Sociale- og enlige forældre

Privat ansat Barsel Sociale- og enlige forældre

Folketinget har vedtaget at det fra 1. januar 2024 skal være muligt at overdrage ikke-øremærkede uger til sociale forældre.

En social forælder er en person, der ikke er juridisk forælder til barnet, men som har en forældrelignende relation til barnet. Sociale forældre betegner et socialt forhold, der opstår i disse fem samlivskonstellationer:

  1. Den juridiske forælder ægtefælle
  2. Den juridiske forælders samlever, der har levet med den juridiske forælder i mindst to år på det tidspunkt, hvor orloven med barnet begynder.
  3. Kendt donor til barnet
  4. Kendt donors ægtefælle
  5. Kendte donors samlever, der har levet i ægteskabslignende forhold med donoren i mindst to år på det tidspunkt, hvor orloven med barnet begynder

For enlige forældre gælder det, at de fra de nye år vil kunne overdrage 32 af de i alt 46 solobarselsuger til nærtstående.

Ved nærtstående forstås:

  • Egne søskende eller halvsøskende, der over 18 år.
  • Barnets bedsteforældre

Hvis den anden forælder er afgået ved døden, kan man endvidere overdrage til:

  • Den afdødes forældre
  • Den afdødes søskende over 18 år, inkl. halvsøskende

Det er dog væsentligt at holde sig for øje, at der også er definitioner omkring, hvad der udgør en enlig forælder efter regelsættet.

Man er enlig forælder:

– Hvis den anden forælder er afgået ved døden,

– Hvis man er enlig mor ved at have fået barn med ukendt donor ved assisteret reproduktion,

– Hvis man er enlig far ved at have fået hjælp af en udenlandsk surrogatmor/rugemor,

– Hvis man som eneoptant adopterer et barn

Man er derimod ikke enlig forælder – efter lovens forstand – hvis man er enlig mor fordi faderskabet er ukendt eller ikke er registreret eller anerkendt. I disse tilfælde eksisterer der en anden forælder, det er blot ikke fastslået, hvem det er.