Trivselslinje

Din trivsel

ATO går ikke kun op i dit arbejdsliv, men kerer sig om dig som et helt menneske. Derfor har vi også mulighed for at stille dig om til ‘Trivselslinjen’, hvor du kan få rådgivning af relevant sundhedspersonale.

ATO har via PFA, indgået et samarbejde med Falck Healthcare om at drive en telefonlinje, hvor du som medlem kan få rådgivning om din psykiske og fysiske trivsel og om livsstilsændringer. Den kaldes for ‘Trivselslinjen’. 

Det rådgiver Trivselslinjen om 

Som medlem kan du få rådgivning og vejledning om:

  • Stress og mistrivsel – forebyggelse og håndtering
  • Kost og vægttab
  • Smerter i bevægeapparatet
  • Planlægning af træning
  • Rygestop
  • Hjælp til livsstilsændringer.

Professionel rådgivning

Den eksterne samarbejdspartner Falck Healthcare er udvalgt for at kunne yde dig professionel rådgivning om din trivsel. Rådgiverne på Trivselslinjen består af sygeplejersker, fysioterapeuter og psykologer – og i særlige tilfælde kan du også komme til at tale med en socialrådgiver.

Trivselslinjen yder udelukkende rådgivning og kan ikke tilbyde decideret behandling. Har du brug for behandling, vil du blive henvist til at gøre brug af din sundhedsforsikring, som du kan have gennem din pensionsordning.  

Du er som udgangspunkt anonym, når du ringer til Trivselslinjen. Du vil dog blive bedt om at oplyse, hvilken organisation du er medlem af. Ønsker du fortløbende samtaler med den samme rådgiver, kan det blive aktuelt at oprette en sag.