Udsættelse for sundhedsskadelige mikroorganismer i arbejdsmiljøet
Udsættelse for sundhedsskadelige mikroorganismer i arbejdsmiljøet (AT-vejl. c.0.18-1): De fleste har et system til at registrere stikuheld. Husk at data på medarbejdere i forbindelse med stikuheld skal opbevares i 40 år efter kendt udsættelse. Årsag til den lange dokumentationstid er, at Hepatitis D og HIV hører i risikogruppe 3 for mikroorganismer.
Som arbejdsgiver skal du føre en liste over ansatte, der har været udsat for mikroorganismer i risikogruppe 3 eller 4, fx i forbindelse med uheld. Listen skal indeholde oplysninger om den type arbejde, den ansatte har udført, og de mikroorganismer den pågældende har været udsat for. Listen skal også rumme en fortegnelse over eksponeringer, ulykker og uheld.
Listen skal opbevares i mindst 10 år efter den sidst kendte udsættelse.
Listen skal dog opbevares i 40 år efter sidst kendte udsættelse for:
- Mikroorganismer, der kan fremkalde vedvarende eller skjulte infektioner, fx Hepatitis D,
- Mikroorganismer, hvor infektionen på baggrund af nuværende viden ikke kan diagnosticeres, før sygdommen bryder ud mange år senere, fx Variant Creutzfeldt-Jacobs sygdom,
- Mikroorganismer, hvor infektionen har en særlig lang inkubationstid, fx Human Immunodeficiency Virus (HIV),
- Mikroorganismer, som medfører en sygdom, der af og til blusser op igen over en længere periode på trods af behandling, fx HIV,
- Mikroorganismer, som kan indebære alvorlige følgesygdomme på langt sigt, fx Hepatitis B og Hepatitis C.
Udsættelse for sundhedsskadelige mikroorganismer i arbejdsmiljøet – Arbejdstilsynet (at.dk)
