Jura for offentlige ledere, København
Nåede du ikke at melde dig til? Send en mail til alm@ato.dk, måske der er en plads til dig!
Målgruppe: Tandlæger i den kommunale tandpleje (private kan deltage, men indholdet bliver rettet mod de offentlige ledere). Man behøver ikke at være personaleleder for at få udbytte af dagen.
Oplever du også at juridiske udfordringer fylder mere i hverdagen som offentlig leder, og vil du gerne lære at navigere i den, så tag med, når Britt Vonger vil lede os igennem en spændende dag, hvor vi får indblik i den juridiske ramme for en offentlig leder, og vi får redskaberne til at kunne finde et handlerum.
Britt Vonger er cand. jur. og har i mange år skrevet bøger og undervist i juridiske emner. Britt er optaget af, hvordan andre faggrupper end jurister kan opleve arbejdet med jura meningsfuldt og juraen som let tilgængelig. Hendes seneste bog er ”Jura for offentlige ledere” fra september 2023. Britt er til daglig chefkonsulent i Gentofte Kommunes juridiske afdeling og tidligere chefkonsulent i KL.
Dagens indhold:
- De generelle juridiske spilleregler
- Driften – den jura, der gælder på alle områder – og særligt på sundhedsområdet
- Sagsbehandling – juraen, når der træffes afgørelser
- Offentlighed og fortrolighed (bl.a. videregivelse af oplysninger)
- Økonomi
- Kontrakter (bl.a. hvornår er det en kontrakt og hvad indeholder udbudsreglerne)
- Medarbejderne (bl.a. ansættelser, pligterne og rettighederne for den ansatte)
- Brandslukning og forebyggelse i sager med et juridisk element
9.00 Velkomst og introduktion til dagen
9.15 De generelle juridiske spilleregler
9.45 Driften – den jura, der gælder på alle områder – og særligt på sundhedsområdet (bl.a. reglerne om journalføring)
10.45 Sagsbehandling – et overblik over juraen, når der træffes afgørelser
11.30 Offentlighed og fortrolighed (bl.a. videregivelse af oplysninger)
12.00 Frokost
13.00 Økonomi, kontrakter – og jura (bl.a. bevillinger, effektiviseringer, hvornår er det en kontrakt og hvad betyder udbudsreglerne)
14.00 Medarbejderne (bl.a. ansættelser, pligterne og rettighederne for den ansatte)
14.30 Betydningen af mening
14.45 Brandslukning og forebyggelse
15.20 Planlægning af den videre træning
15.20 Tak for i dag
Som bonus vil bogen: “Jura for offentlige ledere” være med i kursusprisen, bogen er et godt redskab efterfølgende, til et hurtigt opslag når man er i tvivl, eller til at gå mere i dybden med, hvis man gerne vil gå mere ind i et af temaerne med sine medarbejdere.
Tovholder på kursusdagen er Pernille Hess, overtandlæge i Rødovre Kommunale Tandpleje