Er du vores nye kollega i arbejdsmiljøgruppen?
Vi har brug for dig, der interesser sig for arbejdsmiljøet på den brede palette og har lyst til at sprede gejsten og bruge tid på at sætte sig ind i nye love og regler på området.
Vi har ikke et fastlagt fokusområde, så du kan sagtens byde ind lige der hvor dit interesseområde er størst. Det vi gør lige nu, behøver ikke være det vi gør i morgen. Vi har brug for en eller flere, som kan være med til at sætte fokus på arbejdsmiljø i alle afskygninger.
Rikke Larsen, som er forperson for arbejdsmiljøgruppen siger: “Arbejdet i arbejdsmiljøgruppen favner bredt. Der er kontaktflader til hygiejneforskrifter og bæredygtighed og så er det svært. At være i ATO’s Arbejdsmiljøgruppe giver mig sparring og vigtige kontaktflader. Jeg føler, at jeg bedre kan holde mig opdateret og på forkant – og særligt vigtigt, at jeg lærer hvilke institutioner og organisationer man kan søge viden hos”.
Læs mere om Arbejdsmiljøgruppen her
Er du interesseret i at høre mere om arbejdet i Arbejdsmiljøgruppen, kan du kontakte Ann-Louise Madvig Sigfredsson, som er sekretær for gruppen: alm@ato.dk