Temadag om juridiske processer i bl.a. afgørelser og klagesager med udgangspunkt i voksentandplejeordningerne

Lukket for tilmelding
Ledige pladser:
63
Tilmeldingsfrist:
06. sep. 2024
Afbud senest:
12. aug. 2024

Temadag om Juridiske processer i bl.a. afgørelser og klagesager med udgangspunkt i voksentandplejeordningerne

HER KAN DU PRINTE PROGRAMMET

Har du nogensinde været i tvivl om hvad der skal stå i et afgørelsesbrev? Hvornår er noget overhovedet en afgørelse i kommunal tandpleje? Eller hvor sindslidende man skal være for at kunne blive indskrevet i specialtandplejen og hvordan man kan udskrive patienter fra specialtandplejen, når de først er inde??

Så er her muligheden for at blive klogere.

Temadagen vil omhandle de juridiske processer omkring afgørelser i den kommunale tandpleje. Omdrejningspunktet for dette vil være omsorgstandplejen, specialtandplejen og socialtandplejen. Derfor vil temadagen være målrettet de medarbejdere og ledere i kommunale tandplejer, som varetager disse opgaver og du vil blive klogere på ovenstående spørgsmål og meget mere.

09:00 – 09:25 Ankomst, registrering og morgenkaffe

09:25 – 09:30 Velkomst 
v/Birthe Cortsen, overtandlæge Varde og Ellen Kaas, afdelingstandlæge, Rødovre Kommunale Tandpleje

09:30 – 10:00 Hvad siger juraen inden for Sundhedsloven og Forvaltningsloven?
v/Kent Kristensen, lektor Aalborg Universitet

10:00-11:30  Styrelsen for patientklager: Processer omkring afgørelser i kommunal tandpleje, klagesager m.v.
De hyppigste klager, afgørelser samt relevante problemstillinger inden for hhv. omsorgstandpleje, specialtandpleje og socialtandpleje gennemgås ud fra konkrete anonymiserede sager. Styrelsen for Patientklager redegør for antal klager og sagsgange i både rettighedssager og klager over sundhedsfaglig behandling.
v/Tandlæge Mia Portz Dybdal, samt Maria Dalgaard og Ditte Barnhøj Pedersen, sundhedsjurister i Styrelsen for patientklager.

11:30-12:00 Opsamling af Processer omkring afgørelser i kommunal tandpleje, klagesager m.v. samt spørgsmål fra salen

12:00 – 13:00 Frokost

13:00 – 14:00 Hvordan omsætter vi jura til praksis?
v/Lasse Bech Erlendsson, afdelingstandlæge, voksentandplejen, Vejle Kommunale Tandpleje
Lasse vil vise os hvordan man helt konkret kan arbejde med afgørelsesbreve i specialtandplejen og komme med sine faglige overvejelser ift. visitation, revisitation og udvisitation.

14:00-14:15 Kaffepause

14:15-14:45 Gruppedrøftelser/erfaring
Med udgangspunkt i dagens oplæg og paneldebat deler deltagerne i grupperne, hvad de hver især er blevet klogere på:

  • Hvad var nyt for dig i dag?
  • Hvad tager du med dig hjem?
  • Hvad skal I til at gøre?
  • Hvad skal I have gjort?
  • Hvem skal du tale mere med om dette eller hint?
  • Hvordan vil du gribe det an?
  • Osv.

14:45 ­­–15:30 Panel med nogle af dagens oplægsholdere
Deltagerne gives mulighed for at stille spørgsmål samt kommentere på paneldeltagernes indstillinger

15:30-16:00 Afrunding og tak for i dag

Arrangør
Tidspunkt
11. sep. 2024
09:00 - 16:00
Sted
Scandic Aarhus City
Østergade 10
8000 Aarhus C
Pris
Medlemspris:3.750,00 kr.
Ikke medlem:4.687,50 kr.

Alle priser vises inkl. moms.
Du kan pt. ikke tilmelde dig dette arrangement. Kontakt evt. Ansatte Tandlægers Organisation