Temadag om juridiske processer i bl.a. afgørelser og klagesager med udgangspunkt i voksentandplejeordningerne
Temadag om Juridiske processer i bl.a. afgørelser og klagesager med udgangspunkt i voksentandplejeordningerne
Har du nogensinde været i tvivl om hvad der skal stå i et afgørelsesbrev? Hvornår er noget overhovedet en afgørelse i kommunal tandpleje? Eller hvor sindslidende man skal være for at kunne blive indskrevet i specialtandplejen og hvordan man kan udskrive patienter fra specialtandplejen, når de først er inde??
Så er her muligheden for at blive klogere.
Temadagen vil omhandle de juridiske processer omkring afgørelser i den kommunale tandpleje. Omdrejningspunktet for dette vil være omsorgstandplejen, specialtandplejen og socialtandplejen. Derfor vil temadagen være målrettet de medarbejdere og ledere i kommunale tandplejer, som varetager disse opgaver og du vil blive klogere på ovenstående spørgsmål og meget mere.
09:00 – 09:25 Ankomst, registrering og morgenkaffe
09:25 – 09:30 Velkomst
v/Birthe Cortsen, overtandlæge Varde og Ellen Kaas, afdelingstandlæge, Rødovre Kommunale Tandpleje
09:30 – 10:00 Hvad siger juraen inden for Sundhedsloven og Forvaltningsloven?
v/Kent Kristensen, lektor Aalborg Universitet
10:00-11:30 Styrelsen for patientklager: Processer omkring afgørelser i kommunal tandpleje, klagesager m.v.
De hyppigste klager, afgørelser samt relevante problemstillinger inden for hhv. omsorgstandpleje, specialtandpleje og socialtandpleje gennemgås ud fra konkrete anonymiserede sager. Styrelsen for Patientklager redegør for antal klager og sagsgange i både rettighedssager og klager over sundhedsfaglig behandling.
v/Tandlæge Mia Portz Dybdal, samt Maria Dalgaard og Ditte Barnhøj Pedersen, sundhedsjurister i Styrelsen for patientklager.
11:30-12:00 Opsamling af Processer omkring afgørelser i kommunal tandpleje, klagesager m.v. samt spørgsmål fra salen
12:00 – 13:00 Frokost
13:00 – 14:00 Hvordan omsætter vi jura til praksis?
v/Lasse Bech Erlendsson, afdelingstandlæge, voksentandplejen, Vejle Kommunale Tandpleje
Lasse vil vise os hvordan man helt konkret kan arbejde med afgørelsesbreve i specialtandplejen og komme med sine faglige overvejelser ift. visitation, revisitation og udvisitation.
14:00-14:15 Kaffepause
14:15-14:45 Gruppedrøftelser/erfaring
Med udgangspunkt i dagens oplæg og paneldebat deler deltagerne i grupperne, hvad de hver især er blevet klogere på:
- Hvad var nyt for dig i dag?
- Hvad tager du med dig hjem?
- Hvad skal I til at gøre?
- Hvad skal I have gjort?
- Hvem skal du tale mere med om dette eller hint?
- Hvordan vil du gribe det an?
- Osv.
14:45 –15:30 Panel med nogle af dagens oplægsholdere
Deltagerne gives mulighed for at stille spørgsmål samt kommentere på paneldeltagernes indstillinger
15:30-16:00 Afrunding og tak for i dag