Hverdagsæstetik med Christoffer Bjelland, Norge
Hverdagsæstetik
Direkte kompositrestaureringer fra posteriort til anteriort
Dette heldags kursus med praktiske øvelser henvender sig til tandlæger, der ønsker at forbedre deres færdigheder inden for direkte kompositbehandling. Der lægges vægt på gennemprøvede protokoller og praktiske færdigheder, hvor teori og praktiske øvelser kombineres. Målet er at forbedre æstetikken af kompositbehandlinger ved hjælp af teknikker, der kan integreres i en travl klinisk hverdag.
Dagen fokuserer på kerneteknikkerne og på at effektivisere kompositbehandlinger ved at forstå og gengive den naturlige anatomi af posteriore og anteriore tænder.
Den praktiske del udgør en betydelig del af dagen. På typodont modeller af høj kvalitet øver du en række teknikker og udfører selv:
– Klasse I-restaurering med stempelteknik
– Klasse II-restaurering med sektionsmatricer
– Dyb klasse II-restaurering med individuel matriceteknik
– Anterior restaurering med putty-indeks og lagdelingsteknik
Dagen er opdelt i to dele, hvor hovedparten er afsat til anteriore restaureringer. Her er fokus på at efterligne unge tænders naturlige udseende med gennemskinnelighed og effekter samt makro- og mikroanatomi. Et centralt punkt er brugen af protokoller, der er effektive og økonomisk fornuftige, hvilket gør kurset ideelt for tandlæger, der arbejder med fortænder hos unge voksne.
CV
Christoffer Bjelland er en norsk tandlæge med over 16 års erfaring fra privat praksis. De seneste 12 år har han desuden arbejdet som klinisk underviser ved Universitetet i Bergen, afdelingen for endodonti. Han har særligt interesse for æstetiske kompositrestaureringer, klinisk fotografering og endodonti. I løbet af de seneste 5 år har han afholdt adskillige foredrag og praktiske workshops i Skandinavien. Han brænder for at undervise og lægger stor vægt på at give praktiske, virkelighedsnære råd, som man kan anvende i en travl hverdag.
Kurset udbydes i samarbejde med Kuraray Noritake
Kurset bliver kun afholdt hvis der er minimum 13 deltagere.
Kursusafgift refunderes ikke efter d. 8. januar uanset årsag.
Peter Bangsvej 30,
2000 Frederiksberg