe den over. “Munden bliver undgået,” siger hun og tilføjer, at hendes nysgerrighed i specialet netop tager udgangspunkt i at undersøge, om der ligger noget dybere bagved, der gør, at munden adskiller sig fra andre hygiejneopgaver. Det, der på overfladen kan synes som en simpel opgave, er i virkeligheden en yderst kompleks opgave.

”Som tandlæger kan vi objektivisere munden – vi ser den som en del af kroppen, der skal behandles klinisk og med vores faglighed. Det sundhedsfaglige plejepersonale, der arbejder tæt med beboerne på fx plejehjem, ser munden som den naturlige del af kroppen, som den er for alle mennesker, en personlig og intim kropsdel. Dette skaber en barriere for at kunne udføre mundpleje på andre mennesker. Rikke Louise Østergaard pointerer, at så længe det sundhedsfaglige plejepersonale ikke kan takle munden som et fagligt objekt, vil det at udføre mundpleje på et andet menneske være en yderst vanskelig opgave at løse på det niveau, der er nødvendigt for at sikre rene og sunde forhold i munden.”

”Om munden så udgør en særlig udfordrende kropsdel i den sundhedsfaglige pleje, er konklusionen, at det gør den, grundet dens høje grad af social og kulturel kompleksitet. Der er ikke nogen, som italesætter munden som udfordrende i min empiri, men jeg ser, at munden ikke har stor opmærksomhed, og at den helst undgås. Munden udgør en særlig udfordrende kropsdel i den sundhedsfaglige pleje på sengeafsnittet, da ingen faggruppe har den rene og sunde mund som sit fagområde. Plejepersonalet tager ansvar for at tilbyde mundpleje, men at sikre en ren mund hos patienterne er ikke deres ansvar og da de ikke har været igennem den faglige proces, der kan hjælpe dem med at løsrive munden fra sin sociale og kulturelle sammenhæng, så er munden udfordrende for plejepersonalet.”

Fra Rikke Louise Østergaards masterspeciale: Munden – er der noget særligt på spil? Følelser, fare og faglighed

Hvad kan der gøres?

En vigtig forudsætning er, at det sundhedsfaglige personale har viden og kompetencer inden for mundpleje, men ifølge Rikke Louise Østergaard er der brug for mere end det.

“Det er nødvendigt at bringe problematikken op på ledelsesniveau, og det er nødvendigt, at vi sammen forholder os til mundens naturlige barrierer. Der er behov for en dialog om, hvordan mundpleje kan prioriteres højere både i kommunernes ældrepleje og på hospitalerne.” Rikke Louise Østergaard understreger, at selvom man kan oplære personalet, er det vigtigt at have faste ressourcer tilknyttet, der brænder for opgaven og kan tage ansvar. Det kræver også, at mundpleje kommer højere op på den politiske dagsorden og bliver en integreret del af de sundhedsfaglige prioriteter.

Samtidigt er det vigtigt at anerkende, at mundpleje er mere end blot at der kommer en tandbørste ind i munden. “Den rene og sunde mund er ikke det samme som daglig tandbørstning,” påpeger Rikke Louise Østergaard. Der er et langt stykke fra at børste tænder til at opnå en sund mund, og det kræver faglig forståelse og ansvar at kunne håndtere det korrekt.

Fremtiden for mundpleje på plejehjem og hospitaler

Der er heldigvis en voksende interesse for emnet. Rikke Louise Østergaard er blevet bedt om at holde oplæg på Bispebjerg Hospital for både kliniske sygeplejespecialister og en hygiejnegruppe. Derudover er hun blevet bedt om at skrive et indledende kapitel om mundens barrierer til en ny håndbog i mundpleje. I januar 2025 er Rikke inviteret til at fortælle om specialets pointer på et nationalt tværfagligt geriatrisk netværksmøde med deltagelse af læger og sygeplejersker fra alle landets hospitaler. Det vidner om, at der er et spirende ønske om at forstå problematikken og arbejde med at løse den.

Men hvad gør vi så fremover? Rikke Louise Østergaard opfordrer til samarbejde. Hun er ydmyg over for det arbejde, der allerede bliver udført af det sundhedsfaglige plejepersonale, men understreger, at der er behov for dialog og en fælles indsats af flere faggrupper sammen for at sikre, at mundpleje får den opmærksomhed og faglige prioritering, den fortjener og som er yderst vigtig – til gavn for beboerne på plejehjem og patienterne på hospitalerne.

”Det er ikke blot et spørgsmål om at gøre opgaven nemmere. Det handler om at ændre hele tilgangen til mundpleje og at anerkende de sociale, kulturelle og faglige udfordringer, der er forbundet med den. Kun sådan kan vi skabe en fremtid, hvor mundpleje bliver en naturlig del af det sundhedsfaglige arbejde.”

Rikke fremhæver, at specialet har to nye særligt væsentlige opmærksomheder i den aktuelle debat, om manglede eller utilstrækkelig mundhygiejne i sygeplejen og på plejehjem. Disse to nye opmærksomheder er mundens særlige barrierer og den manglende faglighed omkring, at målet med mundhygiejne er, at der opnås en ren og sund mund og ikke mundplejen i sig selv.

Det er hendes opfattelse, at når den rene og sunde mund bliver målet, skabes der en faglighed omkring mundhygiejnen, som kan være med til at objektivisere munden, og derved gøre den håndterbar, da den herved afkobles den kompleksitet, som munden har i den sociale og kulturelle sammenhæng.

Med dette opfodrer Rikke Louise Østergaard til dialog om, at mundhygiejne bør tages ud af plejeopgaven og i stedet få status som en behandling på lige fod med andre behandlinger. Ved at gøre mundhygiejne til en behandling opnås der faglighed om den rene sunde mund, som vil få en afgørende betydning for den konkrete håndterbarhed for de faggrupper, som forventes at udføre mundhygiejne i den daglige praksis.

Læs også: Forskningsprojekt med fokus på mundpleje på hospitalet

Arbejder du, eller kender du nogen der arbejder med at forbedre tand- og mundsundheden på hospitaler og i ældresektoren? Så tip os på info@ato.dk