“Vi skal have sunde børn og unge, der senere kan blive sunde voksne og ældre”

Dansk Pædodontisk Selskab (”Danish Society of Pediatric Dentistry”) kan i år fejre 25-års jubilæum. I den anledning har vi mødt formanden for selskabet, Nuno Vibe Hermann (lektor, phd, dr.odont, Afdeling for Pædodonti og Klinisk Genetik, Odontologisk Institut, Københavns Universitet), for at få hendes bud på, hvad de næste 25 år vil bringe inden for pædodontien.

”Først of fremmest er vi et selskab som har til formål at fremme den faglige udvikling af pædodontien i Danmark. Vores bestyrelse er bredt sammensat med repræsentanter fra begge tandlægeskoler, kommunal tandpleje og folk, der har den fremmeste ekspertise indenfor børnegrupper med helt særlige behov. Vi favner både det almindelige og det sjældne inden for pædodontien i Danmark.

Vi søger at fremme den faglige udvikling af pædodontien gennem vores forskellige aktiviteter, og her vil jeg først og fremmest nævne vores årlige sommermøde. Her inviterer vi interessante gæster til at fortælle om deres nyeste forskningsresultater. Engang imellem vælger vi at tage særlige emner op, der pludselig fylder meget i det pædodontiske landskab. For nogle år siden så vi strømme af asylansøgere komme til Danmark fra Syrien. I børne- og ungetandplejen havde man udfordringer med, hvordan man skulle håndtere situationen. Der var blandt andet mange uledsagede børn, og tandlægerne havde behov for at vide, hvad der sker for en asylansøger, når de kommer ind i landet, og behov for at vide mere om, hvordan man kunne samarbejde med Røde Kors.

Ud over sommermødet arrangerer vi også case-aftner. Det er en form for hjælp til selvhjælp til vores medlemmer, hvor vi kan diskutere specifikke faglige udfordringer, som er aktuelle for medlemmerne i klinikken. Medlemmerne kan tage en case med, som udfordrer dem, og så kan de vende diagnoser og behandlingsforslag med de andre medlemmer. Der er også mulighed for sparring med de to tandlægeskolers pædodontiafdelinger. Vi har moderniseret case-aften-princippet, idet vi vil prøve at afholde dem online her i år. Så får vi mere sammenhæng, sparring og kollegaskab mellem øst og vest, det synes vi vil være fagert, da vi er et lille land med et begrænset antal tandlæger.” 

”Vi er også i proces med at sætte blus under vores arbejdsgrupper igen. Her vil vi understøtte tankegangen om den evidensbaserede tilgang til pædodontien, og dermed øge fagligheden. Planen er, at arbejdsgrupperne gennemgår et emne og udformer nationale guidelines for emnet. Vores håb er, at det kan hjælpe alle i børne- og ungetandplejen til nemmere at træffe bedre beslutninger. De steder, hvor man ikke har en kommunal tandpleje, fx i praksiskommuner, kan det være ekstra godt, hvis man kan få støttet sin pædodontiske faglighed i hverdagen.

Vi understøtter også dansk pædodontis internationale impact ved at være aktive i European Academy of Paediatric Dentists (EAPD). EAPD er en europæisk specialistforening, og for at blive medlem, skal man kunne fremvise dokumentation for, at man er pædodontist. Derfor er der kun få danskere, der kan blive medlemmer. Som dansker kan man blive medlem, hvis man har DKTE-diplom eller en ph.d.-grad inden for pædodonti, men man kan også blive accepteret, hvis man kan dokumentere lang klinisk erfaring indenfor området. Her arbejder vi på at blive accepteret bedst muligt og få flest mulige medlemmer.

Vores selskab har i det hele taget fokus på den mere nørdede side af pædodontien, men alle, der er interesserede i pædodonti, kan melde sig ind i selskabet og komme til vores engagementer.”

Pædodontien for 25 år siden og frem til i dag
For 25 år siden havde man lige set frugten af alt det profylaksearbejde, man havde lavet. Carieskurven var knækket, og man var i det hele taget meget optimistisk. Man besluttede at starte DKTE-uddannelsen (Den Kommunale Tandplejes Efteruddannelse), der var et meget innovativt samarbejde mellem ATO og de to tandlægeskoler.

Der blev også etableret odontologiske videnscentre i øst og vest, og man troede næsten på, at man kunne få specialet i pædodonti. Det var i denne tid Dansk Pædodontisk Selskab blev stiftet. Det var de to professorer Sven Kreiborg og Sven Poulsen, der var drivkraften bag etableringen af selskabet. Selvom børn og unge stadig er børn og unge i dag, er der i løbet af de 25 år, som er gået sket enormt mange forandringer både administrativt og fagligt indenfor pædodontien.

Noget særligt er selvfølgelig at vi dag inkluderer flere årgange i den gratis tandpleje, fordi man i børne- og ungetandplejen nu har de unge helt op til de er 21 år.

I forhold til de faglige forandringer har vi de seneste år oplevet en stor udvikling i individualisering af det enkelte barn. Langt flere børn får neuropsykiatriske diagnoser, og de kræver en anden behandlingstilgang. Mange går i specialtilbud, og er vant til at blive behandlet på en helt særlig måde i andre sammenhænge, og det følger med i tandlægestolen.

Vi har også set mange teknologiske fremskridt. Der er kommet nye materialer til, og vi bruger jo ikke amalgam længere. Vi arbejder med 3D-røntgen, orale scannere og elektronisk bedøvelse. I dag har vi ekstra stort fokus på mineraliseringsfortsyrrelser og erosioner. MIH er næsten gået hen og blevet en folkesygdom, det samme er erosionerne.

Rent administrativt er der de sidste 25 år sket enormt meget i forhold til, hvordan man kan og skal håndtere sine patienter. Der er kommet strenge GDPR-regler og krav om forældresamtykke. De nye samtykkeregler gør bl.a., at man ikke længere kan hente hele skoleklasser ind til forebyggelse. Det vanskeliggør understøttelsen af de grupper, der har det vanskeligt, og hvor forældresamarbejdet kan være svært. Desuden er det blevet sværere end tidligere at fylde kalenderen op, når der er afbud, fordi man kan ikke bare hente andre børn i klasserne, og på den måde få brugt ressourcerne mest muligt effektivt.

Der er også mange steder sket centralisering til store klinikker. Det er godt for vores faglige sparring og det faglige miljø, og det giver et generelt højere fagligt niveau. Men det kan måske være negativt i forhold til den enkelte patient, fordi der ikke er den samme nærhed til patienten, når tandlægen ikke sidder lokalt på skolerne længere, og det bliver nogle gange vanskeligere at agere i rollen som dental skoledetektiv og opspore børn med særlige behov.

De ændrede regler for uddelegering af diagnostik og behandling gør også en stor forskel, og de længere indkaldeintervaller har gjort, at der er børn, som ses sjældnere af en tandlæge. Her er det vigtigt at holde den faglige fane højt, så man fanger børnene på det rigtige tidspunkt, i forhold til mulighederne for udførelse af fx interceptive behandlingsmuligheder. Desuden kan de længere indkaldeintervaller gøre det svært på nogle punkter, for en patient uden caries kan jo godt pludselig have en tandfrembrudsforstyrrelse, som så ikke bliver opdaget. Det kræver i det hele taget en særlig evne til at kunne se ind i krystalkuglen og tage de helt rigtige beslutninger for den enkelte patient med de lange indkaldeintervaller, til sammenligning med tidligere hvor man havde meget tættere kontrol med patienten.”

Og hvad med forskningen?
“På de danske universiteter foregik der dengang som i dag aktuel og interessant forskning indenfor pædodonti, men i dag kræver det måske i endnu højere grad end tidligere hårdtarbejdende ildsjæle for at komme igennem med projekterne.

Vi har mindre bemanding, fordi man har sparet igennem mange år. Jo mindre personale, og jo færre midler der er, jo sværere bliver det at få tid og ressourcer til at forske. I dag er der også store krav til, at forskeren selv skaffer finansiering til den forskning, de laver gennem fondsbevillinger, og det er endnu en tidsrøver.”

Fremtiden
“Jeg ser en spændende og nyskabende fremtid indenfor pædodontien for mig, hvor AI-teknologi vil komme til at spille en stor rolle i forbindelse med diagnostik, monitorering og fremskrivning af behandlingsbehovet for den enkelte patient. En af de ting, man kunne forestille sig fremtiden kunne bringe, er scanningsrutiner, så man hurtigt, når patienten kommer, kan se, hvad der er sket siden sidst. Er der f.eks. ændret tandstilling, der skal gøres noget ved? På den måde kan man hurtigere komme frem til en behandlingsplan. Og særligt når man mangler tandlæger, kunne det være en løsning, men det må fremtiden vise. I tillæg kan det være, vi ser ind i en fremtid, hvor vi måske selv kan dyrke tænder, og ikke har brug for implantater længere.”

Hvad vil I arbejde frem mod de næste 25 år i Danske Pædodontisk Selskab?
”Vi vil fortsat understøtte dem, der vil fordybe sig i pædodonti. Vi vil understøtte arbejdsgrupperne på tværs af landet og understøtte forskningen. Vi vil gerne støtte det tværfaglige samarbejde, og vi ønsker stadig, at vi får et speciale i pædodonti, som man har i mange andre europæiske lande. Vi vil kæmpe for bedre tandbehandling og mere evidensbaseret tilgang. Også til dem, der har specielle behov. Vi vil fortsætte vores understøttende arbejde af nationale guidelines, der kan hjælpe til bedre og mere ensartet behandling i klinikken.

Hvad er udfordringerne?
“Der er en udfordring ude i horisonten i form af en øget ældrebyrde. Den kan også fjerne fokus fra børneområdet. Jeg kan være bange for, at man oplever en falsk tryghed, fordi man henviser til de gode resultater, fx reduktionen af caries igennem de sidste 50 år. Hvis man stopper indsatsen, så stopper udviklingen. De nye generationer af forældre skal også lære at passe på deres børns tænder og vi skal have kapacitet til at behandle børnene rettidigt. Vil vi fortsat have raske børn, skal vi fortsat have fokus på pædodontien og udvikle os med tiden!

Et eksempel på en moderne almindelig forekommende faglig udfordring er, at vi har børn og unge som bl.a. har et stort forbrug af sodavand og energidrikke, og derfor ser vi flere og flere børn og unge med erosioner, og det kan blive en udfordring på sigt, ikke blot i børne- og ungetandplejen men også senere i voksentandplejen. Vi ser også flere børn med mineraliseringsforstyrrelser, og flere børn som overlever svær sygdom i den tidlige barndom, fx cancer. Det påvirker tandsættet, og så har vi som nævnt før, også flere børn med neuropsykiatriske udviklingsforstyrrelser. Der er simpelt hen flere fysisk eller psykisk sårbare børn, og de har brug for specialiseret omsorg.

Alle børn har ret til en god barndom og vi skal have sunde børn og unge, der senere kan blive sunde voksne og ældre, og derfor er det vigtigt, at vi har ressourcerne til at tage os af dem på den rigtige måde – også i børne og ungdomstandplejen.”

Jubilæumsmøde
Alle, der har lyst, kan melde sig til 25-års jubilæumssommermødet den 6. juni i København. Fokus for jubilæumsmødet er samarbejdsflader for den kommunale tandpleje anno 2024. Se programmet her
Skriv til Jette Daugaard på daugaard.jette@gmail.com og meld dig til.
Man kan også følge os på vores nyligt oprettede LinkedIn profil

European Academy of Paediatric Dentistry (EAPD)
Dansk Pædodontisk Selskab har en såkaldt councillor, en repræsentant for Danmark, der bliver inviteret til arbejdsgrupper i EAPD.
EAPD afholder kongres i Gøteborg her i juni. Alle med interesse for pædodonti kan tilmelde sig. Medlemmer af Dansk Pædodontisk Selskab, som har et godkendt abstract kan søge selskabet om økonomisk støtte til at komme og præsentere deres abstract på kongressen.
Du kan læse mere her: 17th Congress of the European Academy of Paediatric Dentistry – EAPD 2024 (eapdcongress.com)