Udgifter til amotio trækker tænder ud i de kommunale tandplejer

Tekst: Journalist Dorte Jungersen

Der fjernes markant flere visdomstænder i de kommunale tandplejer, efter de 18-21 årige fra juli 2022 fik ret til vederlagsfri tandpleje, og efter at nye anbefalinger udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Selskab for Oral og Maxillofacial Kirurgi udvider indikationen for fjernelse af visdomstænder. Flere overtandlæger råber nu vagt i gevær og spørger bl.a, hvad det er, de ikke længere skal lave, når udgifterne til amotio slår bunden ud af deres budgetter.

I den kommunale tandpleje i Lyngby-Taarbæk Kommune blev der alene i årets første kvartal fjernet 63 visdomstænder.

Til sammenligning blev der i hele 2023 fjernet 75 visdomstænder og i 2022 ‘kun’ 40.

Tandplejens udgifter til fjernelse af visdomstænder og anden kirurgi er således steget markant.

Hvis udviklingen i årets første tre måneder fortsætter, kan tandplejen risikere, at der sker en tredobling af antal amotio i forhold til sidste år.

Tandplejen i Lyngby-Taarbæk er ikke den eneste, hvor der er sket en markant stigning i antal fjernelser af visdomstænder.

ATO har foretaget et rundspørge blandt landets overtandlæger for at få klarlagt, om de kommunale tandplejer foretager flere amotio, efter de 18-21-årige blev omfattet af den kommunale tandpleje?

Og hvad det i givet fald betyder for økonomien og løsningen af de øvrige opgaver i tandplejen – herunder hvor mange visdomstænder der fjernes af tandplejen selv og i privat regi.

En fjerdedel af overtandlægerne har besvaret henvendelsen, og langt de fleste kan bekræfte, at der er sket en stigning.

Der er bred enighed om, at den største og væsentligste grund til stigningen er, at tandplejen fra og med juli 2022 har fået udvidet sin målgruppe.

De unge kan vælge at fortsætte hos en privat tandlæge eller forblive i den kommunale tandpleje, og det sidste har hovedparten af de unge i Lyngby-Taarbæk Kommune valgt.

Flere tandlæger i kommunens tandpleje fjerner selv visdomstænder, og derudover har man ansat en ekstern kirurg en gang om måneden til at foretage de lidt sværere operationer. Dertil kommer de særligt komplekse operationer, kommunen henviser til ekstern kirurgi.

“Hvad skal vi ikke længere lave?”

Udgifterne til de 18-21-årige udfordrer økonomien i Lyngby-Taarbæk Kommunes tandpleje i et omfang, som får overtandlæge Stine Bonniksen Laursen til at kalde på politisk handling.

Opgaverne i forhold til den ældre målgruppe indbefatter udover amotioer også igangsætning af sene tandreguleringsbehandlinger på tilflyttere, retentionskontroller efter tandreguleringen, kronebehandling på eks. traumetænder, mm.

“Ikke alene er det en markant økonomisk belastning. Det medfører et væsentligt ressourcetræk internt i tandplejen, når personalet skal udføre flere kirurgiske opgaver. Dertil kommer honorering af en ekstern kirurg i tandplejen og udgifterne til de unge, som henvises til private specialtandlæger. Udgifterne hertil har desuden en negativ indflydelse på driften i tandplejen i øvrigt og skævvrider det økonomiske råderum til andre indsatser.

Det er selvfølgelig ikke alle, der skal have fjernet en visdomstand, men så skal de have lavet en fyldning, en krone eller noget tredje. De cirka 1200 kr. vi modtager per hver 18-21-årig rækker ikke langt Derudover skal vi huske på, at beløbet også skal dække administration, klinikfaciliteter, etc.”, siger Stine Bonniksen Laursen.

De kommunale tandplejer bliver økonomisk kompenseret med de såkaldte DUT-midler, der fordeles på baggrund af kommunens befolkningstal og ikke efter det faktiske antal unge i aldersgruppen 18-21 år. Aktuelt modtager den kommunale tandpleje cirka 1200 kr. per patient i målgruppen.

Men det er en “uhensigtsmæssig” fordeling, mener Stine Bonniksen Laursen. Ifølge hende bør tilskuddene ikke alene bero på antal borgere i kommunen, men tage højde for, at der er kommuner med uddannelsesinstitutioner og dermed mange 18-21-årige, som f.eks. Lyngby-Taarbæk Kommune, der huser DTU og flere kollegier.

Samtlige overtandlæger, der har udtalt sig til denne artikel, finder de politiske intentioner om at forbedre tandsundheden hos de unge i den udvidede målgruppe samt mindske ulighed og dropout sympatiske.

“Det er en fantastisk faglig gave for den kommunale tandpleje og for børn og unges tandsundhed. Men ordningen er underfinansieret, og jeg bliver derfor nødt til at spørge politikerne om, hvad vi ikke skal foretage os, hvis vi skal opretholde det samme serviceniveau som hidtil”, lyder det fra Stine Bonniksen Laursen.

“En kæmpe underskudsforretning”

Tilsvarende meldinger kommer der fra andre overtandlæger.

Den kommunale tandpleje i Rødovre endte i 2023 med et underskud på 1,2 mio. kr.

Foruden de visdomstænder der blev fjernet af de kommunale tandlæger, blev der fjernet 24 tænder til en udgift af 131.388 kr. i privat regi – i gennemsnit 5500 kr. per tand.

“Vores underskud sidste år skyldes ikke alene visdomstænder, men de udgør en post, som er svær at styre. For den udvidede målgruppe ser vi på visdomstænderne med mere langsigtede øjne, og da visdomstænder typisk bryder frem i alderen 16-24 år, vil der i sagens natur skulle fjernes flere visdomstænder”, siger overtandlæge i Rødovre Kommune, Pernille Hess.

Mens tandplejen i Rødovre sidste år selv fjernede 52 visdomstænder, er der i årets første kvartal allerede fjernet 37.

“Med et tilskud på 1200 kr. per patient er ordningen om gratis tandpleje for de 18-21-årige en kæmpe underskudsforretning. Der er ganske enkelt ingen overensstemmelse mellem de midler, vi får stillet til rådighed, og de opgaver vi er pålagt”, siger overtandlæge Pernille Hess og fortsætter:

 “Det betyder, at vi skal spare andre steder for at få økonomien til at gå op. En mulighed for Rødovre er at gå over til at indkalde de unge med 24 måneders mellemrum i stedet for 18 måneder. Det er muligt inden for lovgivningens rammer, men vi er bekymrede for, at det giver en øget risiko for flere dybere huller”.

Budgettet smøres tyndere ud

I tandplejen i Vallensbæk Kommune udgør antallet af fjernede visdomstænder i årets første kvartal allerede 40 procent af det samlede antal hele sidste år, oplyser overtandlæge Mille Tuxen Grandeville.

“For årgang 2004 og 2005 er de tilførte midler hurtigt brugt. Ganske vist skal de ikke alle have fjernet visdomstænder. Men gennemsnitsudgiften per patient lød i 2022 på 1774 kr. i Vallensbæk Kommune. Når de tilførte statslige midler er ca. 1200 kr pr. patient per år, vil det jo over tid udhule vores budget.

Når alle de ekstra årgange er indfaset, kan vi derfor blive nødsaget til at smøre vores budget tyndere ud og lave længere intervaller mellem undersøgelserne.

Vi bestræber os på at opretholde vores serviceniveau over for borgerne, men holder så igen med udskiftning af udstyr og indkøb af nye materialer”, siger Mille Tuxen Grandeville.

Ligesom i Lyngby-Taarbæk og Rødovre kommuner har langt de fleste af Vallensbæks 18-21-årige valgt at forblive patienter i den kommunale tandpleje.

Tidligere sendte tandplejen det meste kirurgi ud til de private tandlæger, men siden august 2023 har tandplejen indgået en fast aftale med en ekstern kirurg, der typisk udfører syv operationer på en dag i tandplejen.

Alligevel er man til tider nødsaget til at henvise akutte patienter i tandplejen til privat kirurgi.

“Hidtil har vi ikke bedt om at få reguleret prisen, så den svarer til det, det ville koste hos os, men det kan vi blive nødt til, hvis der kommer for mange henvisninger fra de private”, siger Mille Tuxen Grandeville

30 procent har valgt et privat tilbud

I Thisted kommune er den store udfordring ifølge overtandlæge Malene Vestorp, at 30 procent af de 18-21-årige har valgt en privat tandlægepraksis.

“Jeg skal nu bruge tid på at vurdere de henvisninger til fjernelse af visdomstænder, jeg modtager fra dem. Oftest er jeg enig i deres vurderinger, men amotio er en fri ydelse, og priserne svinger meget.

De 1200 kroner der er fulgt med hver af de 18-21-årige rækker langt fra.

Beløbet kan dække en undersøgelse, røntgenbilleder og en fyldning, men er ikke nok til at få fjernet en visdomstand, der i vores område kan koste op til 4500 kr. Og da slet ikke to.

Ordningen er fortsat relativ ny, men på længere sigt vil den gå ud over vores primære målgruppe – dem op til 18 år. Det er ikke tilfældet lige nu hos os, men det vil utvivlsomt blive konsekvensen”, lyder det fra Malene Vestorp.

For at belaste økonomien mindst muligt har også tandplejen i Thisted Kommune indgået en aftale med en kirurg, der kommer i huset otte gange årligt for at fjerne visdomstænder.

Nye anbefalinger har skærpet opmærksomheden

Der er ikke alene indførelsen af vederlagsfri tandpleje til de de 18-21-årige, der kan begrunde det generelle billede af, at der fjernes flere visdomstænder.

“Stigningen har været større end forventet og kan ikke alene forklares med den udvidede målgruppe. Vi er blevet mere opmærksomme og må dagligt konstatere, at der ikke er tale om grænsetilfælde, men om visdomstænder der skal fjernes”, siger overtandlæge i Lyngby-Taarbæk Kommune Stine Bonniksen Laursen.

Den skærpede opmærksomhed forklares med de anbefalinger for diagnostik og fjernelse af visdomstænder fra november 2022, der erstatter cirka 25 år gamle Zendium pjecer, og som udvider indikationen for amotio betydeligt.

Anbefalingerne, der har til formål at sikre et ensartet behandlingsniveau i Danmark, er udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Selskab for Oral og Maxillofacial Kirurgi samt repræsentanter fra de kæbekirurgiske afdelinger i alle fem regioner og fra de odontologiske institutter ved Københavns og Aarhus Universitet samt fra primærsektoren.

Af anbefalingerne fremgår det, at fjernelse af visdomstænder i alderen 18-25 år kan forebygge sygdomme og skader i mundhulen. Ligesom der ved tidlig fjernelse ses en reduktion i antallet af komplikationer, postoperative sygedage, forbrug af smertestillende medicin og antibiotika samt en bedre heling. Og at man omkring 18-20-årsalderen med stor sandsynlighed kan forudsige, om visdomstanden kan bryde frem til et funktionelt niveau og uden, at der opstår betændelse.

“Retningslinjerne/anbefalingerne spiller en rolle for, hvordan vi forholder os i hvert enkelt tilfælde, og selv om de ikke er godkendt af Sundhedsstyrelsen, beror de på evidens, som vi selvfølgelig læner os op ad.

Vi har en høj faglig standard og ønsker at udvise rettidig omhu ved at hjælpe vores borgere til et livslangt sundt og robust tandsæt. Derfor kan vi ikke nøjes med at observere en visdomstand, der er i stor risiko for senere i livet at volde store problemer i form af komplikationer, smerter, sygefravær og omkostninger for den enkelte”, lyder det fra Stine Bonniksen Laursen.

Dansk Selskab for Oral og Maxillofacial Kirurgi kalder det Retningslinje for diagnostik og fjernelse af visdomstænder, i artiklen har vi valgt at kalde det anbefalinger, red.

Fjerner visdomstænder tidligere

Også overtandlæge Mille Tuxen Grandeville i Vallensbæk Kommune peger på, at de nye anbefalinger dels har skærpet opmærksomheden på at identificere de tænder, der på sigt vil volde problemer og ikke har mulighed for at bryde frem, dels har ført til, at visdomstænder fjernes tidligere end hidtil.

Dertil kommer, at vi tidligere kun fjernede få visdomstænder hos de unge op til 18 år. Efter vi har fået nye retningslinjer, fjerner vi flere visdomstænder på yngre patienter helt ned til 13 år. Det sker på baggrund af henvisninger fra Tandreguleringen, som også skeler til retningslinjerne.

Vi går selvfølgelig i dialog med Tandreguleringen, hvis vi er uenige og f.eks. synes, at barnet ikke er tilstrækkeligt modent. Det vil være en afvejning af fordele og ulemper i hvert tilfælde”, siger Mille Tuxen Grandeville og tilføjer:

“Retningslinjerne er en hjælp, men vi skal selvfølgelig fortsat benytte os af muligheden for at kunne observere patienterne, indtil de fylder 22 og ikke ty til kirurgi som det første”.

Overtandlæge Pernille Hess hæfter sig ved, at retningslinjerne lægger op til, at visdomstænderne skal fjernes hos specialtandlæger, hvis tanden er nervenær.

“Vi identificerer og fjerner flere visdomstænder forebyggende. Dermed undgår vi, at vores patienter vil skulle udsættes for mere omfattende og komplicerede indgreb et par år efter, de har forladt os.

“Det er visdomstænder ofte, og det betyder nu, at flere af vores egne tandlæger af frygt for senere at pådrage sig en klagesag har afstået fra helt at fjerne visdomstænder. Derfor skal de unge i vid udstrækning sendes til specialtandlæge. Til gene for både patienten og for os i tandplejen, da det koster os rigtig dyrt. Der er ingen tvivl om, at den voldsomme stigning også er sket som følge af retningslinjerne”, siger Pernille Hess.

Fra overtandlæge Malene Vestorp lyder det: “De nye retningslinjer har ikke påvirket vores faglige skøn. Hvis visdomstænderne ikke er til gene, fjerner vi dem ikke. Vi fjerner dem kun i de tilfælde, hvor de gør ondt eller kan skade nabotænderne – vi skal ikke fjerne mere end højst nødvendigt.

Er jeg selv i tvivl, spørger jeg kirurgen”.

KL: Vigtigt, at Sundhedsstyrelsen tager stilling til, om der skal fjernes visdomstænder i det omfang, det sker nu”
ATO har rettet flere spørgsmål angående udgiftspresset i de kommunale tandplejer til Kommunernes Landsforening.
Fra kontorchef i KL Hanne Agerbak har vi modtaget følgende:
“Vi kan bestemt godt mærke, at den kommunale tandpleje har fået flere opgaver. Kapaciteten er i forvejen udfordret, og det er markant dyrere, når kommunerne er nødt til at sende patienter videre til privat praksis. Det problem har vi gentagne gange gjort staten opmærksom på”.   
Om de nye retningslinjer for fjernelse af visdomstænder, udtaler Hanne Agerbak:
“Det er vigtigt at slå fast, at det ikke er en klinisk retningslinje udarbejdet af Sundhedsstyrelsen.
Men vi hører fra kommunerne, at retningslinjen i dele af det faglige miljø bliver taget ned som en faglig standard, der skal følges. Derfor har vi flere gange bedt Sundhedsstyrelsen forholde sig til den. 
Det er vigtigt, at Sundhedsstyrelsen tager stilling til, om der skal fjernes visdomstænder i det omfang, det sker nu. Både af hensyn til økonomien, men også de unges sundhed. Ikke mindst om der er behov for så indgribende behandling på børn og unge uden helt at vide, om det er nødvendigt”, siger Hanne Agerbak og fortsætter:
“Vi er bekymrede for, at det er en unødig risiko at løbe for de unge, og om det er unødvendige ressourcer at bruge i en presset kommunal tandpleje. Derfor er der brug for bedre faglig styring, og at Sundhedsstyrelsen peger på de rigtige faglige prioriteringer inden for de økonomiske og ressourcemæssige rammer i det offentlige tilbud”.
Det er ikke lykkedes at få svar på, hvornår ordningen om vederlagsfri tandpleje til de 18-21-årige bliver evalueret.

Vi har spurgt KL, om tilskuddet til de 18-21-årige alene er baseret på kommunens befolkningstal, eller om der tages højde for, at nogle kommuner råder over uddannelsesinstitutioner og derfor har mange i denne målgruppe, men vi har ikke fået svar.

ATO-formand: Igangsæt nu den evaluering

“I ATO har vi advaret om, at ordningen om vederlagsfri tandpleje til de 18-21-årige er underfinansieret. Intentionerne er gode, men økonomien skal følge med, og det gør den ikke i dag.

Ikke nok med at ca. 1200 kr. per ung ikke rækker langt. Fordelingsnøglen er helt skæv. Yderkommunerne, som unge mennesker fraflytter for at uddanne sig, modtager samme tilskud som de store kommuner med uddannelsesinstitutioner og mange unge”.

Sådan lyder det fra ATO’s formand Hanne Jacobsen som kommentar til det stigende antal fjernelser af visdomstænder og de økonomiske konsekvenser heraf for de kommunale tandplejer.

ATO’s formand minder om, at ordningen om vederlagsfri tandpleje til de 18-21-årige 
først er fuldt udrullet i 2025, og at man derfor endnu ikke har set den fulde effekt.

“Men ét er sikkert: “Det bliver på sigt en underskudsforretning – også selvom alle de 18-21-årige forblev i den kommunale tandpleje. Og vi skal jo hente pengene et sted.

KL har forpligtet sig til at evaluere ordningen efter et år. Det er nu – snart to år efter ordningen blev gennemført – endnu ikke sket, selv om KL jo også må have en interesse i, at ordningen hænger sammen”, siger Hanne Jacobsen.

Ulighed i tandsundhed

ATO’s formand peger desuden på, at ordningen tilgodeser de unge, der har fravalgt den kommunale tandpleje til fordel for en privat praksis.

“Hos de private tandlæger ses de hyppigere end hos os i den kommunale tandpleje. Vores retningslinjer siger, at det kun er de unge, hvis tænder fejler noget, der skal tilses hver 12. måned.

Når de første gang skal til en privat tandlæge, laver vi en risikobaseret vurdering af, hvor ofte de skal til undersøgelse.

Men fra og med de indkaldes anden gang, kan vi ikke længere styre, hvor tit de bliver indkaldt, og vi kan derfor ikke indvende noget imod, at de indkaldes hver 12. måned, selv om de intet fejler. 

Det betyder, at unge med i forvejen sunde tænder får et højere serviceniveau, og det er den kommunale tandpleje, der skal betale regningen”, siger Hanne Jacobsen.

Med hensyn til de nye retningslinjer fra Dansk Selskab for Oral og Maxillofacial Kirurgi understreger ATO’s formand, at der alene er tale om anbefalinger udfærdiget af kæbekirurger.

“Det er vigtigt at holde fast i, at det er Sundhedsstyrelsen, der udsteder retningslinjer. Det har styrelsen imidlertid ikke gjort. Vi står på usikker grund og skeler derfor til de nye anbefalinger”.