Tandsundhed i udsatte familier: hvordan bruger vi de ressourcer, vi allerede har?
Tekst: Ea Nielsen
Interview med Anne Kaae-Nielsen, overtandlæge i Randers Kommunale Tandpleje
Hvordan løser man en stor udfordring med at nå sårbare familier med dårlig tandsundhed når der hele tiden bliver sparet, så man må droppe de projekter, der netop skulle nå denne målgruppe? Det spørgsmål prøver man at finde svar på i tandplejen i Randers, hvor man de sidste 15-20 år været igennem mange effektiviseringsrunder. Overtandlæge Anne Kaae-Nielsen forklarer, at næsten alle tidligere gode indsatser er sparet væk: “Reelt set har man i dag kun meget få indsatser på området, og det er vi meget kede af. Vi har dog vores gode erfaringer, masser af energi og gåpåmod, og det skal vi bygge videre på.”
Samarbejde med Bysekretariatet
“Vi har et samarbejde med Bysekretariatet i Randers. Bysekretariatet koordinerer de boligsociale aktiviteter i de mest udsatte områder af byen. Vi har været i dialog om, hvad tandplejen kan bidrage med. Vi vil gerne bidrage til at støtte familierne i at tage vare på deres egen tandsundhed og dermed styrke mestringen af sundhed i familierne.
Et af samarbejderne med Bysekretariatet er, at vi deltager i familiedage, hvor udvalgte familier samles om sunde aktiviteter. Her har vi mulighed for at være i dialog med familierne om tandsundhed. En stor styrke ved familiedagene er, at hele familien er samlet. Vi kan derfor tale om vaner i familien som helhed. Erfaringen viser os jo, at sygdommen caries, hvis den findes hos et barn, ofte også er til stede hos barnets søskende, fordi vaner, der leves i familierne, ofte er ens i relation til alle børn. Caries kan på den måde anskues som en familiesygdom, og når vi mødes med hele familien på familiedagene, giver det os en mulighed for at arbejde med vanerne generelt i familien.
Vi ønsker os at få mulighed for at arbejde videre med helhedstænkningen, så vi kan tilbyde de mest udfordrede familier at gå hos ”familietandlægen”, som er et team af en tandlæge og klinikassistent, der vil være primære kontakter for familien i tandplejen. Vi tror på, at for en lille gruppe af familier vil den vedvarende relation og trygheden i dette gøre en forskel for deres oplevelse af og muligheder for at deltage i tandpleje. Det er drømmen om et tiltag med forudsigelighed og klare aftaler for de få. For langt de fleste af vores familier betyder det ofte mere, om de kan få en tid, der hvor det passer ind i deres travle hverdag”, fortæller Anne Kaae-Nielsen.

“Vi har sammen med Bysekretariatet søgt midler fra Novo Nordisk Fonden for at kunne opnormere medarbejdere, der kan arbejde målrettet med de udsatte familier, fortæller overtandlægen, og fortsætter: “Tanken er, at en medarbejder fra Bysekretariatet arbejder tæt sammen med en medarbejder i tandplejen om det opsøgende element og indsatsen. At vi forsøger at arbejde med tandsundhedskompetence, der kan blive til sundhedskompetence i familien, og inddrage andre sundhedsaspekter. Har familien brug for hjælp til vaccination, kontakt til sundhedsplejersken eller læge, så varetages det af Bysekretariatets medarbejder. Det handler om at inddrage familien og finde ressourcerne i familien selv. Vi har dog desværre lige fået afslag på vores ansøgning. Vi synes dog, at vores projekt er så godt, at vi vil finde andre steder at søge om økonomiske midler.”
Randers er en gammel arbejderby, der har mistet store og centrale arbejdspladser gennem de senere år. Socioøkonomisk er Randers placeret på en andensidste plads, kun undergået af Lolland Kommune. Der er derfor mange opgaver at arbejde med og få penge at finansiere med.
Nordbyprojektet har effekt på cariesudviklingen
I Nordbyprojektet går to klinikassistenter hver mandag formiddag ud i institutioner i de mest belastede boligområder og børster tænder med børnene. Der er gennem årene oparbejdet et fantastisk godt og tillidsfuldt samarbejde med pædagogerne i institutionerne, der også hjælper med at komme i kontakt med familierne, når der er behov for det. “Ud over tandbørstningen gives der også fluor på indikation. Vi kan se på vores scortal, at det har en mærkbar effekt på mængden af caries, og vi har stor glæde af, at børnene kender klinikassistenterne, når de kommer til undersøgelser og behandlinger på tandklinikken. For at bevare projektet er vi ved at redesigne det og forsøger at søge midler til, at det kan fortsætte”, fortæller Anne Kaae-Nielsen.
Det vi ikke har udadtil, må vi forsøge at skabe indefra
Anne Kaae-Nielsen fremhæver, at man i tandplejen er dygtig til at tale anerkendende med familierne: “Vi taler dog lige nu om, at vi med standarder for undersøgelser og forebyggelse, fraser og tjekpunkter i journalen af og til føler os reduceret til fejlfindere og presset til at levere meget information. Det gør det svært at opbygge en god samarbejdsrelation med familien, når fokus hele tiden er på det, der ikke fungerer.”
“Vi tænker også meget over, om mængden af den information, vi leverer til tider er for meget? Tandbørstning, fluortandpasta, søde drikke, mellemmåltider, energidrikke, erosioner…… Kan vores brugere mon rumme det hele? Måske skal vi arbejde med enklere og en mere individuelt tilpasset mængde af information og lytte lidt mere til familiernes ønsker og potentiale i forhold til at ændre vaner til det sundere? Men samtidig har vi store hjerter og vil gerne give det bedste, vi kan. Så hvordan balancerer vi det? Det er vi ved at finde ud af. Og vi er ved at designe små prøvehandlinger, der skal vise, hvad der virker for os”, slutter Anne Kaae-Nielsen.