Leder

Kære tandlæge

Historierne om ventelister og børn med caries i kommunal tandpleje har fyldt i mediebilledet de sidste uger. I ATO savner vi en mere nuanceret dækning af, hvordan virkeligheden ser ud. Hver dag går tusindvis af børn både til og fra tandlægen i den kommunale tandpleje med glade smil og sunde tænder. De sidste 50 år er tandsundheden blandt børn og unge bare blevet bedre og bedre.

Men desværre har nedskæringer og besparelser fyldt i kommunerne, og også i den kommunale tandpleje. Indkaldeintervallerne er mange steder sat op til 24 måneder. I ATO er vi f.eks. bekendt med en kommune, hvor det politisk er besluttet, at børn ikke må indkaldes, før de er tre år og at intervallerne skal være 24 mdr. Rammevilkårene er blevet vanskeligere i mange kommuner, men trods dette er der høj faglighed og stor daglig indsats for at give børn og unge det bedst mulige tandplejetibud og gøre dem kompetente til at modtage tandpleje i privat praksis. Det kan vi godt være stolte af!

Paradoksalt nok kørte DR for et år siden den samme historie om, at børn venter i flere måneder på at blive tilset. Dengang svarede mere end halvdelen af de kommunale tandklinikker i hele landet, at de havde svært ved at rekruttere tandlæger, at der var stor mangel på tandlæger og især specialtandlæger hos kommunerne. Det gav lange ventelister på blandt andet behandling af tandregulering.

Nu bringer DR usaglige historier uden at den kommunale tandpleje får mulighed for at blive hørt. F.eks. vidste DR, at Styrelsen for Patientsikkkerhed ville komme på reaktivt tilsyn i Holbæk om eftermiddagen, men valgte alligevel at breake historien om morgenen. Styrelsen havde været på besøg i Holbæk et par år tidligere og gennemgået journaler og ikke fundet belæg for påstandene om, at man ikke laver fyldninger i mælketænder. Tilsvarende jagtede DR den ”gode historie” i Faxe. Medlemmer af Hovedbestyrelsen forsøgte forgæves at bibringe journalisten viden om rekrutteringsudfordringer, prognoseudvalgets beregninger på, at der i stigende grad mangler tandlæger, samt om de mange forskellige faktorer, der kan føre til udtrækning af en 04’er såsom udeblivelser til tilvænning og behandling. Men det ville DR ikke høre om.

Det er ikke blevet nemmere at rekruttere og fastholde personale, og det falder som nævnt godt i tråd med, at det i tandplejeprognosen for 2023 – 2045 forventes, at antallet af tandlæger vil falde støt frem mod 2030.

I tandplejeprognosen konstaterer Sundhedsstyrelsen, at det fremtidige behov for tandlæger er 74 pr. 100.000 indbyggere. Hvis dette behov skal kunne dækkes, skal den reelle kandidatproduktion øges betragteligt hvert år i hele prognoseperioden.

I ATO har vi længe arbejdet for, at der bør anvendes fremskrivningstal, der er baseret på de historiske data, så vi får et realistisk billede af, hvor langt man er fra at opfylde målet, så der kan fastlægges realistiske optagelsestal på både bachelor- og kandidatdelen for den fremtidige produktion af tandlæger.

Den politiske aftale fra marts 2022 om at øremærke 125 mio. kr. samlet til at øge optaget af tandlægestuderende i både Aarhus og København med yderligere 35 studerende om året over en fireårig periode er selvfølgelig et skridt i den rigtige retning, men det er desværre ikke nok til at afbøde udsigten til en fortsat tandlægemangel.

Samtidig er den kommunale tandplejes opgave blevet udvidet med nye målgrupper: I 2020 fik vi socialtandplejepatienterne, som der kommer stadig flere af med store behandlingsbehov. I 2022 gratis tandpleje med fritvalg for de 18-21-årige, hvilket isoleret set er en god ting, men der er ingen tvivl om, at det øger presset på de i forvejen knappe ressourcer.  At der er indført mere organiseret og formaliseret supervision af de nyuddannede tandlæger, samt tandlæger i evalueringsstillinger – det tapper ligeledes vores tandlægeressourcer.

Der er desværre ikke noget quick fix til flere ressourcer og bedre ressourceudnyttelse. Der mangler også tandlæger i de private tandlægepraksisser, så man skyder ved siden af målet, hvis man tror, at løsningen på problemet findes ved at bruge privat praksis i større omfang.

Det handler grundlæggende om, at der skal uddannes flere tandlæger, men det handler også om, at man i den kommunale tandpleje desværre kan konstatere, at der er for mange udeblivelser og sene afbud, hvor man ikke har sanktionsmuligheder eller mulighed for at få et nyt barn i stolen pga. samtykkeregler, hvilket gør det sværere at sikre en optimal ressourceudnyttelse.

Udfordringerne er mange: de børn, vi i dag har i stolen, er sværere at behandle end for blot ti år siden. De ikke-behandlingsparate børn – Ansatte Tandlægers Organisation (ato.dk)

Vi er kede af at se, at debatten nu bliver et slagsmål mellem kommunalt og privat ansatte tandlæger. Vi er alle tandlæger, vi har den samme uddannelse, og vi har aflagt det samme tandlægeløfte, da vi afsluttede vores uddannelse.

Lad os stå sammen om den opgave vi har lovet at løse: mest mulig tandsundhed for alle borgere.

Hanne Jacobsen, formand i ATO